Anbefalinger til streaming
Fire små film-snacks
Wes Anderson har lavet fire små film på bare 17-40 minutter. Filmene er filmatiseringer af Roald Dahls noveller ’The Wonderfuld Story of Henry Sugar’, ’The Swan’, ’The Rat Catcher’ og ’Poison’, og handler om alt fra en rig mand, som beslutter sig for at lære at snyde i hasardspil, en professionel skadedyrsbekæmper og en giftig slange i en seng. På rollelisten finder man cremen af Storbritanniens bedste skuespillere; Benedict Cumberbatch, Dev Patel, Ben Kingsley og Ralph Fiennes.
Alle fire film kan ses på Netflix.
/Frederikke Hinsby
Sidste sæson af ‘Sex Education‘
’Sex Education’ har gennem seriens tid været et kæmpe hit på Netflix og anmelderrost for dens portrættering af unge. Men nu kommer vi til at se de akavede og liderlige teenagere i deres udforskning af sex og hinanden for sidste gang. I onsdags landede fjerde og sidste sæson nemlig på Netflix. Otis og Eric er rykket videre til en ny skole, efter deres forhenværende skole måtte lukke i slutningen af sæson 3, og det betyder nye partnere og nye udfordringer. Sæson 4 starter dermed næsten frisk med nye karakterer og ny lokation.
Se den på Netflix
/Frederikke Hinsby
Lev til du bliver 100
I en ny miniserie på Netflix undersøger den amerikanske eventyrer og forfatter Dan Buettner, hvorfor nogle mennesker i nogle specifikke områder af verden tilsyneladende lever længere end alle andre. Han er blandt andet på Sardinien og i Grækenland, men i første afsnit er han på den japanske ø Okinawa, hvor det ikke er unormalt at blive 100 år. Det er en virkelig interessant og inspirerende serie, især fordi hemmeligheden bag den såkaldte ‘longevity’ måske er slet ikke at prøve, men i stedet slet ikke at bekymre sig – det er i hvert fald ét af livsrådene fra en ældgammel japansk kvinde, som har grint i mere end 100 år. Serien er i øvrigt sindssygt flot.
/Thomas Balslev
Under overfladen med amerikanske havfruer
I USA har de alt, også havfruer. Ikke ægte havfruer bevares, men i dokumentarserien ’MerPeople’ på Netflix får karaktererne det næsten til at føltes virkeligt. Dokumentarserien skildrer en subkultur af havfruer- og mænd, som lever og ånder for at kunne af leve at optræde som havfolk. Det er præcis
lige så absurd, underholdende, amerikansk og fascinerende, som det lyder.
En af de medvirkende har tidligere haft et stofmisbrug og fandt sin vej ud af misbruget ved at lægge fuldt fokus på at blive havmand, en anden må gentagende gange sluge afvisninger, der aldrig lader til at stoppe, og en tredje pantsætter alt, hvad han ejer for at åbne et havfrueshow. De drømmer om at slå igennem, de har grupper for minoritets havfolk, og de har havfolk skønhedskonkurrencer. Det er skørt, men det er også en fin portrættering af en subkultur, drømme, ensomhed og dedikation.
/Frederikke Hinsby
Se den på Netflix
Hvem slutter på toppen?
Top Boy har længe været kronjuvelen i Netflix temmelig broget udvalg. Den har de seneste sæsoner været blandt de aller bedste gangsterserier på højde med fx ’Peaky Blinders’ uden yderligere sammenligning, for ’Top Boy’ har et anderledes (social)realistisk twist på genren.
Vi følger Dushane og hans barndomsven Sully i deres beskidte og ikke særlig glorværdige kamp for at hæve sig blot en smule over den gemene narko-gadesælger.
Med sin helt særlige britiske underklasselingo, stærke beats og suveræne skuespillere har den været en fornøjelse. Men nu er det slut. Den sidste sæson har netop fået premiere, og måske får vi svaret om, hvem der ender som ’Top Boy’ (hvis den rolle nogensinde er andet end til låns).
Se den på Netflix
/Emil Norsker
Kærlighed i terapi
Når man tænker på, hvor unuanceret et sted internettet efterhånden er blevet, er denne tv-serie balsam, eller rettere terapi, for sindet. Konceptet er så enkelt, som det er genialt. Vi følger en række kriseramte par i fortløbende terapisessioner, og de har alle deres unikke, og dog almene, grunde til at komme for at komme over det – eller komme videre. Alle parrene har deres smertefulde fortidsminder, som slår ud i mødet med kærligheden, og efter en sæson i deres selskab, har man sympati med dem alle. Terapeuten (og stjernen) er Orna Guralnik. Med sin stilfærdige og samtidigt gnistrende, tilstedeværelse giver hun en lyst til at vride sit samliv ud på verdensdækkende tv. Se den (på DR), før du bliver skilt.
/Emil Norsker
Anbefalinger til podcast
Banderelateret podcast
Til alle dem, der elskede den fremragende podcast ’Bandeland’, har dele af holdet bag nu skabt ’Banderelateret’. Det er de to velorienterede og velformulerede journalister Kristoffer Eriksen og Carsten Norton, som hver uge fortæller om den seneste udvikling i, hvad der lige nu ligner en ny konflikt mellem de største (og værste) bander Hells Angels og Loyal To Familia.
Når det handler om så lukkede miljøer, er der selvfølgelig en del spekulation, men de to herrer (og deres gæster) formår at sætte bandernes forbrydelser i det rette lys, så det ikke kun bliver kulørt underholdning.
/Emil Norsker
Hør den på Podimo. Nyt afsnit hver uge.
Anbefalinger til bøger
Fotobog om Mø
Den 20. september udkommer fotobogen ‘Racing – circles of doubt, squares of light’, som består af en fælles samtale i ord og billeder mellem fotograf Fryd Frydendahl og kunstneren Mø. Fryd Frydendahl og Mø er tætte venner, nærmest søskende, men samtidig gensidigt forelskede i hinanden som kunstnere, og det er måske ikke så svært at forstå. Bogen består af fotos fra det hele Møs sindssygt vilde karriere, og det er tydeligt at fornemme, at Mø har været en muse for Fryd Frydendahl, der på sin vanlige upolerede facon har taget stribevis af ikoniske portrætter, som man nemt fortaber sig i.
Når man læser bogen, som også består af Møs mange dagbogsnotater og strøtanker, står det også klart, hvor stort et stilikon Mø har været de seneste 10 år. Fra hendes sporty spicede startperiode og frem til hendes mere dramatiske emo-goth outfits i dag kan man nu se, at alle trenderne startede hos hende.
/Thomas Balslev
Syret nordjysk heksehistorie
Den danske forfatter Olga Ravn har en særlig evne til altid at gøre noget andet end alle de andre, når hun skriver bøger. Hvilket nok har noget at gøre med, at hun ikke er bange for de grimme og gotiske sider af tilværelsen. I hendes nye bog, ‘Voksbarnet’, er fortælleren en dukke – en særlig nordjysk voodoo-agtig dukke fra 1600-tallet, som fortæller en barsk historie om en vistnok ægte kvinde, der engang blev anklaget for at være heks. Dét har altid været en uhyggelig del af Danmarkshistorien, men bogen er efter sigende rigtig god. Den er i hvert fald blevet rost til skyerne af anmelderne. Afsted på bogheksejagt!
/Thomas Balslev
Anbefalinger til musik
Dubstep med James Blake
James Blake var egentlig semi-ukendt producer, men efter han begyndte at synge med sin silkebløde stemme, tog karrieren fart. Siden har han udgivet det ene bløde elektropop efter det andet, men nu lader den tid til at være slut. For to uger siden udgav han albummet ’Playing Robots into Heaven’ et kaotisk album, hvor mange af sangene lægger sig et sted mellem James Blake, som man kender ham bedst, og noget, man hører på en natklub i Berlin. Især nummeret ’Big Hammer’ er med sin meget elektroniske, nærmest dubstep-lyd en James Blake, man ikke før har hørt.
/Frederikke Hinsby
Vera synger
Den danske producer og musiker Vera er mest kendt for at have lavet en af nyere tids bedste sange overhovedet, nemlig ‘Paris’ sammen med Lord Siva. Bag kunstnernavnet Vera finder man 32-årige William Asingh, som er en notorisk first mover med hensyn til musikalske strømninger. Nu er han aktuel med en mini-plade med titlen ‘Studio Update 1’, som består af tre pop-sange med ret forskellige tilsnit. I hvert fald er der både elementer af grunge og nu-metal på pladen, hvor Vera også for første gang selv synger. Det lyder virkelig godt.
/Thomas Balslev
Ikke den Dylan
Sommetider har man et så godt navn, at man bliver nødt til at blive kunstner. Og med den amerikanske singer/songwriter Dylan LeBlanc er der, som du sikkert kan se, ikke rigtig nogen vej udenom. Han er egentlig ret undertippet ude i den store verden, men har udgivet musik siden 2010 og fik hul igennem med sit album ‘Cautionary Tale’ fra 2016, der nok bedst kan beskrives som cinematisk countryrock. Titelsangen på den plade er vidunderlig, men det er hans allernyeste single ‘Coyote’ også. Båret af hans lyse og nasale og meget luftige vokal viser LeBlanc præcis, hvordan man bringer den amerikanske folk/country-tradition til torvs i 2023. Hvis niveauet holder, er der en meget smuk plade på vej den 20. oktober.
/Thomas Balslev
