Jeg tænker tit over, om folk egentlig selv bestemmer over deres liv.
Jeg tror, de fleste danskere vil sige, at de bestemt bestemmer over deres eget liv, men gør de egentlig det? Jeg mener: Hvis du spurgte dine venner eller veninder om, hvad de ville lave i morgen, hvis de helt selv kunne bestemme, ville de så stå tidligt op om morgenen, køre på cykel gennem mørke og regnvejr for at komme ind på kontoret og tilbringe de bedste otte timer af dagen der? Bruge de mest friske, vågne, energiske timer af dagen på at arbejde for andre (det gør de fleste danskere) og derefter komme hjem og have rådighed over de smuler, der er tilbage? Ville de det?
Jeg spørger, fordi jeg er i tvivl. Jeg ville i hvert fald ikke.
Mit bud er, at de fleste mennesker nok ville vælge at tilbringe dagen i morgen på en tropisk strand eller noget i den dur – hvis de altså helt selv kunne bestemme. Måske ville de slikke sol i en strandseng og drikke mojitoer med fødderne i vandkanten. Det kan også være, at de ville tage til den der frimærkekongres, som de så gerne ville. De fleste ville i hvert fald nok gøre noget helt andet end at springe på cyklen og køre på arbejde gennem regnvejr.
Ovenstående ræsonnering får mig til at konkludere, at folk nok ikke bruger deres dage på lige præcis det, de gerne vil. Ja, bevares, man kan jo ikke tilbringe 8 timer om dagen på en strand, før det også bliver kedeligt, og argumentet ‘jeg er faktisk glad for mit arbejde’, er ganske validt.
Jeg håber da også, at de fleste mennesker føler, at det, de bruger dagen på, indeholder en vis form for tilfredsstillelse. Ellers er det da et voldsomt spild af en tredjedel af livet.
Samfundets vanetænkning
Men hvad så med en kombination af de to? Tage på arbejde, når det er interessant, og på den tropiske strand, når det trækker mest. Så kan man passende kombinere det med også at tilbringe mere tid med venner og familie, når det trækker, og dyrke eksempelvis sport og egne ego-interesser, når det er sagen – vel at mærke alt sammen i de timer fra 8 til 16, hvor man ofte er mest frisk og den bedste version af sig selv.
Det lyder måske som utopi, men jeg har faktisk levet sådan de seneste fem år, så det kan godt lade sig gøre.
Det kræver ‘blot’, at man vrider sig ud af samfundets vanetænkning om, at livet kun kan leves på én måde, og det er med fast job fra 8 til 16 plus lidt løse timer til én selv. Kald mig grådig eller naiv, for jeg er nok begge dele, men jeg vil have mere ud af livet end blot fem ens ugedage med udelukkende arbejde i dagtimerne, og hvor alle mine andre interesser i livet er forvist til de timer, hvor jeg alligevel ikke orker noget.
Jeg mener, at man grundlæggende skal følge sin egen livsfilosofi, så for lidt over 5 år siden valgte jeg sammen med min mand at flytte til Spanien for at leve et anderledes liv med mere lys, mere samvær og mere tid til vores unger og individuelle ego-projekter.
Vi ville have tid til alt det, som vi ikke kunne finde energi og overskud til i den hverdag fra 6-20, som vi sammen med resten af Danmarks nybagte forældre kæmpede os igennem.
Misforstå mig ikke. Jeg elskede mit liv i Danmark. Jeg ville bare have mere af alt det, som fyldte mig med gode minder, og som tilfredsstillede mine indre ambitioner om mere motion, mere kreativitet, flere grin og mulighed for at lægge mere energi i den karriereretning, som jeg gerne ville udstikke for mig selv.
Jeg ville også gerne slippe for alle de dage, som bare var blade i kalenderen uden noget at huske tilbage på andet end en endeløs række af cykelture gennem regnvejret og Holgerkyllinger fra Netto.
I lange perioder tog ugerne hinanden, og netop var sommeren begyndt, før Magasin havde pyntet op til jul. Jeg ville med andre ord gerne finde ud af, om man kunne leve et liv, hvor man stod op om morgenen og brugte dagen på netop det, som man gerne ville.
Det gjaldt både, når jeg gerne ville bruge tid på mit vildt interessante arbejde, og når det kunne rende mig noget så grusomt, fordi jeg meget hellere ville noget andet.
På en trappesten på Østerbro med et glas god vin i hånden besluttede min mand og jeg os derfor for at prøve noget nyt. Den beslutning på trappestenen for fem år siden har været den vigtigste beslutning i mit liv, for jeg anede ikke, at livet kunne leves på den måde, som jeg har gjort lige siden – med dage, hvor jeg helt selv bestemmer, hvad jeg vil bruge dem til.
Udlandet giver frihed
Hvordan hænger det hele så sammen, kan man jo passende spørge sig selv, og svaret, der er et længere et af slagsen, kommer her:
Efter fem år i udlandet fortæller min erfaring mig, at der ofte sker det, når man flytter til et andet land, at ny inspiration opstår, og man får nye indspark i sit liv fra den nye kultur og den måde, andre vælger at leve deres liv på. Det skete også for mig og min familie.
Man får indsigt i, hvordan andre mennesker tænker og lever deres liv, og det kan være en øjenåbner og enormt perspektiverende, når man kommer fra et relativt monokulturelt land som Danmark.
Det drejer sig både om de store ting i livet og de små, nære ting. I Sydeuropa møder børn eksempelvis ofte i skole klokken ni, og det giver mange familier en langt bedre sammenhæng om morgenen. Min fornemmelse er, at der i Sydeuropa ikke på samme måde bliver stresset ud af døren for at nå at aflevere ungerne i skolen eller institutionen, inden folk selv skal skynde sig på arbejde. Det er heller ikke ukendt, at nogle børn eller for den sags skyld voksne kommer dalrende et kvarter for sent til både det ene og det andet.
I Danmark rynker vi muligvis på næsen af den sydeuropæiske, afslappede mentalitet, hvor mange ting, der burde blive gjort i dag, først bliver ordnet i morgen eller Gud forbyde det dagen efter, men i virkeligheden kunne vi nok lære noget af sydeuropæerne – nemlig at være mere tilstede i nuet og ikke rende rundt om os selv for at nå det hele på den halve tid.
Hvis morgenmaden trækker ud, fordi vi hygger os, og det så betyder, at vi kommer for sent ud af døren, så lad den da for hulen trække ud. Det drejer sig jo om at træffe et valg, omkring hvad man gerne vil, og så gøre det.
Ingen dør af at komme lidt for sent til hverken det ene eller det andet, men det er videnskabeligt bevist, at mange mennesker dør for tidligt, fordi de mangler tætte sociale relationer – måske fordi de for ofte fravælger de øjeblikke, hvor det at være sammen er i fokus, og i stedet fokuserer på at skulle nå noget.
Mere tid til familie og interesser
I udlandet har man også ofte mulighed for at leve et mere frit liv, end mange mennesker har i Danmark. Det har man, fordi prisniveauet i mange dele af verden er langt lavere end herhjemme, og dermed kan man måske nøjes med at arbejde mindre eller kun have én indkomst per familie.
Jeg kender selv mange, der har valgt at indrette sig på den måde, fordi de ikke synes, at et presset liv med to udearbejdende forældre gav dem et bedre liv – tværtimod. Det gav dem blot flere forpligtelser og færre timer at bestemme over deres eget liv.
Den frihed, man som dansker i udlandet kan give sig selv og sin familie, kan man også bruge på, hvad der ellers måtte give livet mening, og her kommer vi tilbage til det, som jeg indledte denne artikel med. Det kan være, at man gerne vil bruge mere tid på børn, sport, ny karriere eller at skrive en bog. Hvis man tilmed kan indrette sig på en måde, så man kan tage sin danske indkomst med sig til udlandet, har man mulighed for at skabe et endnu bedre økonomisk råderum og dermed mere frihed.
Virksomheden med til Spanien
I mit eget tilfælde kunne jeg tage min virksomhed med til Spanien, og den frihed, jeg fik forærende i form af større økonomisk råderum, brugte jeg til blandt andet at dyrke interesser, som jeg havde undertrykt i Danmark.
Min hverdag i Spanien bestod oftest i at arbejde nogle timer om formiddagen for derefter at surfe eller dyrke yoga nogle timer om eftermiddagen, inden jeg hentede mine børn fra skole.
Ind imellem tog jeg også bare min mand i hånden og slentrede op i den gamle bydel for at spise en frokost. Mange dage endte på stranden med ungerne, hvor vi surfede, lavede gymnastik og spiste tapas, inden vi spankulerede hjem sent på aftenen efter endnu en dag, som var fyldt med det, vi gerne ville lave.
Når klokken blev syv om aften, var jeg stadig fuld af energi og havde overskud til at se venner, lege med mine unger eller skabe noget nyt – fordi jeg havde brugt tid i løbet af dagen på mine egne interesser. Min mand brugte sin frihed på at skrive fem bøger, og jeg har selv startet en podcast samt lagt kullene i kakkelovnen til min fremtidige karriere.
Nu på jordomrejse
Så vender vi lige tilbage til starten af denne artikel, som jo handler om at bruge så mange af ugens dage på netop det, man gerne vil, og så få dage som muligt på det, der alligevel ikke bidrager med noget positivt til livet.
Jeg fandt muligheden for netop det i Spanien og er nu på jordomrejse med hele min familie, men det er slet ikke sikkert, at det er den bedste løsning for alle. Når jeg fortæller om mine krav til livet og hverdagenes indhold, sker det da også ofte, at folk vender det hvide ud af øjnene eller ryster på hovedet af mig, fordi de slet ikke forstår mig eller kan sætte sig ind i mit verdenssyn.
Men der sker også ofte det, at jeg møder folk, som ligesom jeg gerne vil bryde den daglige rytme og smide lidt flere stranddage, sportsdage, familiedage, ligge-i-hængekøjen-og-læse-en-fed-bog-dage ind imellem alle arbejdsdagene.
Det kan altså godt lade sig gøre at indrette sit liv på en anden måde end 8-16 46 uger om året.
Uanset hvad alle andre og samfundets normer end måtte mene.
