Jeg hader at sige det, men det bliver jo lidt langt spyttet, når det går for godt for parrene i det her program.
Vi vil hellere se noget smerte, og at nogen banker hårdt i bordet, fordi de ikke kan styre deres følelser.
Det er også lidt skuffejernsagtigt, at Bubbi og Michael dropper ud lige der, hvor krisen begynder.
Altså, er det et tvangsægteskab, eller er det ikke et tvangsægteskab, det her? Jeg troede, man skulle klare den i 5 uger, og SÅ tage stilling.
Ikke at jeg vil Bubbichael noget ondt. Jeg vil bare gerne se godt fjernsyn, hvor der rent faktisk sker noget.
Vi ser i stedet dette: De går rundt i Randers i gråvejr – en by uden andre mennesker end dem selv og ét Woltbud.
Det eneste, jeg kan sige om det, er: Det er ikke særlig dramatisk.
Der sker til gengæld lidt ovre hos Vente Bente og hendes træmand, der udlever alle nye parforholds mareridt. Men det kommer vi til. Husk, at du skal lytte til den nye episode af EJ EJ EJ!, bagefter du har læst den her artikel, hvor vi taler meget mere om dén situation.
Lad os starte på toppen.
Line og Jesper: 99 %
Normalt ville de fleste nok have tendens til at hade de her mennesker, fordi de er så glade og gode til alt. Det ligger i folkedybet, at se sig sur på smukke mennesker med succes som fx Christopher og Cillemouse. Men jeg elsker de her typer på Frederiksberg.
Og de elsker hverdagen. Det er til gengæld lidt irriterende, nu hvor jeg tænker over det.
Line er tilbage på sin legecykel, mens Jesper sover opad en radiatorskjuler.
– Godmorgen skat, siger han.
Herefter konstaterer vi, at det er umuligt for ham at kysse Line, mens hun er på sin legecykel, fordi hendes hoved bevæger sig for meget. Lidt ligesom en stor hoptimist.
Jesper tager vest på. Han tager også en silkeklud på, som skal sidde på en bestemt måde.
Så ser vi, at Line cat caller ham gennem stuen.
Alle mænd elsker at blive fløjtet af, når de har jakkesæt på.
Jesper vælger så at indfri sin morgengave, som er et madlavningskursus, hvor der er fri bar.
Rollefordelingen er, at Line pisker noget, og Jesper går på druk.
– Jeg kommer til at sejle lidt, siger han.
– Jeg kan se det i dine øjne, siger Line.
Hvis man kan have en omvendt promille, har Line det. Hun er hele tiden ovenpå.
Sidste gang hun pustede i et alkometer, begyndte det at spille ’Wake Me Up Before You Go Go’.
Under kurset skal hun så også arrangere en burrata i midten af en pizza.
Her fik jeg noget katastrofeangst, fordi jeg var sikker på, at Jesper ville skynde sig at sige ”PIZZE”, men han var nok allerede for beruset.
– Du skal gøre den instavenlig, siger han så
Den mand ville sætte sig på toppen af Børsens dragespir, hvis det gav det perfekte billede.
Og han ville ikke have ondt i røven over det. Speciel type.
Men okay, alt spiller for dem. Line er også en megafed stedmor, og det er umuligt at se for sig, hvad der skulle gå galt. Min tese er, at Jesper frier til hende for real, når de skal træffe den endelige beslutning.
Cecilie og Markus: 95 %
Cecilie er stadig i syv sind, fordi hun gerne vil snakke med Marcus, men ved ikke, hvordan hun skal snakke med ham.
Det virker som et ikke-problem, hvor løsningen er at snakke med ham.
– Jeg har en frygt for, at han vågner og tænker, det var ikke det, siger hun.
Markus er irriteret over, at han ikke allerede havde set, at der var noget i vejen.
Så tager han ud for at ”projicere nogle tanker.” Det sker ved at cykle frem og tilbage på en lige vej.
Mænd er vitterligt villige til at sige hvad som helst for at få lov til at cykle en tur.
Efterfølgende drikker de vin og lægger en femårsplan ved at skrive ting ned. Vi forstår nu, at ALTING skal registreres for det her par.
– Bryllup
– Børn
– En fælles rejse
Umiddelbart virker det lidt som den forkerte rækkefølge, men okay. Stemningen er næsten lidenskabelig.
Dagen efter har Cecilie lavet en pizza i en firkantet form til Markus, som kommer sent hjem.
– Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle være så glad, siger Markus.
På et tidspunkt laver hun også en lasagne til ham, og det er som bekendt det bedste scoretrick i bogen.
Kvinder kan have de smukkeste øjne og en røv, der slår prutter fra Aesop, men de kan ikke stille noget op overfor kvinder, som laver lasagne til deres mand.
Det er stadig lidt tabu at sige, føler jeg. Men mænd kommer altid hjem, hvis der er lasagne.
Cecilie er dog stadig meget usikker.
Bagefter sætter Markus hende på plads.
– Du har det med at negligere den betydning, du har for mig. Det gider jeg ikke mere. Det slutter nu, okay, siger han.
Det handler primært om, at han gerne vil spise i fred snart.
Jeg tror, det var det, der skulle til. Lidt hård snak, og så må Cecilie få sine følelser ud til gospel i stedet for. Prognosen stiger op mod finalen.
Christina og Frederik: 10 %
Elefanten i rummet, jeg ved det. Det her kommer til at blive talk of town i denne uge, fordi Christina og Frederik har verdens mest irriterende samtale.
Men det starter faktisk meget godt.
Christina er i IKEA for at købe en billedramme, som Frederik skal hænge op.
Hun kalder ham ”Freddie”, og de er meget kæresteagtige og spiller kriblekrablekryds, hvor hun smadrer ham.
Christina tør efterfølgende ikke gå ned i sit eget kælderrum.
Det er efterhånden blevet den eneste årsag til, at moderne kvinder stadig vil indgå i parforhold med mænd. Så de kan gå i kælderen for dem.
Dét, og så de har en, der gider røre ved fersk kylling, når de vil ha’ det til aftensmad.
Det er noget fakta, jeg har fra Mads Strange.
– Vi er et mega godt sted lige nu, siger Christina.
Klip til krisemøde på getaway.
Hvad sker der? Vi ved det ikke. Men givetvis dette: Christina ser, at de to andre par har det fuldstændig fabelagtigt og federe end dem, de andre vil tungekysse uden brug af læber, mens de selv stadig er på tantekys-stadiet.
Christina græder. Frederik lægger en hånd på hendes skulder.
– Jeg kan godt lide, at du viser følelser, siger han.
Hun siger noget med, at han ikke griber hende. Og min vurdering er, at det er, fordi der er fjernsyn på.
Og at Frederik kun har haft parforhold på c-niveau.
Så vælger Frederik at lave lasagne til Christina, hvilket er første gang i hans liv. Stor gestus. Til gengæld er hans hjem muligvis en kulisse, han lige har snittet. Der sidder et klistermærke på hans emhætte med 5 års garanti, og det er umiddelbart et statussymbol, jeg ikke forstår.
Christina pakker en taske og to giraffer, og allerede dér kan man mærke, at noget er ved at gå galt.
De har så en træls snak, hvor stemningen er inspireret af CPR-registrets hovedkontor. Det er ren lort.
Hun spørger ham, om hun er en del af hans fremtid, og det er katastrofal timing fra hendes side.
– Det håber jeg. Jeg ved det ikke. Jeg glæder mig til eksperimentet er slut, siger han.
Kæmpe kommunikationsbrøler.
Det eneste Christina kan høre er: Jeg er ved at skride fra dig.
Alle kvinder hviner. Alle mænd sidder og håber, Christina snart stopper sit krydsforhør.
Mit råd til Frederik fremover er: Vær 80 % ærlig.
Christina synes efterfølgende, at der er en ”dyne af tung energi” over dem, hvilket er en underdrivelse. Det er en meget ærgerlig situation. Nu gik det lige så godt, og Frederik har faktisk gode intentioner. Håbet for dem er minimalt.
Bubbi og Michael: 0 %
Bubbi og Modemichael er i dyb krise. De holder ikke i hånd under en gåtur, og der er kold luft imellem dem fysisk. Ingen hanky panky, ren røvtur.
Michael har dog en sindssyg jakke på med blå zebrastriber. Det stopper aldrig for ham.
Man får indtrykket af, at antallet af indbyggere i Randers er: 0.
Bubbi ligner et Dalí-maleri i ansigtet. Alting sidder forkert.
-Vi skal til Københavnstrup, siger han, altså Bubbi, fordi de nu skal til KOMBI TERAPI.
Det er her, det går galt for dem.
De siger alt det her med ingen kriller, og hvad ved jeg.
Jeg har lidt en teori, om at det er psykolog-Trine, der presser Michael til at skride.
De siger ’tak for dig’ en million gange, og der flyver Kleenex rundt i rummet. Sådan cirka.
Michael siger, han er gået i ”overlevelses-mood”, og så slår han op. Sværen er blevet blød, men det er – for nu at blive i analogien – som om han aldrig rigtig har været hård.
Bagefter krammer de i lang tid. Og ja, det er en anelse fesent.
’Gift ved første blik’ handler ikke om at kramme. Man må stå last og brast, og vi fik lovning på fem uger, og nu er der så gået to. Har vi som licensbetalere ikke noget at skulle have sagt?
Jeg er selvfølgelig også bare sur, fordi jeg er skuffet.
– Man er, som man er, og det er ikke skidt at være sårbar, siger Michael.
Det er muligvis også noget, han har hørt i Pocahontas. Men vi er mange, der er glade for, at han ikke brød ud i sang igen.
Der findes ingen grimasse, der passer til hans måde at synge på.
Og hvad så? Michael har fået toupé efter programmet, og Bubbi må vælte sig i kærestebreve efter det her program. Dejlige mennesker, som trods alt har været sæsonens største gave.
