Et sårbart og sagligt essay om sexisme
I essayet ‘Nu taler jeg’ fra 2022 deler Rikke Viemose ud af sine egne erfaringer med at være kvinde, mor, hustru, selvstændig og studerende i en tid og et samfund, hvor der officielt er ligestilling. Men er det virkelig tilfældet?
Efter blot et par kapitler har Viemoses modige, sårbare og saglige fortællinger beskrevet, hvordan sexisme subtilt gennemsyrer vores kultur og blikket på kvinder.
Hun deler generøst ud af oplevelser og relationer, som har formet både hendes karriere og person på godt og bestemt også på ondt.
Hun fortæller om at tage til Rusland for at støtte sin mands arbejde og føle sig som blot en hustru og ikke et menneske, mens han får lov at udleve sin drøm.
Om at falde i søvn til lyden af en fuld mand, der banker på hendes dør.
Om at stå i skyggen af sine mandlige kollegaer og om at være mor til en datter og spejle sine egne oplevelser i hende.
Essayet er skrevet i anden person ental som et brev til forfatterens datter. Det føles ufatteligt intimt og hjerteligt at læse, og man kan ikke andet end føle, at Viemose taler direkte til en selv.
Bogens sidste ord sætning er “Så fik jeg da også talt”, men for min skyld måtte Rikke Viemose gerne blive ved i en uendelighed.
Jazzpop som i 00’erne
Jeg har i mange år prøvet at finde en kunstner, som gav mig samme følelse som Norah Jones gjorde i 00’erne. En kunstner med jazzede popnumre, som er perfekte at høre, mens man en sommeraften laver pasta fra bunden og spejder ud over et hav af grønne træer.
Det er en meget specifik stemning, jeg søger, men engelske Olivia Dean rammer hovedet på sømmet.
Hendes sange er soulfulde og jazzede uden at gå ned på beats, der sætter hofterne i gang af sig selv.
Nummeret ‘Dive’ er sindssygt charmerende og uanset, hvor meget jeg prøvet at lade være, så ender jeg altid med at synge med, når jeg cykler ned ad Dronning Louises Bro.
I 2024 lavede Olivia Dean nummeret ‘It Isn’t Perfect But It Might Be’ til den sidste Bridget Jones-film ‘Bridget Jones: Mad About the Boy’.
Hvis det ikke er en blåstempling af hendes nostalgiske sound, så ved jeg ikke, hvad er.
App med solgaranti
Vi kender det alle sammen. Solen skinner perfekt på en fortovscafé, så du bestiller spontant en iskaffe og sætter dig. Men allerede inden isterningen er smeltet, er du badet i skygge og ryster som et espeløv af kulde, mens du er pakket ind i tre Albani-tæpper.
Jovist er det dejligt med en spontan iskaffe, men man bliver simpelthen træt af ikke at vide, hvornår solen rykker videre til det næste bord.
Det er folkene bag appen SunSeekr vist også trætte af, for de har formået at lave et kort, hvor du kan se, hvornår solen forlader bestemte barer og caféer.
Jeg har testet det i et par uger og må simpelthen sige, at det er intet mindre en genialt.
Appen er helt gratis og virkelig nem at anvende, så det er bare med at invitere dine venner på date og blive kendt som den ven, solen altid skinner på.
