Indtil for få dage siden måtte amerikanske medier kun gengive korte dele af den kendte amerikanske poet Robert Frosts værker. Digtene var underlagt ophavsretsloven, og det ville derfor koste penge eller kræve særlig tilladelse at gengive og bruge dem offentligt.
Men fra 1. januar 2019 skulle det være slut. Usædvanligt mange copyrightbeskyttede værker er blevet frigivet i USA, og alle amerikanere kan nu gratis gengive dem og bruge dem til alverdens kreative bestræbelser. Det er f.eks. flere film med Charlie Chaplin, Buster Keaton og Harold Lloyd og et hav af litterære værker af f.eks. Aldous Huxley, Agatha Christie, Virginia Woolf og Edgar Rice Burroughs (manden der skrev ‘Tarzan’).
Det betyder mere konkret, at nu kan ethvert pladeselskab eksempelvis lave en dubstep-version af 1923-hittet, ’Yes! We Have No Bananas’, enhver folkeskole kan iscenesætte kendte værker af Virginia Woolf, ethvert forlag kan gentrykke Winston Churchill’s ’The World Crisis’, og filmselskaber kan genindspille Charlie Chaplins ’The Pilgrim’ – og sende det hele på YouTube, hvis de vil det, uden at blive sagsøgt af ophavspersonens efterkommere.
LÆS OGSÅ:
I hvert fald hvis du er amerikaner.
Over hundredtusinde bøger, musikalske kompositioner, malerier, digte, fotografier og film blevet frit tilgængelige i USA, og det er ellers ikke sket i over 20 år. Men hvorfor? Mange af værkerne skulle egentlig have været frit tilgængelige for offentligheden i 1999. Men i 1998 blev ophavsretten forlænget i yderligere 20 år, fordi Disneys lobbyister pressede på og fik omstødt loven, hvilket gav værker udgivet mellem 1923 og 1977 et udvidet beskyttet tidsrum på 95 år.
Se den (næsten) fulde liste her.
Gælder det også i Danmark?
I Danmark kan vi desværre ikke begynde at skamudnytte de store klassikere uden risiko for at ende i juridisk klemme – endnu. Ophavsretsreglerne herhjemme minder meget om de amerikanske, men da den store frigivelse er underlagt lidt særlige omstændigheder, på grund af Disney-lobbyisterne, kan der være huller, som man skal være opmærksom på.
Hovedregelen i Danmark lyder, at der er ophavsret på et værk 70 år efter, at ophavspersonen er død. Flere forfattere på den nye amerikanske ’public domain’-liste er døde for mere end 70 siden og burde derfor kunne genudgives og bruges i Danmark, som man lyster. Men det er ikke alle.
Selv om vi herhjemme ikke nødvendigvis kan bruge værkerne, som vi har lyst til, så vil en lang række ’internetbiblioteker’ gøre værkerne frit tilgængeligt. Det gælder blandt andet Google Books, som er Googles database med fulde bøger og magasiner. ’The Internet Archive’, som er et af internettets helt store onlinebiblioteker, hvor man vil kunne finde de litterære værker, flere film og en hel del musik. Det samme gælder HathiTrust, som har gjort mere end 50.000 titler fra 1923 og frem frit tilgængelig i deres digitale bibliotek.
Og så kan vi jo glæde os over al den musik, film og bøger, som nu vil blive produceret baseret på de frigjorte værker, og som højst sandsynligt vil ramme Danmark på et eller andet tidspunkt.
