Ude foran Christiansborg står der fire unge mennesker og læser højt fra FN’s nye klimarapport. På skift tager de ordet og kværner sig gennem den næsten 4.000 sider lange dommedagsrapport.
Håbet for de unge klimaforkæmpere er, at de kan få statsministeren til at erklære en klimanødsituation. De kommer fra Den Grønne Studenterbevægelse, og de har stået her siden tirsdag morgen ekviperet med en mikrofon og en soundboks.
Men Mette Frederiksen er tavs. Siden rapportens udgivelse har hun ikke været aktiv på klimafronten.
Heartbeats har talt med to af de højtlæsende klimaaktivister om, hvorfor de vil have statsministeren til at erklære klimanødsituation.
“At erklære en nødsituation betyder jo, at vi har tænkt os at lave noget klimapolitik, der flugter med videnskaben,” siger Caroline Bessermann og fortsætter:
“Politikerne er jo rigtig gode, hvis I kender ‘hockeystavs-strategien’, til at pege på nogle teknologier, der ikke eksisterer i dag og så behandle klimaet som om, det er et teknologisk fix, der skal til.”
Caroline Bessermann.
Men Caroline Bessermann, der til daglig læser international business på CBS, mener ikke, vi kan vente på, at teknologien redder os fra klimakatastroferne, som IPCC-rapporten varsler om.
“At erklære en klimanødsituation er ligesom at sige: ‘Ja, det er alvorligt’. Men det niveau har vi overskredet,” siger Caroline Bessermann.
“Vi bliver nødt til at tale om, hvad vi gør. Vi kan ikke bare stå og tale om, hvad vi kommer i dyrenes foder, fordi det hjælper ikke på problemet. Og der kan man godt føle, at man er oppe mod en kæmpe maskine, som rigtig gerne vil undgå at røre ved noget, der kræver, at man laver ændringer,” siger hun.
“Det der med at blive stillet til ansvar og ikke bare tage en selfie, det tror jeg ikke, de bryder sig så meget om,” siger Caroline Bessermann.
LÆS OGSÅ:
Tiden løber ud
Den Grønne Studenterbevægelse har flere lokale afdelinger rundt omkring i landet og blev grundlagt i 2018. Lige siden har de prøvet at få politikerne til at tage klimaet alvorligt. Tålmodighed er de ved at løbe tør for, men en erklæring om en klimanødsituation fra statministeren kan være vejen frem.
Det mener Katrine Lund Nielsen, der også demonstrerer foran Borgen.
“Det vil give en mulighed for at handle lidt hurtigere. De laver rigtig mange planer for fremtiden, men det skal jo også nå at batte noget. Man kan ikke lave bedre CO2-aftaler i 2029 og så regne med at nå målet inden 2030,” siger Katrine Lund Nielsen, der til daglig studerer statskundskab.
Katrine Lund Nielsen og Jeppe Svan Sørensen.
“De har brugt to år nu på ikke at foretage sig synderligt meget, efter de vedtog klimaloven. De har maks to år tilbage. Så det ville være lidt rart, hvis det kunne være lidt konkret og ikke bare en målsætning i 2030,” siger Caroline Bessermann.
Hun fortæller, at Den Grønne Studenterbevægelser har opbygget en klimahær, som hun opfordrer andre unge til at melde sig ind i. Til aktioner har de nemlig ofte brug for flere klimakæmpere, fordi alle fra bevægelsen ikke nødvendigvis har tid til at være med hver gang, der er brug for at rykke ud.
Indtil videre står hun her selv med sine tre meningsfæller og kæmper for at blive hørt.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
