Generation Z vil ikke arbejde for en chef 

Generation Z tror ikke på traditionelle arbejdsstukturer, og en stor del vil hellere arbejde alene end for en chef. Det viser en undersøgelse fra Meta, der har adspurgt generation Z’ere i en række lande om deres arbejdspræferencer.

En ny undersøgelse fra Meta foretaget på Instagram viser, at en tredjedel af generation Z hellere vil være selvstændige end at arbejde for en chef.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt personer i aldersgruppen mellem 16 til 26-årige, viser, at generation Z ikke tror på den traditionelle arbejdsstruktur med faste arbejdstider- og dage. Det skriver mediet Insider.com.

Generation Z er mellem 11 og 26 år gamlenogle af dem bor stadig hjemme, og det antages derfor ikke, at alle har en klar idé om deres kommende arbejdssituation.

En anden undersøgelse foretaget af Deloitte tidligere i år viste, at næsten halvdelen af arbejdstagere i den samme aldersgruppe følte sig enten stressede eller ængstelige på arbejde. Det skyldes muligvis en manglende tiltro fra de ældres generationers side til den unge generations evne til at indgå på en arbejdsplads. Man har nemlig fundet ud af, at chefer for generation Z anser dem for at være dovne og for at mangle såkaldte “basale interpersonelle kompetencer” som at kunne skrive en mail og klæde sig passende på et kontor, og det bekymrer arbejdsgiverne. 

Generation Z er dog tilsyneladende mere optaget af at forbedre deres jobkompetencer end at forbedre deres interpersonelle kompetencer. Hele 48 % af de adspurgte svarer i en undersøgelse, at de hellere vil tillære sig kompetencer relateret til deres reelle arbejde, hvor kun en tredjedel var interesseret i at forbedre deres interpersonelle kompetencer.

På samme måde afviser generation Z også i langt højere grad lederstillinger, da de ikke ønsker at blive chefer selv. 

Metas undersøgelse giver intet svar på, hvor mange mennesker, der indgår i undersøgelsen, men skriver dog, at undersøgelsen er foretaget blandt unge i USA, England, Brasilien, Indien og Sydkorea. 

Find mere om
Footer graphics