Foto: Jordanluca

Populært modebrand laver jeans med tissepletter på, og prisen er høj

Utroligt nok er bukserne nu udsolgt.

Det engelsk-italienske modebrand Jordanluca er gået viralt, efter de til Milan Fashion Week i efteråret fremviste deres stonewashed jeans med, hvad der ligner tisseplamager.

Bukserne var en del af det første look på catwalken hos brandet, der er kendt for at bryde normerne indenfor mode.

Efter sigende skulle bukserne opfattes som en kritik af hastigheden i det kapitalistiske samfund, hvor der bliver mindre og mindre tid til at gå på toilettet.

De stænkede bukser har fået mange kommentarer af folk på internettet, som blandt andet mener, at de er “dumme” og “latterlige”.

“Der er mode, og så er der direkte idioti,” som en bruger udtrykker det på Instagram. En anden undrer sig over, hvem der nogensinde ville tage sådan noget på.

Foto: Jordanluca

Nu viser det sig imidlertid, at bukserne er udsolgt fra Jordanluca, der blev grundlagt af makkerparret Jordan Bowen og Luca Marchetto i 2018 og siden har udviklet sig til et populært omend nichepræget modebrand.

Til gengæld er det muligt at få fingrene i en lysere model på deres hjemmeside, hvor de lige nu koster omkring 5.500 kroner.

Har man ikke den slags penge, kan man selvfølgelig også overveje at gøre-det-selv.

Find mere om
Footer graphics