Liget er ”kun” fem år gammelt. Normalt beskæftiger vores faste element ’Flashback Friday’ sig med ældre sager, som har fortjent at blive gravet op efter flere år i glemslen. Men ’Mindhunter’ er for god til at dø alene i stilhed. Derfor vil jeg skrive denne tekst for at få alle, der ikke har set den til at gøre det, og få os gamle fans til at mindes, hvordan seriens skaber David Fincher skabte et af de bedste (og uhyggeligste) serie-universer i streamingens tidsalder.
Det er nu fem år siden, at Netflix sagde stop og dermed kun gav den to sæsoner. Derfor løste ’Mindhunter’ aldrig sagen om den mystiske morder, som hvilede som en ubehagelig cliffhanger i det, der skulle blive finaleafsnittet. Det er på trods af, at den er bredt anerkendt og har (som mig) masser af fans.
Der findes en række serier, som på det skammeligste fik alt for kort tid som fx ’Party Down’ og ’Carnivàle’, men det er ikke så ofte. Der er efterhånden flere serier, som får en sæson eller to for meget. Alligevel valgte Netflix at sige stop i en periode, hvor de ellers brugte penge som en fuld sømand på orlov og skød det ene action-flop ud efter det andet. Mystisk.
Mordernes mønster
’Mindhunter’ tager sit udgangspunkt i rigtige begivenheder i slut 70’erne, hvor to FBI-agenter begynder at interviewe seriemordere med henblik på at forstå, hvorfor de dræber og torturerer igen og igen. Hvad er de drevet af, og er der et mønster?
Som den ene agent Bill Tench (Holt McCallany) siger:
”How do we get ahead of crazy, if we don’t know how crazy thinks?”
Det er på det tidspunkt kontroversielt, da den udbredte opfattelse i politiet (og samfundet) er, at morderne blot er onde i deres natur, og derfor fortjener at blive henrettet – og i hvert fald ikke forstået. Det er da heller ikke en udpræget nem og let opgave at grave i det syge sind.
De to agenter (der får følgeskab i sæson to af en fremragende Anna Torv, der spiller psykologiprofessor) bliver testet på deres egen psyke og helbred, da de ofte høj-intelligente mordere spiller mind games med dem.
Samtidigt har de også hver især deres egne personlige problemer, der mudrer opklaringsarbejdet.
Historien er egentlig forholdsvis simpel, men det er seriens skaber og hovedinstruktør David Fincher på absolut hjemmebane. Han har beskæftiget sig indgående med emnet (i en grad, der i sig selv er lidt urovækkende) i blandt andet den fremragende ’Seven’.
I ’Mindhunter’ får han tid og plads til at opbygge den uhygge, der ikke er forbundet med overraskelse eller splat, men det psykologiske ubehag, man føler, når man kommer helt ind under huden på mennesker, vi helst ikke vil tro på lever blandt os. Mennesker, der er i stand til at begå de værste forbrydelser med en fantasi og sadisme, der ofte har en forklaring i en blanding af genetik og voldsomme barndomstraumer.
Men hvorfor aflivede Netflix så ’Mindhunter’? Svaret ligger egentlig lige for: Penge.
David Fincher brugte lang tid på at opbygge historien, og selv om true crime måske er den mest populære genre, er serien ikke udpræget let tilgængelig. Her er på nær få scener ikke noget udpenslet blod eller action. Det meste foregår i hovederne på morderne og deres jagere.
Netflix har ellers altid givet David Fincher lang snor, ikke mindst fordi han var med til at sætte streamingtjenesten på landkortet med den første store originale serie, ’House of Cards’, der også var en dunkel tur ned i amerikansk politiks underbevidsthed.
Men ’Mindhunter’ var en satsning, erkender instruktøren til det franske magasin Premiere. En for dyr satsning i sidste ende.
”Det var en dyr serie. Meget dyr. Vi gik så langt, som vi kunne, indtil nogle til sidst sagde til os: ”Det giver ingen mening at producere serien, medmindre du kan reducere udgifterne eller gøre den mere poppet, så flere vil se den.”
David Fincher valgte heldigvis ikke at gøre nogen af delene. Og selvom serien så kun fik to sæsoner, står de til gengæld helt tydeligt med hans kunstneriske integritet intakt.
”Jeg gør altid tingene en smule anderledes, end hvad der forventes af mig. Ellers er jeg ikke interesseret. Ved en testvisning af ’Seven’ i det lille øjebliks stilhed lige før lyset tændte, mens alle gispede efter vejret, kunne jeg høre producenten, der bandede ad mig og sagde: ’Han har taget en fantastisk thriller og gjort den til en udenlandsk film!’,” fortæller David Fincher.
Det kan virke fuldstændig tosset at tænke på, at Netflix aflivede ’Mindhunter’, når man ser på, hvor få serier og film de har haft succes med de seneste år på trods af, at de har pumpet milliarder ind i originalt indhold.
Engang var Netflix tjenesten, der sked på seertal og genoplivede den geniale komedieserie ’Arrested Development’, netop fordi andre ikke kunne presse dem ind i deres forretning. Men med ’Mindhunter’ gjorde Netflix samme fejl.
Et utilgiveligt mord, der er svært at tilgive. Men det kan være, at modet en dag vender tilbage.
