To dage før juleaften var jeg i Magasin for at købe den sidste julegave til min mor. Jeg stod på rulletrappen i stuen på vej op i boligafdelingen på tredje sal for at finde det blå musselmalet Royal Copenhagen termokrus.
Den næste rulletrappe førte mig op i kvindeafdelingen på anden sal. Men mellem første og anden sal lod jeg mærke til noget, som fik mig til at stoppe op.
En far og hans teenagedatter på julegavejagt sammen.
De fleste mennesker ville nok ikke bemærke det eller tænke videre over det. For dem ville det nok være en helt almindelig situation. Men for mig var det et syn af lykke, som også vækkede en dyb sorg. En følelse af ærgrelse og afmagt over en anden kvindes held.
Hvor var de heldige at have hinanden. Hvor var hun heldig at have en far.
Jeg kendte dem jo ikke, tænkte jeg. Jeg anede ikke noget om, hvilket forhold de havde. Jeg skabte jo historien i mit eget hoved. Og det var nok i min egen sorg over min manglende far-datter relation, jeg prøvede at fantasere mig ud af, da jeg kiggede på dem med mit misundelige, men også skuffede blik.
Jeg blev, hvad jeg vil kalde “skilt” fra min far for nogle år siden. Jeg afbrød kontakten til ham. Og det har i hvert fald efterladt mig med en tomhed og et savn, som jeg tror mange af dem, der de facto ikke har en far, kan genkende.
I stedet fandt jeg mine mandeidealer andre steder. I mit teeangeliv var jeg besat af maskuline figurer som Zac Efron, Justin Bieber og Jonas Brothers, fordi jeg havde en forestilling og måske også en fantasi om, hvordan de var. Lidt ligesom med pigens far.
De var idealer for mig og for tusindvis af andre teenagepiger, der voksede op med Disney Channel og Tumblr. Kendisserne, som mange af os var forelskede i, var 10 år ældre, rigere end os og moderne prinser, som kunne forvandle os til små prinsesser i vores teenage fantasi.
“Just call me daddy”
Måske har du hørt udtrykket ”Daddy”?
Formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, er på TikTok blevet kaldt fo’Daddy Vanopslagh’. Især unge piger sammensætter videoer af formanden, kalder ham for sin daddy og poster det på fanprofiler. På samme måde som det tidligere har været en trend med kendte skuespillere som Mads Mikkelsen. Daddy er blevet et kæmpe fænomen, og det er der nok en årsag til.
Udtrykket findes i mange dele af popkulturen. Podcasten ‘Call Her Daddy’ var den anden mest populære podcast på Spotify i USA sidste år. Alexandra Cooper, som står bag podcasten, taler med sine gæster om parforhold, sex og venskaber. Hun har skabt et community med sine lyttere, som er en del af hendes ‘Daddy Gang’. I podcasten giver Cooper råd til det perfekte blowjob, og hvordan man bedst bruger daddy-mentaliteten til sin egen fordel.
Hun har vendt udtrykket “Call Him Daddy” til “Call Her Daddy” for at bryde med patriarkatet og taget ejerskab over udtrykket. Men hvad betyder det?
I en mere moderne kontekst er det et udtryk for kvinder, der tænder på eller finder tryghed i, at kalde deres partner for daddy, eller at manden opfører sig som en daddy. En måde at bekræfte mandens magt på i hans maskuline og magtfulde figur. Det giver ham alfa vibes. Og sikkert også et kæmpe ego-boost.
Omvendt kan det være, at kvindens frygt for at vise sin selvstændighed gør, at hun opfører sig beskedent og uskyldigt. Kendt under navnet Askepot-komplekset. En lillepige agtig opførsel og en rolle, som nogle kvinder går ind i for finde tryghed og anerkendelse fra en mand. Jeg kan i hvert fald genkende det fra Disney prinsesserne som Ariel eller Askepot, der i filmene fandt tryghed i enten deres far eller prins.
De ukendte fædre
Besættelsen af daddy-fantasien kan hænge sammen med forestillingen om en faderfigur som en konsekvens af en manglende eller fraværende far. Udover popkulturens indflydelse og populariseringen af daddy, er der også et psykologisk aspekt af den manglende relation til sin far.
Forskningsleder på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, der har forsket i fædres tilknytning til deres børn, mener, at unge, der ikke har haft en relation til deres far, kan danne forestillinger og idealer af faderen som for eksempel en daddy lignende figur.
“Det er nemmere at have den fraværende far som et ideal. Når man ikke har en nær relation, men et idealbillede af sin far, så opstår problematikkerne og forestillingerne om faderen,” forklarer han.
Jeg er ikke den eneste, som har haft en fraværende far. Jeg har tit overvejet, om det har haft en påvirkning på mine relationer i mit voksne liv. Og det har jo nok haft konsekvenser. For tilknytning til begge forældre (og begge køn) har en vigtig betydning for børns og unges relationer senere livet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 146.555 børn og unge har en biologisk far, de ikke kender. Tallet for de ukendte fædre har været stigende siden 2013. Noget af forklaringen kan være et stigende antal af kvindelige homoseksuelle par, der bruger en donor, men det er også solomødre, der vælger eller ufrivilligt at få barn alene.
Det er en følelse af manglende anerkendelse fra en far, men samtidigt også et savn til min egen far, som jeg engang snakkede med. Han var enorm god til at rose mig, anerkende mig og se mig. Og det er nok helt naturligt at føle, at man mangler det. Svend Aage Madsen fortæller, at børn og unge uden fædre kan danne forestillinger om mænd, som ikke holder i det virkelige liv.
“Man skal lære hankønnet at kende på nært hold. Man kan danne forestillinger om, hvordan mænd egentlig er, hvis man ikke har erfaring med at omgås med dem”, siger han.
Så det var måske ikke så mærkeligt, at den oplevelse i Magasin fik mig til at føle sådan.
Den lækre vampyr
Filmene, som kvinderne i min generation (Z) pjækkede fra skole for at se, er bygget op omkring Askepot-fortællingen. Film og serier som ‘High School Musical’, ‘Gossip Girl’ og Twilight- saga filmene. Måske kan du huske den mystiske, blege og iskolde men lækre vampyr Edward Cullen og hans evige jagt på den uskyldige og stille teenagepige Bella?
Jeg syntes, han var den hotteste, og jeg havde klistret alle plakater med ham fra Vi Unge bladene op på væggene i mit lidt ildelugtende, 12 kvadratmeters teenageværelse.
Edward Cullen var måske ret daddy? I mit otte-årige hoved var det ikke på en seksuel måde, men han gav mig en følelse af tryghed og blev et mandeideal for mig. I min fantasi ville jeg gerne være hans Bella. Svend Aage Madsen mener, at det kan forklares som et tomrum, man udfylder på forskellige måder:
“Vi kan se, at man i forskellige sammenhænge danner idealbilleder, når man har manglet sin far. Ikke kun som sexobjekter, men som idealer i det hele taget. Piger søger anerkendelse hos deres fædre, og hvis der ikke er en far, men et idealbillede, så kan det ske, at seksuelle relationer blandes ind i forestillingen.”
Min generation var helt pjattet med de film. Og måske kan popkulturens indflydelse, en patriarkalsk kultur og børn og unge med en ukendt far forklare, hvorfor nogle kvinder i min egen alder stadigvæk gerne vil have en daddy, prins, eller hvad du vil kalde ham.
Men jeg er håbefuld for fremtiden. Selvom min generation i højere grad har lidt under en utilstrækkelig eller ikke eksisterende far, så ved jeg, at fædrene, der har børn eller unge teenagere i dag, er langt mere nærværende. Min egen datter vokser heldigvis op med en god og tilstedeværende far.
Forhåbentligt siger vi farvel til iskolde typer som Edward Cullen, der skal redde den hjælpeløse kvinde. Jeg håber, at generation efter mig, kommer til at have idealer og være fan af maskuline figurer, der er nærværende, omsorgsfulde og varme.
