Den traditionelle fødevareindustri er begyndt at indse, at klimaforandringernes utilregnelighed tvinger verden til at kigge mod andre dyrkningsmetoder og afgrøder. Derfor er WWF og Knorr gået sammen om rapporten ‘Future 50 foods’, der samler 50 bud på fremtidens bæredygtige fødevarer, som kan være med til at skabe større balance i kosten og på kloden.
Ifølge rapporten bliver 75 procent af verdens fødevarer i dag fremstillet af blot fem dyreracer og 12 slags afgrøder. Så det ser temmelig sort ud for planeten, når vi i 2050 efter beregningerne runder 10 milliarder mennesker – der alle skal brødfødes, og helst uden de traditionelle kulhydrater som hvide ris, majs og hvede.
Omkring 60 procent af kalorieindtaget for hele verdens befolkning kommer fra de tre nævnte afgrøder, så eksperterne anbefaler, at landmænd begynder at dyrke flere forskellige slags afgrøder på samme mark og gerne kigger mod både gamle sorter og nye muligheder for at opnå en mere varieret fødevareproduktion.
Det er magtfulde spillere indenfor hver deres felt, der sammen med forskere på universiteter i Holland og USA står bag rapporten. WWF kender vi som verdens natur- og miljøorganisation, og Unilever Food Solutions står bag mærker som f.eks. Lipton, Becel og Hellmans, og ikke mindst brandet Knorr, som også er rapportens afsender. Derfor ser de både klimakrisen og buddet på de fremtidige fødevarer i et globalt perspektiv.
LÆS OGSÅ:
Peter Dahl er landechef i Unilever Food Solutions Danmark, og han var vært, da rapporten forleden blev præsenteret for den danske fødevarebranche. Han lagde vægt på, at det ikke handler om, at vi skal købe færre afgrøder fra danske landmænd, men at vi skal spise mere varieret og flere af de fødevarer, som bidrager til vores egen og klodens sundhed. Og flere af dem er gamle kendinge på de danske middagsborde, som f.eks. rødkål og boghvede.
Rapportens anbefalinger til fremtidens fødevarer er valgt ud fra kriterierne om høj næringsværdi, lav miljøpåvirkning, smag, tilgængelighed og pris. Man finder en del eksotiske afgrøder på top 50-listen, f.eks. Azuki-bønner, Maitake-svampe og lotusrødder.
Men hvis det hele også skal blive mere bæredygtigt for os sultne danskere (der i parentes bemærket helst skal stoppe med at være ét af de allermest kødspisende folk i verden), er det også vigtigt at kigge på, om man kan dyrke afgrøderne herhjemme. Her har Unilever Food Solutions udvalgt 22 fødevarer, som du allerede kan finde i danskproducerede udgaver, eller som har potentiale til at blive det.
22 bæredygtige og næringsrige fødevarer:
- TANG
(indeholder essentielle fedtsyrer, er kilde til antioxidanter, rigt på protein og tilfører maden umami-smag)
- BØNNER OG BÆLGFRUGTER
Hestebønner (favabønner), linser og mungbønner
(rige på fibre, protein og Bvitamin)
- KORN OG KERNER
Boghvede, quinoa, spelt og kamut
(hele korn og kerner giver bedre næringsværdi) - FRUGTGRØNTSAGER
Orange tomater
(rige på C-vitamin og fibre) - BLADGRØNT
Kål, rødkål, spinat og brøndkarse
(indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler og har lavt kalorieindhold) - NØDDER OG FRØ
Hørfrø, hampefrø og sesamfrø
(kilde til protein, E-vitamin og gode fedtstoffer)
- RODFRUGTER
Skorzonerrødder og persillerøddder
(indeholder vitaminer og mineraler og er hårdføre afgrøder)
- SPIRER
Lucernespirer, bønnespirer og spirede kikærter
(højt næringsindhold)
LÆS OGSÅ_
Quinoa med potentiale
Ifølge rapporten har en proteinkilde som quinoa potentiale, og det er netop en af de nye afgrøder, som danske landmænd også er begyndt at interessere sig mere for de senere år.
Det glæder Sven-Erik Jacobsen. Han er agronom og har i 25 år forsket i nye proteinafgrøder som f.eks. bælgplanter, hestebønner og linser, senest som lektor på Institut for Plante –og Miljøvidenskab. Han har især fokuseret på quinoa-planten, fordi den har et højt indhold af vitaminer, mineraler og ikke mindst jern, som vi ofte får fra klimasynderen kød.
Proteiner og penge i quinoa
Quinoa har sin oprindelse i Sydamerika, men gennem sin forskning har Sven-Erik Jacobsen udviklet og tilpasset tre quinoa-sorter, så de kan trives i det danske klima. Med den ekspertise skabte han i 2018 sit eget firma, der i dag sælger quinoa-frø til landmænd og forhandlere i Danmark og resten af Europa, som sætter deres lid til planten, der f.eks. er velegnet til salater, brød, pandekager og vegetarbøffer.
Udover at være rig på næring er quinoa det, som i landbrugssprog kaldes en højværdiafgrøde. Altså: Landmændene kan tjene gode penge på quinoa, fordi planten giver højere indtjening end f.eks. hvede, raps og byg.
Tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at det dyrkede quinoa-areal i Danmark er gået fra cirka seks hektar i 2015 til knap 158 hektar i 2018. Det dækker dog langtfra efterspørgslen, men quinoa har potentiale til at blive en udbredt afgrøde i Danmark på linje med majs, der kom til landet for blot 20-30 år siden, og som også er blevet mulig at dyrke på vores breddegrader på grund af de temperaturstigninger, der langsomt har fundet sted de seneste årtier.
En anden type superfødevare, som rapporten nævner, er tang. Ifølge forsker Susan Løvstad Holdt fra DTU Fødevareinstituttet er der så mange vitaminer og mineraler i bare seks gram tørret tang, at det svarer til de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen.
Og man kan sagtens skaffe lokal, sund og bæredygtig tang fra de danske farvande, for der findes op mod 20 forskellige, spiselige varianter af frisk tang i Danmark.
En af de nyeste arter, Gracilaria, stammer fra Asien, men har selv fundet vej hertil med ballastvandet fra asiatiske skibe, og den trives nu på vore breddegrader i det varmere klima.
Quinoa som fuldkorn, mel og flager. Foto: Sven-Erik Jacobsen
Du skal redde kloden
Selv om ingen betragter klimaforandringerne som noget positivt, er de med til at introducere nye afgrøder og madvaner. Vi skal ikke længere væk end til Skåne for at møde landmænd, der eksperimenterer med at dyrke bananer, asiatiske, søde kartofler, meloner og pak-choi kål.
Så vær åben og kast dig bare over quinoa, kikærter og kamut, for der var især enighed om én ting, da rapporten blev præsenteret for et bredt udsnit af den danske fødevarebranche: Det er den yngre generation, der skal drive den bæredygtige forandring fremad, hvis vi skal redde kloden. Ja, nemlig: Det er dig.
