Foto: Zappys Technology Solutions/flickr.com
I januar blev det endelig slut med DEHP i Europa. ”Hvad er det?”, tænker du måske. Hvis DEHP lyder kryptisk, så er du ikke alene. Så hermed først en lille forklaring.
DEHP er et lillebitte kemikalie, – et ’ftalat’ – som man bruger til at blødgøre plastisk. Det er en super smart egenskab, som er brugbart i rigtig mange hverdagsting.
Som tøj, tæpper, møbler, legetøj, kabler, bolde, sandaler, cykelhåndtag, gummistøvler, badeforhæng, gulvbelægninger og en hel del medicinudstyr. Og meget, meget mere.
Men det er langt fra et uproblematisk kemikalie, og faktisk er det så alvorligt, at det får frygten for atomaffald til at blegne til sammenligning.
Da EU-Domstolen for godt halvanden måned siden slog fast, at man praktisk talt forbyder DEHP fra sommeren 2020, var det kulminationen på en årtier lang mistanke. Siden 1970’erne har stoffet været beskyldt for at fucke med vores hormoner – sådan rigtig fucke med vores hormoner. Nu har man så med dansk hjælp rejst tilstrækkeligt bevismateriale til, at kemikaliet er havnet på listen over de såkaldte hormonforstyrrende stoffer, der påvirker ikke bare miljøet, men i høj grad også os mennesker.
Og det er ikke en hvilken som helst slags biologisk forstyrrelse, DEHP forårsager. Et nyt studie, der netop er udkommet, viser en længe frygtet sammenhæng mellem DEHP og vores forplantningsevne: Den globale sædkvalitet er faldet 50 procent de seneste 80 år.
Og DEHP er hovedmistænkt.
”Der findes store metastudier – altså hvor man har lagt alle andre studier sammen og undersøgt dem samlet – hvor man har god dokumentation for, at DEHP direkte påvirker sædkvaliteten,” siger Tina Kold Jensen, læge og professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.
Selvom hun ikke tør vove et svar på, om det globale fald i sædkvalitet skyldes DEHP, er hun ikke afvisende overfor koblingen.
Hun forklarer tilmed, at man på rotter kan se, at DEHP også er anti-androgent eller ’anti-mandligt’. Det påvirker nemlig cellerne, så de ikke kan producere testosteron. De rotter, man i fosterstadiet udsætter for DEHP, bliver simpelthen mindre mandlige, når de bliver født. Eller mere feminine, om man vil.
Men selv om EU nu kraftigt har begrænset brugen af DEHP, så betyder det langt fra, at vi kan læne os tilbage og være trygge.
”Den dårlige nyhed er, at selv om vi kan se, at DEHP-mængden i gravide kvinder her i Odense er lavere end i tidligere studier, kan vi i stedet se en meget højere mængde af de andre ftalater. Producenterne erstatter jo bare den ene med den anden. Og der er ikke noget, der tyder på, at de skulle være mindre giftige. Det har vi bare ikke data på – endnu.”
Er det kun DEHP, der er mistænkt for at påvirke sædkvaliteten?
”Ftalaternes kemiske struktur ligner utrolig meget hinanden, så jeg bliver nødt til at sige, at hvis den ene påvirker sædkvaliteten, hvorfor skulle den andet så ikke?”
Ftalater kan påvirke kroppens evne til at læse sine egne gener. Og ja. Det er lige så farligt, som det lyder.
”Så hvis kroppen skal bruge testosteron, så kan den pludselig ikke læse det i genet, selvom genet faktisk er korrekt. Så ftalater ændrer ikke på selve genet, men det kan altså ødelægge kroppens mulighed for at aflæse genet,” fortæller hun.
”Man har ved andre hormonforstyrrende stoffer set, at de kan påvirke flere generationer. I 1950’erne gav man gravide kvinder et kunstigt østrogen, der skulle give dem en bedre graviditet. Det fik de så også, men til gengæld får deres døtre en meget sjælden form for skedekræft, man ellers ikke ser andre steder. Døtrenes døtre får mere brystkræft end andre, mens deres børnebørn også har flere forstyrrelser end andre. Det kan tyde på, at min mormor fik besluttet, om jeg får brystkræft eller ej.”
I det nye studie nævner de også, at DEHP kan føre til ’DNA fragmentation’. Hvad betyder det?
”En ting er, at sædens kvalitet bliver dårligere, det vil sige, at der simpelthen er færre sædceller. Men DNA-fragmentering betyder, at også selve sædcellernes DNA går i stykker, og så får de meget svært ved at befrugte ægget.”
Hun forklarer, at producenterne nu er begyndt at bruge et nyt ftalat, DINCH, men her er problemet, at man praktisk talt ingenting ved om dets virkninger. Derfor har Tina Kold Jensen og hendes kollegaer fået bevilliget penge af EU til at undersøge DINCH.
Har DEHP andre skadelige virkninger?
”For nylig har vi fundet ud af, at blødplast med ftalater muligvis påvirker børns hjerne- og sprogudvikling. Det er faktisk værre end med sædkvaliteten, hvis du spørger mig. Særligt drenges hjerneudvikling bliver ramt, og det er meget skræmmende, hvis det passer,” fortæller hun.
Kan du uddybe det?
”Først undersøger vi ftalat-niveauet hos en gruppe gravide kvinder, og så spørger vi, hvor mange ord børnene kan, når de er 18 måneder gamle. Og de børn, hvis mor har haft højere koncentrationer af ftalater under graviditeten, kan færre ord end andre. Det er ikke sådan, at de har talebesvær, men de har et mindre ordforråd, og især hos drengene. Og det, man ved, er, at hvor mange ord man kan, når man er 18 måneder, påvirker, hvordan man klarer 9. klasse.”
Burde man ikke bekymre sig ekstra meget om DEHP, hvis man er bange for, hvad der skal blive af os?
”Jo, og der er sågar flere studier, der tyder på, at moderens udsættelse for DEHP påvirker drengebørns testosteronproduktion, ligesom det rotteforsøg, vi har talt om.”
Hvorfor er det så først nu, at EU har handlet på det?
”EU vil have nogle meget radikale beviser, før de går ind og laver lovgivning. Der kan jo være mange årsager til, hvorfor tingene forholder sig, som de gør, og nogle af stofferne mod- og medvirker hinanden. Det vil man gerne være sikker på først. Og i øvrigt var det et dansk studie, der var med til at få DEHP på EU’s liste. Her i Danmark er vi generelt rigtig gode til at beskytte forbrugerne mod den slags.”
Ud fra et lægefagligt synspunkt, burde man så ikke indføre et totalforbud med det samme?
”Jeg synes, vi burde følge forsigtighedsprincippet. Når et kemikalie, der ligner de andre til forveksling, har en så skadelig effekt, så har de andre det jo nok også. Men problemet er først og fremmest, at der bliver produceret mange tons af de her kemikalier af en meget stærk kemikalieindustri, der har en meget stor lobbyeffekt nede i EU. Dernæst kommer et andet problem, nemlig at vi jo gerne vil have blødplast. Sådan er det med alting: Vil vi have regntøj, plastikposer, pizzabakker og så videre,” spørger hun retorisk.
”Og når vi så går ind og forbyder noget, så kommer der bare noget andet, som vi ikke aner, hvad er. Det har vi med det nye ftalat DINCH, som alle bruger nu. Jeg tror ikke, det er bedre end DEHO og de andre – jeg tror måske snarere, det er værre – og det har vi nu EU-midler til at undersøge”.
Hvis ens sædkvalitet er dårlig på grund af ftalater, hvad kan man så gøre for at omvende effekten?
”Hvis skaden er sket i forsterstadiet, så er der ikke noget at gøre.”
Hvad kan man ellers gøre for at undgå ftalater?
”Man skal lufte godt ud og gøre godt rent, købe svanemærkede produkter og så videre. Men der er også nogle, man ikke kan undgå. Man skal f.eks. holde sig fra vinylgulve, som er belagt med ftalater, for det går man rundt i hele tiden, og der er de meget svære at slippe af med.”
