Ny uge, ny højskole!
Brandbjerg Højskole er denne uge kulisse for en ny portion deltagere med “stærke meninger” om, hvem der “skal have lov til at være her”, siger Natasja Crone.
Der skal diskuteres danskhed, udlændinge og religion i andet afsnit af ‘Højskolen’. Grunden til, at det lige er Brandbjerg Højskole, der er blevet udvalgt, er, at den ligger “tæt på Jellingstenene”. Det er altså en super-mega-dansk højskole, må vi forstå.
Nå, men danskhed og udlændinge. Puha. Det er nogle alvorlige emner, så mon ikke TV 2 har hevet nogle seriøse kandidater ind til at give deres besyv med?
Så toner Andreas Bo frem på skærmen. Han har en bowlerhat på og fortæller, at han har taget sin guitar med. Hvem bliver den næste? Jacob Haugaard? Arne Nougatgren?
Nej. Det er i stedet debattør Afrah Al Jabouri og skuespiller Abud Mustafa, der ankommer. Sidstnævnte synes, at højskolen ligner et fængsel.
Kort efter ruller Mads Strange op på Brandbjergs gårdsplads med læderbriefcase og dunvest. Så kommer Anna Bjerre fra Alternativet. Hun er kronraget og selvudnævnt queer. Det her bliver spændende. Enhver, der har haft kemi C i gymnasiet ved, at hvis Mads Strange og en kronraget queer person er i rum sammen i mere end to minutter, vil universet eksplodere.
Så ankommer the GOAT of Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard.
– Den korteste vej mellem mennesker, det er smilet, siger hun.
Det er ligesom, når en gyserfilm begynder med, at nogen er på stranden. Så ved man, at det er ren nedtur derfra.
Inden ubehagelighederne for alvor kan gå i gang, skal de have frokost.
– Efter 9. klasse tog jeg en Ph.D. i bandemiljø, siger Abud Mustafa, da han bliver spurgt, om han gik i gymnasiet.
Så skynder Morten Dahlin fra Venstre at sige noget klogt.
– I din gamle bande var man loyal overfor banden. Det er lidt det samme med Danmark. Hvis man gerne vil være med i vores bande, der er lidt mere fredelig, skal man være loyal, siger han.
Det er smertefuldt at se en mand fra Hvidovre mansplaine bandelogik til et tidligere medlem af Brothas.
Måske er det derfor, programmet skynder sig at komme videre til den første debatrunde. Spørgsmålet, der skal diskuteres, er: Skal man gå på kompromis med sin religion, hvis man vil bo i Danmark?
Dét spørgsmål hører Pia Kjærsgaard som: Går man ind for terror?
Hun kommer uheldigvis til at kigge på Afrah Al Jabouri, mens hun stiller det.
– Hvorfor spørger du mig om det?, svarer Afrah Al Jabouri.
– Man kan sagtens være muslim i Danmark. Men er man en enormt rettroende én, som Asia er…
– Jeg hedder Afrah, siger Afrah Al Jabouri.
– Undskyld. Asra, svarer Pia Kjærsgaard.
De to bliver også sat overfor hinanden i to-personers debat. Her skal de diskutere, hvornår man kan kalde sig dansker.
Pia Kjærsgaard mener ikke, at man kan kalde sig dansker, hvis man er “rettroende” muslim.
– Hvis man følger koranens bogstaver, så deltager man ikke i det liv, der normalt er i Danmark, siger hun.
Afrah Al Jabouri synes omvendt, at det er problematisk, når politikere mener, at alle skal “leve ens, tænke ens, tage tørklædet af”. Det er ikke selvbestemmelse, men kontrol, siger hun.
Hun fortæller Pia Kjærsgaard, at hun var nervøs for at møde hende, fordi hun var bange for at blive talt ned til. Pia Kjærsgaard siger, at hun skal “lade være med den der offermentalitet”.
Ah, kan I mærke det? Hyggen driver ned ad væggene her på højskolen.
Inde i stuen diskuterer Morten Dahlin, Mads Strange og Abud Mustafa homoseksualitet.
– Det er kun 16 procent af muslimske mænd, der synes, det er helt OK at være homoseksuel. Synes du ikke, det er et problem for vores samfund?, spørger Mads Strange Abud Mustafa, der er muslim.
Jeg ved, hvad du tænker, og ja, jeg har tjekket op på dét tal. Det kommer fra en Projekt SEXUS-undersøgelse, der viser, at 17 procent af muslimske mænd vurderer sex mellem personer af samme køn som moralsk acceptabelt. Den er godkendt denne gang, Mads, men vi holder øje med dig.
Nå, men Abud Mustafa synes ikke, at det er et problem.
– Fordi pluralismen, siger han.
Dét får Mads Strange til at le. Men Abud Mustafa mener, at det er OK at have forskellige holdninger til ting i Danmark, siger han.
– Synes du, at det er OK at være homoseksuel?, spørger Mads Strange.
Abud Mustafa vil ikke svare, fordi han ikke mener, at svaret bør definere, om han er dansker eller ej.
Senere sætter han og Pia Kjærsgaard sig ud i et drivhus.
– Er du glad for at være i Danmark? Du virker så ekstremt aggresiv. Jeg mangler, at du giver mere applaus til, at det er godt, siger hun.
Han fortæller, at han er træt af at få at vide, at han skal være taknemmelig hele tiden. Pia Kjærsgaard kunne bare godt tænke sig, at han lige sagde, at han er glad for, at han ikke bor i Palæstina eller Iran, siger hun.
Så er der aftensmad. Alle sætter sig til bords og begynder at tage for sig af maden, da Abud Mustafa rejser sig og sætter sig ind i rummet ved siden af.
– Der er ikke sket noget, det er bare… Jeg kan ikke sidde til bords med folk, der drikker alkohol, siger han.
– Fuck, det var akavet, lyder det inde fra bordet.
Så sker der noget helt uventet. Pludselig sidder alle rundt om et lejrbål og synger ‘Joanna’. Andreas Bo spiller guitar.
Så bliver han bedt om at synge, som om han var Morten Dahlin.
– Giv os mere social kontrol. Så vi kan kontrollere, synger han. Så rækker han tungen ud.
Morten Dahlins ansigt stivner.
Pludselig tager Andreas Bo bowlerhatten af og erstatter det med en sixpence. Er det dét, som Andreas Bos funktion er i det her program? At være troubadour med en sjov hat?
Mads Strange sidder med en stor pind i hånden og synger i dur med Pia Kjærsgaard. Vi mangler bare en golden retriever photoshoppet ind, og så har vi en Dansk Folkeparti reklame.
– Nu skal vi synge Ramadan-sangen, siger Abud Mustafa.
– Nej, råber Pia Kjærsgaard.
Så rister holdet skumfiduser. Det her afsnit er totalt kaotisk.
Stemningen styrtdykker dog næste morgen. Under morgenmaden hiver Pia Kjærsgaard en TikTok-video frem, der tilsyneladende viser Afrah Al Jabouri svare ‘ja’ til, at hun er terrorist. Akkompagneret af en bombe- og tunge-ud-af-munden-emoji. Av.
Afrah Al Jabouri insisterer på, at det ikke er hende, der har lagt den op.
– Er den falsk? Eller lyver du?, spørger Pia Kjærsgaard.
– Grunden til, at vi spørger er, at det er et interessant, at du som influencer har nogle videoer, hvor du efter alt at dømme hylder terrorisme, siger Mads Strange.
Han tror ikke på, at Pia Kjærsgaard har siddet og redigeret og forfalsket den pågældende video. Det er – medgivet – noget svært at se den 79-årige politiker, der jævnligt bruger hashtagget #hornvioler på Instagram, skamklippe en TikTok-video.
Afrah Al Jabouri beskylder Mads Strange og Pia Kjærsgaard for at have fordomme om islam. De medgiver, at de har nogle fordomme, men at de konkret spørger ind til, at der tilsyneladende findes en video, hvor hun hylder terror.
– Spis din mad, siger Afrah Al Jabouri til Pia Kjærsgaard.
– Du er fuld af løgn, siger Pia Kjærsgaard.
Stemningen er helt i bund. Afrah Al Jabouri forlader lokalet og begynder at græde. Så kommer Natasja Crone ind med døgnets mest tonedøve udmelding:
– Vi skal jo ind og synge ‘Åbent hjerte’.
Sunget bliver der. Denne gang er der dog hevet nogle ægte højskoleelever ind i baggrunden. Måske fordi stemningen er så skod. Eller fordi deltagerne synger for dårligt.
Afslutningsvis fortæller deltagerne, at de ikke rigtig er blevet klogere på debatten om udlændinge, religion og danskhed efter højskoleopholdet. Andreas Bo siger sågar, at der er sket “nada”, fordi man “stiller hårdt mod hårdt”.
Som seer er jeg dog ikke helt enig. Det er spændende at se, hvilke ord, vi værner om, og hvilke vi er ømtålelige omkring, når det kommer til “danskhed”. Også selv om mange af deltagerne er tæt på at rive pinden ud af Mads Stranges hånd og tyre den ind øjet på sig selv, så de har en undskyldning for at komme væk derfra.
Det her er et højskoleophold, man virkelig ikke vil være en del af.
