Gry Jexen om sit kulturforbrug: “Siden jeg var i 20’erne, har jeg haft et mål om at have et abonnement på alle aviser”

Det kedeligste jeg har gjort den seneste uge…

… er, at jeg har booket et møde i min bank Jeg har bøvlet med en cookie wall i min browser, så de har ikke kunnet få adgang til mine skatteoplysninger. Det kunne jeg bare ikke finde ud af at ændre, og sådan noget teknisk penge-noget kan jeg slet ikke være i. Der findes ikke noget mere kedeligt end penge i verden. Jeg kan virkelig kun holde min opmærksomhed i 30 sekunder, når jeg er til møde i banken.

Den musiker jeg har dyrket mest i mit liv…

… er Kate Bush. Siden jeg var 17 år, har jeg nærmest været besat af hende. Jeg har brugt mange år af mit liv på at spille musik, og hun har været mit helt store forbillede. Der findes ikke nogen som hende. Det er som om, hun har skabt sin egen genre og sit eget lydunivers, men også sit eget visuelle univers. Det er helt unikt. Og så er hun som kvinde et forbillede som en, der har brudt nogle glaslofter og sparket døre ind i musikbranchen, selvom det er en branche med mange meninger om kvinder.

Mange fortæller hendes historie sådan, at det var David Gilmore, der opdagede hende, da hun var 12 år gammel, og at det var hendes forældre, der ville have, hun skulle vente, til hun var 18 år med karrieren, fordi de ikke ville have, hun skulle blive en børnestjerne. Men jeg hader lidt den version. Hun havde skrevet 200 sange, inden David Gilmore opdagede hende, så hun var en stjerne i forvejen, og det er der ikke nogen tvivl om, hun var blevet stor uanset hvad.

Den seneste bog jeg har læst…

… er ‘Thread Ripper’ af Amalie Smith. Jeg er meget stor fan af Amalie Smith, men har i mange år ikke haft tid til at læse skønlitteratur, fordi jeg har lavet bøger og podcasts og læst meget faglitteratur i stedet. Nu er jeg gået over i det skønlitterære igen, og den bog er virkelig fantastisk. Den handler jo faktisk om en engelsk adelskvinde, som man regner for at være den første til at beskrive den matematiske algoritme, som en computer bruger i dag.

For at finde ro…

… går jeg i skoven. Jeg har Rude Skov i Birkerød ret tæt på, og der er et bestemt sted ved en sø, jeg går ud til næsten hver dag, hvor jeg stopper op og bare glor. Og finder ro. Det er meget voksent. Men jeg ryger også cigaretter og drikker vin, haha.

Jeg ville ønske, flere kendte til…

… kvinder i historien. Det er det åbenlyse. Men så vil jeg også pege på magien i country og blue grass-musik. Jeg er meget stor fan og har været meget alene med det i mange år. Jeg synes, det er svært at få folk over på den anden side, fordi de synes, det er for fjollet med banjo og den der måde at synge på. Men når man først har forstået, at det er magisk, kan man ikke slippe det igen.

Jeg har i mange år selv spillet i et countryband, hvor vi var syv i alt – det var med pedal steel, banjo og det hele. Vi spillede altid kun for to-tre mennesker. Der var slet ikke noget street credit i det.

Hvis man vil i gang, synes jeg, man skal starte med at høre livepladen med Alison Krauss & Union Station. De spiller så vanvittigt, og deres teknikker er så sindssyge. Der er så meget i vores generation, der er digitalt produceret, og det kræver ikke så mange skills at lave musik. Der er noget håndværksmæssig dybde i de der klassiske countrymusikere.

Min største last…

… er, at jeg virkelig godt kan lide en cigaret engang imellem.

Jeg blev historiker fordi…

… jeg ikke kunne lade være. Det var love at first sight. Jeg brugte hele min ungdom på at spille musik og kunne ikke beslutte mig, og derfor søgte jeg ind på RUC. Der faldt jeg for historie og var slet ikke tvivl om, at det var den vej, jeg skulle. I folkeskolen og i gymnasiet kunne jeg slet ikke forstå, hvorfor det var relevant at læse om Den Kolde Krig, men da jeg læste bogen ‘Ofrets Århundrede’ af Henrik Jensen på første semester, ændrede det sig. Jeg vender tit tilbage til den bog og har læst den flere gange, fordi den ikke formidler historien på en kedelig måde, men formår at gøre den vedkommende for læseren. Det er også den, der har inspireret mig til selv at formidle historien på en lettilgængelig måde til en bred skare, uden at banalisere eller forfladige informationen.

Min favorit avis…

… jeg må hellere starte sådan her: Jeg har haft nogle mål, siden jeg var midt i tyverne, og et af dem var, at jeg skulle lære at køre på motorvej uden at være bange. Og et andet mål var, at jeg skulle have råd til at have abonnementer på alle aviser. Jeg læste engang et interview med Lise Nørgaard, hvor hun sagde, at hendes far havde lært hende, at man skulle læse alle aviser, før man udtalte sig om noget. Hun er jo også født før radioen, og avisen var dér, man fik sine nyheder dengang. Men alligevel beundrer jeg idéen om, at man bliver nødt til at læse nyheder og se debatten fra flere synsvinkler. Nu er jeg nået til at punkt, hvor jeg har råd til at få Politiken i weekenden, og jeg elsker at gå ud at hente den i postkassen hver lørdag. Og så abonnerer jeg også på Zetland.

Hvis jeg skulle bo i en anden by…

… er der ikke nogen tvivl om, at det skulle være København. Jeg er vokset op i København, og jeg kommer nok aldrig til at føle mig så meget hjemme i Birkerød, som jeg gør i København. Jeg lever fint med det, men hold kæft hvor jeg savner det. Det er selvfølgelig sindssygt lækkert at komme ud af byen og have skoven tæt på, og der er så hyggeligt på villavejen, men shit, hvor jeg savner at cykle. Jeg kan slet ikke falde i ro med at være afhængig af et tog. Og så savner jeg god og sund take away. Og det at være spontan. Den der øl på hjørnet med en ven… selvom den måske kun eksisterer i min fantasi, for så meget gjorde jeg det heller ikke, da jeg kunne.

En ting, der gør mit liv lettere…

… er kaffe. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan voksne mennesker, der ikke drikker kaffe, kommer igennem en dag. Det er jo livseliksiren! Jeg drikker meget intensivt om morgen – fire-fem kopper fra klokken syv til tolv. Nogle gange spiser jeg ikke morgenmad, men drikker bare kaffe. Jeg elsker det. Jeg ved ikke, om det faktisk gør mit liv lettere, men det føles sådan.

Hvis jeg kunne bytte tilværelse med nogen for en enkelt dag…

… skulle det være Phoebe Bridgers. Lige i øjeblikket er jeg nærmest besat af hende. Hun har lige udgivet et album med gruppen Boygenius, og den er fantastisk. Jeg har nok sådan en ungdomsdrøm og længsel efter at være fri til at spille musik som det eneste i verden. Jeg gik selv på musikhøjskole og havde jo det der band, og jeg ved ikke, om det bare er en romantisering, men den form for kvindelig sangskriver, som Phoebe Bridgers repræsenterer, har på en eller anden måde en ærlighed og råstyrke, som ikke fandtes, da jeg voksede om i 00’erne med Britney Spears og Christina Aguilera. Dem spejlede jeg mig bare ikke i, men hvis jeg kune få lov til at være en indie-sangskriver med Converse som Phoebe Bridgers for en dag, så gad jeg fandme godt.

Mit livs bedste måltid…

… er klart den der bakke, jeg fik, med ristet toastbrød med smør og ost og kaffe, efter jeg havde født på Rigshospitalet. Det tog 24 timer, og jeg spiste ikke noget undervejs, så jeg var så sulten, at det føltes som gourmetmad – og som en kæmpe belønning.

Få ting er så undervurderet som…

… at spise chips med dip alene. Hvis jeg alene hjemme uden min familie, så spiser jeg det til aftensmad. Jeg kan især godt lide møllehjulet med Holiday dip. Min mand dør af grin, når han læser det, for han ved det ikke. Men jeg elsker noget, der knaser, og hvis chips ikke var usundt, ville jeg spise det hver dag. Og se tv imens.

Mit yndlingssted…

… er Vega i København. Det er klart det bedste sted at høre livemusik, og der er noget helt sindssygt stemningsfuldt og rørende over den gamle bygning, hvor arbejderklassen gennem tiden har holdt deres fine fester. Nogle af de mest mindeværdige koncertoplevelser, jeg har haft, har været der, og jeg kommer der gerne tre-fire gange om året.

---