huawei

Sidder du med en Huawei telefon? Her er, hvad du skal vide

I går lagde USA sag an mod telegiganten Huawei. Sagerne mod den spionagemistænkte kinesiske virksomhed spidser til. Kom du ikke lige med på nyhedsvognen fra starten, så er det svært at finde hoved og hale nu. Så læs med her, når Heartbeats giver dig et overblik over det stormvejr, som Huawei er havnet i.

Kinesiske Huawei har ambitioner om at blive verdens største mobilproducent, og de er godt på vej mod toppen. Sidste år solgte de flere telefoner på verdensplan end Apple, og i dag sælger de produkter og teleservices i 170 lande verden over. Det placerer dem solidt som verdens anden største televirksomhed.

Men mandag rejste det amerikanske justitsministerium to retssager mod Huawei. Sagerne indeholder hele 23 anklagepunkter, bl.a. at telegiganten skulle have forsøgt at stjæle handelshemmeligheder fra det amerikanske mobilselskab T-Mobile, og at de eftersigende lovede bonusser til ansatte, der indsamlede fortrolige informationer om konkurrenter.

Kort fortalt handler sagen om frygten for, at den kinesiske regering gennem smartphones, telekommunikationssystemer, internet-løsninger og anden data kan overvåge os alle sammen, som de vil. For – kan vi stole på kineserne? Det er i hvert fald svært at sige nej til dem, fordi deres priser er meget favorable. Faktisk er Huaweis smartphones halvt så dyre som Apples.

Huawei er i gang med at opføre et nyt hovedkvarter. Byggeriet, som skal huse de 25.000 ansatte, skal bestå af 12 ‘byer’, der hver er lavet som en kopi af kendte europæiske byer. Det er blandt andet Paris og Verona. Foto: Beidu

Advarslerne mod Huawei bunder dog i ren mistanke, og der er endnu ingen beviser for spionage – i hvert fald ikke hvad offentligheden ved af. I et åbent brev til Folketinget i december forsvarede Huawei sig selv og afviste alle påstande. De ville samtidig understrege, at selskabet er uafhængigt af de kinesiske myndigheder og ikke bedriver spionage. Med andre ord venter vi stadig på det håndfaste bevis på virksomhedens lyssky sider.

Fem pointer i balladen om Huawei:

1. Huawei og det politiske system i Kina

De ’vestlige’ politikeres bekymringer bunder delvist i en kinesisk lov fra 2017, der forpligter kinesiske virksomheder – som Huawei – til at hjælpe den kinesiske efterretningstjeneste. Huawei behøver derfor ikke at bryde loven i hjemlandet, hvis de vil overvåge deres kunder.

Båndene mellem topledelsen i Huawei og det politiske system i Kina er meget tætte; faktisk er de så tætte, at eksperter mener, at der overhovedet ikke er noget grundlag for at kalde Huawei en privat virksomhed. Her er det vigtigt at forstå, at Kinas kommunistiske styre både i loven og i praksis står hævet over staten og regeringen. Kina er altså ikke en retsstat, og der er ingen uafhængige domstole. Retssystemet er styret af partiet, og det afspejler sig også i virksomhedslivet.

2. Konflikten med Canada – og USA

I starten af december blev Meng Wanzhou – Huaweis finansdirektør og datter af firmaets direktør – anholdt i Canada. Siden er konflikten mellem Kina på den ene side og USA og Canada på den anden spidset gevaldigt til. Det var på anmodning fra USA, at finansdirektøren blev tilbageholdt i Canada, hvor hun er anklaget for at have brudt de amerikanske sanktioner mod Iran ved at sælge Iran udstyr via et Hong Kong-selskab.

Det provokerede Kina i så høj grad, at de gengældte ved at anholdte to canadiske statsborgere: en tidligere diplomat og rådgiver fra tænketanken International Crisis Group samt erhvervsmanden Michael Spavor. Begge er de beskyldt for at have bragt Kinas sikkerhed i fare, selv om det er fuldstændig udokumenteret. Samtidig har en kinesisk domstol dømt en canadisk statsborger til døden, som i forvejen var fængslet for narkosmugling i landet.

Kina har nægtet, at sagerne har noget med Huawei-konflikten at gøre. I går tog sagen så yderligere en drejning, da USA direkte lagde sag an mod Huaweis finansdirektør og to af virksomhedens datterselskaber. Sagsanlægget falder naturligvis ikke i god jord hjemme i Kina.

3. Hvem er ude?

Næsten hver dag hører vi om nye sager, hvor Huawei bliver afvist ved døren, eller hvor aftaler med virksomheder bliver aflyst på grund af mistanke om spionage. USA har for længst indført et forbud mod offentlige indkøb hos Huawei. De britiske efterretningstjenester advarer mod teknologiafhængighed af alle kinesiske techvirksomheder, hvilket har fået British Telecom til at udelukke Huawei fra de centrale dele af sin infrastruktur, mens Frankrigs største teleoperatør Orange fuldstændig udelukker Huawei fra deres kommende 5G-udbygning. New Zealand, Australien og Japan bakker også ud af Huawei-aftaler på grund af mistanken, og fornylig annullerede hjemlige Banedanmark en kontrakt om, at Huawei skulle levere netværksudstyr til den danske jernbane.

4. Huawei og Danmark

På trods af advarsler fra især USA har den danske regering, Forsvarets Efterretningstjeneste og telegiganten TDC indtil videre valgt at stole på Huawei. I 2013 indgik TDC en aftale med Huawei på fire milliarder kroner om at drive og levere udstyr til TDC’s mobilnet, hvilke gjorde Huawei til TDC’s hovedleverandør af infrastruktur.

I et samråd i Folketinget i sidste uge foreslog Dansk Folkeparti og SF en udelukkelse af Huawei, men så langt ville regeringen ikke gå. Samtidig advarer teleoperatører om, at en udelukkelse af Huawei i Danmark kan få store konsekvenser for Danmarks digitale ambitioner og fremtidens internet.

5. Hvad med vores eget lynhurtige 5G-netværk?

I dag er der tre teleoperatører, der ser ud til at skulle bygge det kommende 5G-netværk i Danmark. To af dem, TDC og 3, har Huawei som leverandør og partner i deres nuværende 4G-telenetværk. Begge selskaber har allerede testet 5G-teknologien sammen med Huawei. Som konsekvens af sagerne mod Huawei er teleselskaberne nu tvunget til at overveje alternative leverandører.

Foto øverst: Jumpstory / Creative Commons

Footer graphics