Foto: Klaus Rudbæk

Josefine Stork har startet en cyklus-revolution: “Mit forhold er blevet bedre, vi har langt færre konflikter”

Cyklussen skal frem i lyset. Vært og journalist Josefine Stork står forrest i kampen. Der er nemlig vigtig viden at hente for både mænd og kvinder.

Bind, tamponer og månedlige blødninger. Det er nok nogenlunde sådan, de fleste vil opsummere en menstruation og sågar en hel cyklus. Men sandheden er, at det kun er toppen af isbjerget. 

Selvom ‘kvinde kend din krop’ både er en bog og et mantra, der kan dateres tilbage til 1975, så er der helt utroligt mange kvinder, der slet ikke er klar over, hvordan deres cyklus fungerer. Men den kvindelige cyklus er en hormonbalance, der både spiller kroppen og humøret et seriøst puds, og derfor er der utrolig vigtig viden at hente for både mænd og kvinder. 

Da Josefine Stork, journalist og vært, for halvandet år siden stoppede på p-piller, gik det op for hende, at hun var en af dem, der intet vidste. For pludselig kunne hun mærke sin cyklus igen. P-piller holder nemlig den naturlige cyklus i dvale. Først blev hun overrasket og nysgerrig, men også indigneret. Hvorfor i alverden vidste hun ikke de her ting? 

“Jeg syntes, at det var skræmmende, at jeg havde levet i det her hylster i 34 år uden at vide, hvordan noget så vigtigt, som cyklussen fungerer. Jeg vidste bare, at det var noget med menstruation,” siger Josefine Stork og forklarer, at hun stoppede med sine p-piller, fordi hun blev klar over, hvor mange potentielle bivirkninger, der var forbundet med dem. 

“Da jeg stoppede med at spise dem, tændte jeg for min normale cyklus igen, og lige pludselig skete der alt muligt indeni mig både kropsligt og mentalt, som jeg aldrig havde oplevet før, og som jeg ikke kunne forklare. Jeg følte en fremmedgjorthed overfor mig selv, og min kæreste var også sådan:’ ‘Hvad fanden foregår der?’ Det fik mig til at begynde at kradse lidt i overfladen i det her månedlige maskineri, som cyklussen er. Meget hurtigt fandt jeg ud af, at jeg ikke ved noget. Altså, overhovedet,” siger Josefine Stork, der drøftede det for hende nye cyklus-dilemma med sine veninder og kolleger. 

Det viste sig, at de vidste lige så lidt. 

Vive la revolution

I takt med, at hun selv blev klogere, besluttede Josefine Stork sig for at starte en regulær oplysnings-revolution. Det begyndte med serien ‘Cyklus-revolutionen’, som hun og Alt for damerne lavede i samarbejde med Matas. 

“Cyklus-revolutionen er en revolution, der handler om at gøre opmærksom på det her månedlige maskineri, som halvdelen af jordens befolkning har inde i sig, som har en kæmpe betydning både mentalt og fysisk, og som mange desværre ikke kender til, og mig selv inklusiv. Det var derfor, jeg startede den her revolution. Jeg fandt ud af, hvor meget jeg er påvirket af min cyklus, og hvor lidt jeg ved. Det synes jeg, vi skal lave om på. Så det er et målet,” siger Josefine Stork.

Selv kan jeg kun istemme koret af uvidenhed.

Min læge var rundhåndet til at dele p-piller ud. Jeg var 14 år, og de tjente ikke et præventionsmæssigt formål. Det handlede om, at p-pillerne simpelthen kunne mindske blødningerne og de maveonder, som de førte med sig. Skønt, tænkte jeg. Og så tænkte jeg sådan set ikke ret meget mere. Det var heller ikke, fordi lægen sagde særlig meget mere, og således blev de bittesmå lyserøde piller min faste følgesvend i over ti år. 

Da jeg, ligesom Josefine Stork, faktisk mærkede min ægte cyklus, faldt et puslespil på plads. Konflikter, indre kritiske røster, korte lunter og en lunefuld tristhed gav pludselig mening. Jeg kunne pludselig se, at de førnævnte trælse tendenser havde greb i nogle bestemte uger hver måned. De var ikke en del af min personlighed. Josefine Stork bekræfter min oplevelse: 

“Det er ren biokemi,” siger hun. 

Viden er magt

‘Ad’ er et ord, de fleste piger og kvinder har hørt gennem livet, hvis snakken faldt på menstruation i klasselokalet. Mange kan nok også genkende scenariet, at drengene blev bedt om at gå ud, mens pigerne fik udleveret en pose bind og en kort tale om menstruationen. Og så var det det.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt, at vi ved så meget om den kvindelige cyklus? Svaret er ret enkelt: viden er magt. Når vi ved, hvad der rent faktisk sker i kroppen, kan vi også handle ud fra det. Vi kan tage vores forholdsregler. 

“Det har selvfølgelig stor betydning for os kvinder, at vi kender til vores cyklus, men det har også stor betydning, at drengene og mændene gør det. De fleste kommer til at leve sammen med en kvinde på et tidspunkt i deres liv, og de vil blive påvirket af hendes cyklus,” siger Josefine Stork, der selv har oplevet, hvordan cyklus-viden blev en gamechanger i hendes eget parforhold. 

“Det har gjort en kæmpe forandring for mig at lære mig selv bedre at kende. Mit og min kærestes forhold er også blevet bedre, vi har langt færre konflikter,” siger hun. 

Hjemme på Josefine Storks køleskab hænger der et hjemmelavet cyklushjul, hvor hun har beskrevet de fire faser, som hendes krop går igennem, og hvad der sker med hende fysiologisk og mentalt, når hun står midt i dem. Ved hjælp af en lille pil viser hun sin kæreste, præcis hvor i sin cyklus hun befinder sig. 

De fire cyklus-faser

Fase 1: Menstruationen (vinter)
Den første blødning kommer. Kroppen udskiller det, den har gjort klar i livmoderen til i tilfælde af graviditet (det vil sige æg og slimhinde). Blødningen varer som regel fire til syv dage, og kvinden oplever ofte her en særlig træthed og lavt energi. Smerter i livmoder, lænd, ryg og ben er også almindeligt. Her er det vigtigt at være god ved sig selv. 

Fase 2: Den follikulære fase (forår)
Æggestokkene gør sig klar til at sende æg af sted til næste ægløsning. Østrogenniveauet stiger, og det betyder ofte også, at kvindens humør stiger. Mange oplever en fornyet energi i denne fase og en forstærket følelse af selvtillid og overskud.

Fase 3: Ægløsning (sommer)
Ægget løsriver sig fra æggestokken, og det er her, man har størst chance for at blive gravid. Nogen mærker ægløsningen som små jag i underlivet, og at udflådet ændrer konsistens. Goderne af det forhøjede østrogenniveau går igen i denne fase.

Fase 4: Lutealfasen (efterår)
Denne fase er nok bedst kendt som PMS. Hormonniveauet dykker, og mange oplever irritabilitet, hovedpine, ondt i brysterne, nedsat sexlyst og en følelse af tristhed. Generelt bliver følelserne mere ekstreme i denne periode, også de gode. Fasen dækker over tidspunktet mellem ægløsningen og menstruationen.

“Det handler om hormoner. Når han ved, hvor jeg er i min cyklus, kan han trække vejret en ekstra gang sommetider, og på samme måde lader jeg være med at gå ind i den diskussion, jeg selv er ved at optrappe, fordi jeg ved, at der ingenting skal til, før jeg bliver irriteret eller ked af det,” siger Josefine Stork, der så vidt muligt forsøger at planlægge arbejdsopgaver og sit sociale liv efter sin cyklus. 

“Vi kvinder får tit at vide, at vi er utilregnelige. Men faktisk er vi det modsatte. Man kan virkelig regne med, hvordan vi har det i løbet af en måned. Cyklushjulet kan være en brugsanvisning både til os selv, men også til mændene, der lever med os. Og det kan virkelig give noget ro.” 

Mange kvinder oplever for eksempel en uforklarlig, men ikke desto mindre ret altoverskyggende tristhed skylle ind over dem og en gråd, der sidder på spring, når de befinder sig i det, der hedder lutealfasen (Josefine Stork kalder det efteråret). Og jeg kan 120 procent nikke genkendende til, at det er meget nemmere at være i den fase, når man ved, at det er hormonernes skyld. For så slipper man for at granske sin hjerne efter årsager. 

Oplysning og normalisering er målet 

Når pigerne sidder der i sjette klasse og skal have at vide, hvordan kroppen fungerer, så skal drengene også blive siddende. Og de skal alle sammen have udleveret et cyklushjul. Det er Josefine Storks drøm for cyklus-revolutionen.

“Det ville gøre mig så lykkelig. Jeg har allerede fået en besked fra min gamle dansklærer, der nu er skoleinspektør, om, at serien er blevet vist i biologiundervisningen på hans skole. Jeg tænkte bare: ‘Yes!’ Det er fandme det, jeg gerne vil. Jeg vil oplyse dem på min egen alder, dem der er yngre og ældre, som har et ønske om, at blive klogere på dem selv og deres krop. Men jeg har også et stort ønske om, at det her bliver noget, som bliver integreret i biologiundervisningen eller seksualundervisningen i folkeskolen,” siger hun. 

Hvis man kender kroppen og cyklussen, kan man bruge hormonpåvirkningen konstruktivt. I PMS- eller menstruationsfasen, hvor mange kvinder føler sig mere irritable og ekstreme i deres følelser, kan det være et godt tidspunkt at redigere eller lave andet arbejde, der kræver, at man ‘er mere kontant’. 

Summa summarum er, at ens liv bliver en hel del lettere, hvis man går ud i dagen med vished om, hvilken cyklus-fase man befinder sig i, så man kan tage sig af sig selv og sit humør. 

“Den her viden kan vi virkelig bruge til noget. Vi får det bedre af at lære. Jeg drømmer om, at cyklussen bliver aftabuiseret og fremfor alt normaliseret. At man kan aflyse en aftale med en veninde, fordi ‘man er i sit efterår’, eller man kan bede sin chef om at arbejde hjemme eller at tage en omsorgsdag, fordi man er i sin vinter,” siger Josefine Stork, der håber, at folkeskolelærere såvel som arbejdsgivere og politikere vil hoppe med på cyklus-revolutionen. 

LÆS OGSÅ

Footer graphics