København
Foto: Realdania/C40 World Mayors Summit 2019

Frank Jensens danglish, en råbende Al Gore og en grædende AOC: 10 ting vi lærte på klimatopmødet i København

Heartbeats’ klimareporter deltog i klimatopmødet C40 og opsummerer her for alle os, der ikke var med.

1. At klimaforandringerne er i fuld gang, mens borgmestrene taler om… klimaforandringer

Under en kort tale fredag formiddag, meddelte Los Angeles’ (klimaambitiøse) borgmester Eric Garcetti, at han desværre måtte tage hjem før tid, fordi en stor skovbrand er i gang med at brede sig i hans hjemstat. ”Ask any firefighter in L.A. if climate change is real”, sagde han, inden han forlod scenen.

2. At Al Gore ødelagde den gode stemning

Nobel Pris-modtager og tidligere vicepræsident, Al Gore, holdt en dundertale, hvor han i en halv time nærmest råbte over det moralske brud, han mener, verdens ledere er skyld i, efter de i årevis har prioriteret politiske egeninteresser over den nødvendige klimahandling. Gore startede med at være lyseslukker og konkludere, at krisen er meget, meget værre, end vi er klar over. (Og det kommer fra en mand, der allerede i 2006 råbte højt om klimakrisen i den Oscar-vindende dokumentar ’En Ubekvem Sandhed’.) Uden papir eller noter talte han direkte til publikum om nødvendigheden i at begynde at handle, når vi kender fakta og har gjort det i årevis i stedet for flere skåltaler og deklarationer. ”Must we change, will we change, can we change?” spurgte han retorisk, hvorefter han råbte så højt, at man næsten sad og skammede sig: WE HAVE TO CHANGE!

3. At der generelt bliver klappet utroligt meget under topmøder

Til tider lidt for meget…

4. At vi fokuserer for meget på det ydre rum, når jorden under os brænder

Den meget inspirerende miljøaktivist og forfatter, Dr. Vandana Shiva fra Indien, problematiserede den kendsgerning, at vi bruger milliarder af dollars på at udforske Mars i stedet for at bruge alt vores energi på at løse problemerne på planeten jorden.

5. At de unge er klimakampens håb og helte

Et af de mest velbesøgte og bevægende pressemøder var, da unge klimaaktivister fra Fridays For Future holdt pressemøde sammen med borgmestre fra København, Freetown, Paris og Seattle. Her brød en ung repræsentant fra Fridays For Future fra Uganda ud i gråd under sin tale, da hun skulle forklare hendes egen bevæggrund for at gå ind i bevægelsen: Nemlig de daglige klimaforandringer Uganda mærker i form af tørke. Det har resulteret i, at hendes familie måtte sælge deres jord og tage hende ud af skolen i flere måneder, og det var en sørgelig påmindelse om, at klimaforandringerne allerede er i fuld gang.

6. At klimaktivisme ikke længere er et valg, men en nødvendighed…

… som borgmesteren i Seattle, Jenny Durkan, formulerede det. De unges klimaengagement og navnet Greta Thunberg blev nævnt igen og igen på konferencen som et udtryk for håb.

7. At mange af de unge klimaaktivister på pressemøderne taler bedre engelsk end deres respektive borgmestre

Og det er der på sin vis også en slags håb i.

8. At Alexandria Ocasio-Cortez var klimatopmødets absolutte topnavn

Bannerføreren for en mere klimaambitiøs politik i USA brugte størstedelen af sin tid på at tale om Green New Deal – en ambitiøs grøn og job- og velfærdsskabende plan, som hun står i spidsen for i USA. Størstedelen af talen var meget politisk, men da hun kom ind på sine egne tanker om at stifte familie, knækkede hendes stemme. ”My dreams of motherhood now taste bittersweet,” sagde hun med tårer i øjnene med reference til den usikre fremtid, der ifølge klimaforskerne er i vente, og der blev også fældet tårer flere steder i salen, også hos undertegnede.

9. At der var meget snak på klimatopmødet, men også en konstant fornemmelse af politisk vilje

”Jeg tror ikke, der er nogen borgmestre, der tager herfra og ikke er determineret til at handle. Det kan godt være, vi ikke har gjort nok, men det kommer vi til,” sagde borgmester i Freetown, Yvonne Aki-Sawyer, som kun har halvandet års borgmester-erfaring med sig i bagagen, men som er én af dem, der, ifølge hendes egne ord, er gået ind i politik, fordi hun føler en nødvendighed for at handle.

10. At ingen ved, hvorfor det hedder C40-summit, når der er 94 byer med i netværket?

Topfoto: Ditte Hedegaard Davidsen

Footer graphics