Egentlig hed Palazzo Diner indtil for kort tid siden Palace Diner, og fødenavnet er da også stadig springlet ud over enhver overflade derinde. Det kan ses på skiltet, tallerkener, en seriøs merch- kollektion, som personalet har på, og endda i små indgraverede guldskilte på bordene. I hvert fald på vores bord. Det må i hvert fald være kamp ærgerligt at ryge i karambolage med naboerne over navnet, der jo egentlig bare hentyder til placeringen overfor Palads Biograf. Der må hvile en forbandelse over det sted, det er jo den rene krigszone.
Et af vores favorit aspekter ved diner-konceptet er egentlig ’all day breakfast’, for hvem elsker ikke at begrave ansigtet i en bunke pandekager til aftensmad? Men den del af diner-kulturen har man valgt at springe let og elegant over her. Til gengæld kan du få udtømmelig filterkaffe og mulighed for at sidde og vibrere hele dagen som en stakkels stresset studerende, der sveder på læsesalen. Rolig nu min ven, din eksamen skal nok gå godt, og vi lover dig, der venter intet spændende på den anden side.
På trods af at morgenmadsmulighederne glimrede ved deres fravær, så hele kortet alligevel dejligt ud. Vi havde taget en tredje pige med, for ja, vi lider stadig af galopperende paranoia for at blive busted. Og så er det bonus, at man lige kan smage mere, når alle er ok med at tallerken-swappe lidt. Vi kom direkte fra podcaststudiet og var som altid monstersultne, især fordi vi traditionen tro havde fået et par af de gigantiske bajere indenbords. Så vi bestilte alt for meget mad, som sædvanligt. Dog røg vi ikke på fix-menuen, der kommer godt omkring kortet, men vi styrede direkte mod a la carte.
Når man kigger ned ad menukortet på Palazzo Diner, kommer man lidt til at spørge sig selv, om de har haft craveren på, da de lavede det? Altså, det minder os om de der fredagsaftener, hvor man er kommet af sted i byen uden aftensmad, røget direkte i øllebølle-fælden, og så står hjemme i køkkenet klokken lidt over midnat kamp sulten og i gang med at tilberede både pommes og pasta, mens man lige spiser en gigantisk tandsmurt skive brød. Kender??
Måske det bare er os. Pointen er, at Palazzo gerne vil servere både amerikanske klassikere og italienske family style-hofretter, og så bliver vi naturligvis nysgerrige på, om køkkenet kan brilliere på begge fronter.
Vaffelpletskud
Selvfølgelig skulle vi først og fremmest undersøge, hvor solid Palazzo er på diner-klassikerne. Pige 1 hoppede derfor på en fried chicken burger med med en spicy glaze, iceberg, cheddar, pickles og lidt spicy kewpie mayo, der egentlig bare adskiller sig fra almindelig mayo ved kun at være lavet på æggeblommer, men det gav den altså noget specielt.
Iceberg er jo en dødssyg salat, men den er genial i en burger, da den er så crunchy! Alt i alt smagte den her burger fandme godt. Ikke så meget americana vibe – helt klart mere asian inspired. Men nice one, guys, bestået.
Pige 2 og 3 var ikke helt så heldige. Den ene gik med en pasta pesto, og well, den er jo svær at fucke up, men omvendt burde den ikke være så svær lige at få til et lidt højere niveau, end man er vant til hjemmefra.
Den her pasta pesto var rigtig meget bare en pasta pesto, og det er der ikke noget galt i, men det er heller ikke noget, der ryger i scrapbogen, vel? Den anden pige tog en ret med grillet blomkål med piquillo, bønner og linser i en smørsovs. Vi plejer jo at være meget taknemmelige, når det handler om smør, men i Palazzos svar på vegetarbøffen mødte vi simpelthen vores smørgrænse. Retten svømmede i smør, og når der ikke var noget syrligt at stå imod med, blev den hurtigt skubbet ud til siden med et sørgeligt “nope”.
Desværre følger der ikke sides med på Palazzo, så man skal lige regne lidt ekstra oven i hatten, hvis man vil smage på mere forskelligt. Vi blev anbefalet at bestille deres salat, og fik det ret lol over, at den smagte af… McFeast? Altså, det var grønne romaineblade med en dijon/vinaigrette/olivenolie-blanding, der instantly ledte tankerne hen på den gyldne måge. Og det var lækkert på den der måde, hvor man med hjernen helt slukket kan spise uendelige mængder.
Selvfølgelig skulle vi også lige prøve deres fries, der var tynde og sprøde lige, som vi kan lide dem. De kom med en dijonaisedip, og vi bestilte også lige en tartarsovs, for why not, men de to dyppelser endte med at flyde lidt sammen på en eddiket måde.
Sidste side var Palazzos version af brød og smør, som var en lille portion vafler! Diner style baby! Genialt at kombinere danskernes kæmpestore kærlighed for en brødkurv med diner waffle-konceptet. Det skal vi 100% efterligne derhjemme. Det var en smørmættet satan, hårdt ristet, men stadig blød indeni, og her havde smørret heldigvis fået selskab af både hvidløg og persille, så det blev ikke for meget. Vaffeltricket var et pletskud, der gik direkte i pigehjerterne.
Børnemargaritas og karaokedrømme
Palazzo har en åben bar placeret i midten af rummet, hvor vi spottede en fin lille slush ice situation, hvilket viste sig at være spicy frozen margaritas. Vi ELSKER frozen margaritas og blev selvfølgelig nødt til at prøve. Desværre havde den for lidt kradseri i halsen og var lidt en ret forglemmelig affære. “Det her er børnemargaritas,” står der i vores noter, og vi holdt os på vandvognen resten af aftenen.
Selve rummet er det mindst ligeså stilforvirret som menukortet. Faktisk mere. Kinesiske lamper i kælderen, Kanye-citater på toi, og leather booths, som forventet. Det er dog klart mere storby babe end local diner stemning, så tag konceptet med et gran salt. Vi sad ved siden af smukke piger med Ganni-tasker, og cool boys, der lignede, de klart arbejdede i mediebranchen. Føler os rimeligt sikre på, at hvis det havde været en fredag aften, ville der være godt gang i festen. Der er fandme også karaoke i kælderen, og det har vi MEGET svært ved at stå for! Deres gigantiske udendørsområde på pladsen bliver 100 også bangin til sommer.
Servicen var rigtig sød, men også ret langsom. Soundtracket kan vi ikke sætte en finger på, for de spillede virkelig meget Snoop. Men vi sad sgu egentlig bare lidt tilbage med en følelse af, vi ikke var helt sikre på hvad Palazzo ville.
Madmæssigt ramte vi nogle ups’ere, men det var faktisk kun de serveringer, hvor de bevægede sig ud over diner-stilen. ’Make Palazzo DINER again’ fristes vi til at sige. For burger, fritter, BigMac-salat, og vafler var super, og har man egentlig brug for andet morgen, middag og aften? Not really.
Karakter
6/10 – Vi kom af med cirka 320 bobs per pige for mad, vand og den not-so-spicy margarita. Det er jo ikke alverden, men det dur alligevel ikke at servere to ud af tre ups’ere til hovedret, så derfor lander vi her. Føler os dog fristede til at invitere damerne med på karaoke-tur en dag, men så kører vi den nok ind med bajer, burgers og pommes. Bliver en bøvset omgang, lol.