Jens Serup er den type, man gerne vil sidde ved siden af til en kedelig konfirmation. For Jens Serup er gidselforhandler, og det gør ham ikke bare potentielt til den perfekte bordherre, men også til en fornem kilde i en radiofortælling.
Det erfarer man lynhurtigt, når man lytter til den gribende P1-dokumentar ‘Gidselforhandleren’, der handler om Jens Serups arbejde med at vriste den danske freelancefotograf, Daniel Rye Ottesen, ud af kløerne på Islamisk Stat i 2013.
Måske ringer navnet Daniel Rye Ottesen en klokke, og i så fald er det nok, fordi man har hørt historien om hans fangenskab i Syrien i bogen ‘Ser Du Månen, Daniel’ af Puk Damsgård – eller at man har set filmatiseringen af den fra 2019.
Det gør imidlertid ikke radiodokumentaren til en mindre interessant eller – for nu at blive i terminologien – fængslende lytteoplevelse.
Jens Serups historie foregår bag kulisserne, og det er en særlig voyeuristisk fryd at høre om det agent-agtige detektivarbejde med hemmelige kilder og kodesprog, der gik forud for den udlevering af Daniel Rye Ottesen, som heldigvis fandt sted i 2014. Tiden op til da kan nok bedst betegnes som et veritabelt mareridt, som endte med at koste familien en traumatisk luns af livet og en løsesum på 15 millioner kroner.
I ‘Gidselforhandleren’ rulles sagen for første gang ud fra dag et. Vi bliver taget med tilbage til det første opkald, Jens Serup foretager med Daniel Rye Ottesens far, efter han ikke var med flyveren hjem til Danmark. Herfra tages lytteren med gennem den desværre gruopvækkende kronologi, der strakte sig over 13 måneder, og hvor forhandlingerne med Islamisk Stat i lange perioder var låst totalt fast.
Det er på en gang en besynderlig og tankevækkende oplevelse at blive fragtet tilbage til en ikke så fjern fortid, hvor ingen – heller ikke bemeldte gidselforhandler – var bekendt med fænomenet Islamisk Stat, når det i en så omfattende grad præger verden i dag.
I lige så grad er det knusende at følge de umenneskelig metoder, der er blevet taget i brug i kalifatets navn. En af Daniel Rye Ottesens medfanger, den amerikanske journalist James Foley, endte som bekendt med at blive halshugget for rullende kamera, knælende i den syriske ørken. Den slags ondskab rummer beklageligvis en vis suspense, som er intenst at følge.
For Daniel Rye Ottesen endte det heldigvis godt. Men Jens Serup kalder gidselforhandlingen for sin mest komplicerede og håbløse sag nogensinde. Det var, som han siger, ‘the perfect storm’, hvilket selvfølgelig ikke bør misforståes, men ses fra et fagligt perspektiv.
I det hele taget klæder det radiofortællingen, at den fokuserer på det saglige, professionelle arbejde i gidselforhandlingen og ikke overbetoner den dramatik og de følelser, historien rummer.
Det er ufravigeligt true crime-genren, vi befinder os i, men her er det tilrettelagt på en forbilledlig lødig og etisk måde. Historien i sig selv er så kødfuld, at den ikke kræver alverdens staffage – det er i hvert fald lykkes for holdet bag at få det til at virke sådan. Og så skader det ikke, at Jens Serup har en bas, der er født til at fortælle historier.
‘Gidselforhandleren’ er udkommet i tre afsnit på cirka en halv time hver, og hvis man kan se bort fra den lille svipser, at programmets vært ikke kan udtale ordet ‘billeder’, så er det halvanden time i virkelig godt dokumentarisk selskab.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Læs videre fra forsiden ved at trykke HER.