“Stue 1 har født og er klar til at køre på barselsgangen. Hun er desværre ikke blevet syet, fordi vi manglede hænder. Det må vi se på, når der bliver tid, for jordemoderen skal videre med det samme.”
Ovenstående lyder brutalt, men det er langtfra et utænkeligt scenarie på landets fødegange. For faktum er, at fødegangene er så pressede for tiden, at selv kvinder i aktiv fødsel, der kommer ind på fødemodtagelsen, bliver bedt om at vente, til det bliver deres tur.
Det fortæller Mette Rotesan, der arbejder som jordemoder på Hvidovre Hospital og er næstformand i Jordemoderforeningen:
“Når en kvinde kommer ind på fødemodtagelsen og er i aktiv fødsel, er hun der, hvor hun burde komme ind på en fødestue og få noget omsorg og nærhed, og måske har hun brug for smertelindring. I stedet oplever mange et stort skift i omsorgspersoner og ingen til at vejlede og støtte.”
Debatten om manglende hænder på landets fødegange er blevet aktuel igen, efter at et billede af en lang række ledige vagter på henholdsvis Hvidovre Hospital og Herlev Hospital tirsdag er blevet delt på flere sociale medier.
Vagtskemaet stammer fra et vikarbureau og viser, at der fra den 9. august til 13. august 2021 er mindst 36 ledige vagter på fødeafdelingerne på de to hospitaler.
“Det, at vi overhovedet har brug for et vikarbureau, viser, at vi er max pressede. Det er jo udover de ekstra vagter, mine egne kolleger og vores timevikarer kan dække,” siger Mette Rotesan og tilføjer:
“Sommeren er højtid for fødsler, og vi plejer at løbe stærkt, fordi mange også skal afvikle ferie, men i år er vi virkelig presset i bund. Vi har ikke ledige hænder, og vi kan ikke tilbyde den omsorg og nærhed, som de fødende har krav på og ret til. Det skaber stor utryghed.”
Alene den 11. august vil der til at mangle ti jordemødre i dags-, aften- og nattetimerne. Og det kan mærkes på afdelingerne.
“I stedet for at være 9-10 jordemødre, der møder ind i vagt, vil vi være 6-7 jordemødre til de fødende, der kommer ind. Det skaber stor frustration for de fødende, der er i en skrøbelig situation, men også for jordemødrene. Jeg og mine kolleger gør jo alt, hvad vi kan for, at det er sikkert at føde, og vi klarer det også, fordi vi står sammen og har et tæt kollegialt forhold, men det er uholdbart,” mener Mette Rotesan.
Selv oplever hun at tage arbejdet ‘med hjem’ på en anden måde, end hun nogensinde har gjort før. Fødslerne sidder i hende, og hun kan ofte ikke skelne forløbene fra hinanden, fordi der har været så travlt på en vagt.
“Jeg bekymrer mig meget mere om de fødende psykiske velbefindende, end jeg plejer. Jeg er meget mere inde og læse i mine forløb og holde øje med, hvordan det gik, efter at jeg slap dem. Er de okay? Hvordan har de det?,” fortæller hun.
Mette Rotesan og hendes kolleger frygter, hvad fremtiden bringer for deres fag og for de fødende.
“Det, at vi ikke engang kan få taget vikartimerne, hvor lønnen ellers plejer at lokke, siger noget om det pres, vi arbejder under. Det pres, som vi de senere år har oplevet i Region Hovedstaden, er ved at blive et landsdækkende problem. På Skejby Hospital i Aarhus har man også ubesatte stillinger, og det er helt uhørt i Jylland,” siger Mette Rotesan og tilføjer:
“Det er nu, at politikerne skal reagere og lave landsdækkende, langsigtede løsninger, hvis ikke alle landets fødegange skal komme til at mangle hænder.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
