At være en kunstner som mig…
“… er fedt. Det er fandme et godt liv. Det er også forvirrende og kaotisk. Men jeg kan også godt lide kaos, og jeg søger ikke-stilstand og har lyst til at se nye ting og nye mennesker hele tiden. Jeg har boet i fire lande de seneste fem år – Danmark, Australien, Tyskland og Østrig. Nu har jeg været i Danmark i et år, og det har være rart at være tilbage igen.“
“Jeg startede som 28-årig på kunstakademiet, og det tog mig mange år at tænke, at jeg hørte til der. I mange år var jeg meget anti-akademiet og anti-etablissementet, fordi jeg syntes, at det var fjollet, at institutionen var et slags verificeringsapparat af kunsten. Jeg var meget fordomsfuld, men har også måttet indse, at der er mange forskellige mennesker og måder at gøre tingene på på et kunstakademi.”
Når jeg maler er jeg altid…
“… lige dele ekstremt frustreret og eksalteret. At male for mig er problemløsning, og når jeg kan løse problemet, er det det fedeste overhovedet. Jeg vil jo gerne ud med noget, men skal altid finde ud af, hvordan jeg gør det bedst. Når noget fungerer i værket, er det som om verden åbner sig. Jeg elsker at arbejde og kan være alene i tusind år, men jeg føler mig aldrig ensom, når jeg arbejder, selvom det er meget en lukket verden. Jeg synes, jeg har en ret høj arbejdsmoral, men who knows… jeg bruger også mange timer på at glo i løbet af en 12 timers arbejdsdag.”
Tine Nedbo
Kunstner, født i 1987 i Lystrup
Bor i København. Uddannet på Academy of Fine Arts Wien
Aktuel med udstillingen ‘3Dimensional’ på Gallery Poulsen i Kødbyen
“Under Corona har jeg haft meget faste rutiner. Jeg har brug for at etablere rutiner, fordi jeg har boet så mange forskellige steder. Typisk står jeg op, ryger en cigaret og drikker en kop kaffe på terrassen. Så bruger jeg en time på at lave en sindssygt god morgenmad, mens jeg hører nyheder. Så går jeg en lang tur, og så går jeg i gang med at arbejde.”
Mine helte…
“… er også mine venner. Jeg omgiver mig virkelig med levende legender. Det er også derfor, det er dem, jeg maler. Det er der, min inspiration kommer fra. Mere end fra andre kunstnere.”
“Jeg ser rigtig meget op til min kone i Sydney. Vi har et platonisk venskabsægteskab – vi blev gift for fem år siden i Las Vegas. Hun har lært mig at acceptere andre mennesker fra deres udgangspunkt, og hun har lært mig, at der altid er noget i andre, som er godt. Vi blev gift, fordi vi elsker hinanden, og fordi vi mener vores forhold seriøst. Men så havde vi også bare grineren over at fucke med systemet. Hvis jeg havde et motto, ville det være: marry your friends! Det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv.”
Det gode liv…
“… er for mig at blive ved med at lære nye ting og udfordre status quo. Da jeg var yngre, ledte jeg efter nogle principper at leve efter, et meningsfuldt moralsk kodeks, som jeg skulle stå fast på, men nu tænker jeg, at det gode liv er mere fleksibelt. For mig ville det dårlige liv være statisk. Jeg kan godt være bange for at fortabe mig i en romantisk tosomhed. For mig er det gode liv også at have friheden og muligheden for at leve under nogle omstændigheder, som ikke ligner det klassiske heteronormative familieliv.”
Jeg beundrer mennesker, der…
“… er passionerede. Jeg vil hellere have folk, der er lidt for meget end lidt for lidt.”
For 10 år siden ville jeg ønske jeg havde vidst…
“… hvor stort omfanget af mine egne privilegier som hvid var. Det kunne helt sikkert have klædt mig for 10 år siden, da jeg flyttede til Australien, at jeg var bedre klar over mine egne privilegier, og hvor meget patriarkalsk bullshit, jeg havde akkumuleret. Det ville have klædt os alle sammen for 10 år siden. Og for 100 år siden.”
Det smukkeste jeg har oplevet…
“… var at få en familie af venner, da jeg flyttede til Australien som 24-årig. Man kan stå på egne ben og være alene overalt i verden, men der er altid nogle mennesker, der er åbne overfor dig og vil dig det godt. Det var en stor livslektie for mig at opleve.”
Det knuser mit hjerte…
“… at samtalen i Danmark er blevet så højredrejet. Særligt udlændingedebatten er hård, synes jeg. Vi burde bevæge os fremad, men for tiden bevæger vi os tilbage. Og det er ærgerligt, for Danmark burde udvise mere overskud og mere selvindsigt i forhold til de ting, vi har været involveret i ude i verden. Det gør mig sgu ked af det.”
Det største kompliment, jeg nogensinde har fået…
“… har været, når nogen har betroet sig til mig. Den tillid, der ligger i at åbne sig helt op, opfatter jeg som det største kompliment overhovedet. Det kommer også med et ansvar, når det sker, men jeg kan godt lide tanken om, at vi skal tage os af hinanden her i verden.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
