Det siges, at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk. Men det er jo bare noget, man siger. De ved i virkeligheden ingenting om vin, tøjstil eller om erotik. Men ved du, hvem der gør? Franskmænd. De ved alt. Eller også lader de bare som om, de gør. I hvert fald kommer man sjældent fattigere ud af en samtale med en franskmand.
I den her turbulente hvirvelvind af Tiktok-tendenser og hypes, vi kalder det 21. århundrede, kan man som menneske godt miste sig selv lidt engang imellem, sådan kulturelt set. Pludselig sidder man bare der med sit surdejsbrød på 5,5 kilo og drikker sin månedsløn op i sur og dyr vin fra en amatørbonde i Georgien, og så mærker man et akut behov for at forholde sig til, om man egentlig er på rette vej.
Det er ikke, fordi Franck Kingue er noget orakel, han er bare en kriminelt velklædt og venlig franskmand fra Paris, der har boet og fundet kærligheden i København.
Efter fire år som københavner har han selvfølgelig lært en del om os, danskerne, som folk. Og faktisk har han lige giftet sig med en, så vi har hans ord for, at han virkelig godt kan lide os.
Vi spurgte ham, om han ikke ville gøre os den tjeneste at drikke et glas vin sammen med os og fortælle os sandheden (eller i det mindste hans version af den) om os, der bor her i den vidunderskønne hovedstad.
Det havde han heldigvis ikke det fjerneste imod. Så voilà!
Her er alt det, du skal vide om din egen måde at feste, socialisere, drikke, spise, date, feste og gå klædt på set gennem parisiske briller.
1. Naturvin
– Vin vil altid være mit første valg, jeg drikker ikke øl, medmindre der ikke er andre muligheder. I Frankrig er vi virkelig konservative omkring vin og ost og den slags, fordi det er en stor del af vores kultur, men da jeg flyttede til København og så, at mange drak naturvin, ville jeg selvfølgelig gerne smage. Men jeg kunne ikke lide det. Så så jeg prisen, og den var vanvittig, og så tænkte jeg: Hvorfor skal jeg drikke det? Jeg forstår slet ikke, at det er så populært. Helt ærligt. Jeg er vant til at kunne købe en god flaske vin i supermarkedet til 5 euro. Det er vildt, det der sker her.
– Jeg havde besøg af en af mine venner fra Paris for et par uger siden, og han havde det på samme måde. Han kunne slet ikke lide det. Personligt går jeg tit i Netto og Rema1000 og køber vin. De har gode vine til omkring 50 kroner, både røde, hvide og rosé.
– Hvis jeg skulle på picnic med min kone, ville jeg købe en flaske i supermarkedet og hælde den over i en anden flaske, fordi min kone er dansk, og hun elsker virkelig naturvin. Engang imellem køber vi en flaske til hende og en til mig. Jeg prøver dog ikke at være alt for aggressiv omkring det, for nu er jeg her, og det vil jeg gerne respektere.
2. Dating
– Jeg synes virkelig, folk spiller et spil her. Hvis man møder en og begynder at skrive til dem, venter de måske to eller tre dage, før de svarer. Eller også svarer de slet ikke. I Paris kan man date nogen en dag, og hvis stemningen er der, så kan man mødes dagen efter og være et par på dag tre. Sådan. Det går hurtigt. Men her tager folk sig god tid. Om sommeren er det vildt. Folk slår op eller siger, at de vil have en pause til deres kæreste, og så fyrer de den helt af med andre, og så når sommeren er slut, vender de tilbage til deres kæreste. Det er et spil, og det er virkelig ikke noget for mig.
– Jeg har altid drømt om at blive gift. Jeg kommer fra en skilsmissefamilie, så jeg har altid gerne villet være far og have en kone, og nu er jeg lige blevet gift. Vi mødtes på Tinder, men vi kalder det bare dark web. Min kone spillede ikke noget spil, og det er derfor, jeg godt kan lide hende.
3. At planlægge… alt
– Danskere går virkelig meget op i at planlægge. Jeg er vant til fra Paris, at jeg kan sætte mig på en bar og skrive til en af mine venner, “hey, jeg er her”, og så kommer de ned og mødes. Men mine danske venner skal hele tiden planlægge at mødes. Hvad sker der? Folk siger hele tiden: “Åh, jeg skal lige kigge i min kalender.” Og så finder man måske en dag om to uger. Det er vanvittigt! Og det er slet ikke så spontant, som jeg er vant til.
– I Paris er venners venner også altid ens egne venner. Så hvis der er en fest, er man velkommen til at tage en med, men her i København, skal man lige vise et billede først af den person, man har tænkt sig at tage med til fest. Man skal give alt mulig information og sige, hvordan vedkommende er, og at de er søde, og så må de gerne komme.
4. At få venner
– Hvis du er alene og går ind på en bar i Paris, kan du nemt møde andre meget, for folk vil altid gerne starte en samtale og spørge, om man vil spise med dem. Det er ikke, fordi folk i København ikke er venlige, de spørger bare, hvor er du fra og siger: “Paris? Spændende. Okay, hav en god aften.”
– Jeg har en veninde, som flyttede tilbage til Paris efter syv år i København, fordi hun ikke kunne få nogle venner her.
– Jeg synes, at danskerne er meget generte på den her front. Mange har venner, som de har haft i 10 eller 15 år, og det er nok derfor. Danskere er venner for livet. Jeg har venner i Frankrig, som jeg har haft i 20 år, som ikke kender mit efternavn. Dem, jeg har mødt her i København løbet af de sidste fire år ved alt om mit liv. Så når man først er der, er det for livet.
5. Dansk mad
– Jeg elsker den danske mad. I starten var jeg lidt overrasket, for jeg er meget kræsen og spiser ikke så meget. Til jul gør I den her ting med grisen… flæskesteg! For mig er det fantastisk, haha. Jeg elsker det. Men når det kommer til desserten, risalamanden, den kan jeg slet ikke lide. Puh! Nej.
– En af mine favoritrestauranter i København er Omar. Hver gang jeg skal ud og spise med min kone, tager vi derhen eller på Safari eller Lamar, som har samme ejer. Sidste gang fik jeg sådan en stor svinekotelet på ben med barbeque… shit, det var så godt. Min kone har været der fem gange bare for den ret.
6. At få et job
– I København skal man kende nogen for at komme ind. I Paris får man et job, hvis man har et godt cv og en god profil. Det var svært for mig at finde et job her, men det troede jeg ikke, det ville være.
– Det job, jeg har nu, søgte jeg to-tre år før, men det var først, da en, jeg kender, anbefalede mig til jobbet, at jeg fik det. Han anbefalede mig om mandagen, og om fredagen fik jeg min kontrakt. Så det gik til gengæld super hurtigt derefter.
7. At feste
– For mig er København bare et lille Paris. Der er meget den samme stemning, og det ramte mig allerede første jeg gang var her på ferie med nogle venner. Når det kommer til festkulturen, er folk ret ens. Danskerne er meget åbentsindede, når de fester, og det er nemt at tale med folk især til technofester. Hvis man går ud og ryger en cigaret, er folk ekstra nemme at falde i snak med. Jeg er en meget ekstrovert person, og København passer perfekt til sådan en som mig. Så snart solen skinner, er folk ude og drikke og hygge sig, og det er præcis det samme i Paris med folk, der hænger ud på caféer og i parker. Det elsker jeg virkelig.
8. At drikke alkohol
– Folk i Danmark drikker meget. Jeg startede først med at drikke, da jeg var 26 år. Første gang jeg smagte alkohol, var ved en fejl som en sommerdag som 16-årig, og jeg tog bare en flaske rødvin i køleskabet og bællede den, fordi jeg troede, det var saft. Jeg blev virkelig fuld og sad bare i sofaen derhjemme.
– De unge i Danmark drikker vanvittigt. Jeg synes, det er for meget.Det er så nemt at købe alkohol her i modsætning til Paris. Der siger de “fuck off”, hvis man kommer ind og vil købe øl som 16-årig. Under corona kunne jeg sidde og kigge ud af mit vindue på Nørrebroparken, og det overraskede mig, at så mange unge mennesker sad og drak indtil klokken tre-fire om morgenen. Men det er egentlig bare, fordi det starter senere for os i Frankring. Når man er over 30, er det på samme niveau.
9. At klæde sig på
– Jeg kommer ud af et modemiljø i Paris og har mange venner, der arbejder inden for mode. Mit første job i København var i Arket, og hver gang folk havde fået løn, var det fuldstændig vanvittigt derinde. Danskerne bruger mange penge på tøj. Nogle folk brugte 10.000 kroner på tøj, og jeg har det egentlig sådan: “Seriøst, venner?” Hvad sker der? I køber en t-shirt til 600 kroner, fordi der står Balenciaga på, og I køber solbriller fra Prada. Men når folk går ud, vil folk gerne vise sig frem.
– Efter min mening har danske kvinder den bedste stil i hele Europa. De er meget kreative og åbne, og jeg ser både 16-årige og 45-årige, der klæder sig virkelig flot. I forhold til Paris synes jeg, at de danske kvinder har bedre stil. Men mændene i Paris har bedre stil end danskerne, haha
– Mændene i København har allesammen den samme stil. Da jeg kom til København, havde alle de unge mænd Salomon-sko på, cykel-solbriller i panden og Arcteryx-tasker. Allesammen! Og dem over 30 år havde bare beige og grønne farver på.
– I Paris går mændene meget op i at have nok sko at vælge imellem. Det er meget vigtigt. Mange københavnske mænd har de samme to par sko, som de går i hele tiden. Men jeg kan ikke lide at have de samme sko på to dage i streg. Det gør jeg ikke. Det handler om at passe ind til den begivenhed, man er til. Jeg har ét par sko på til en mode-efterfest, og jeg har et andet par på til en middag med mine venner.
– Mit råd til danske mænd er at købe flere sko, og at man ikke skal have hvide jeans på om vinteren.
