Netflix har længe været på jagt efter deres egen ’Succession’. Den HBO-serie, der i mange år var samtaleemnet ved kaffemaskinen, og som med en fænomenal blanding af drama, humor og en masse shit talk placerede sig som den bedste serie om de meget rige og de meget skøre. Før det havde HBO også den glimrende ’Billions’, mens Netflix altså ikke på samme måde har formået at skildre den fascinerende verden.
Nu prøver de så med en serie, der bygger på Tom Wolfes murstensroman ’En stor mand’ (A Man in Full). En helt igennem fantastisk roman og et hovedværk i mesterens forfatterskab. Når amerikanerne er bedst, kan de som ingen andre beskrive højderne og faldgruberne i deres ekstreme klassesamfund
Det er ovenikøbet David E. Kelley, der står bag den nye serie, og han har tidligere skildret den amerikanske overklasse i (den noget overvurderede) ’Big Little Lies’. Hovedrollen spilles af Jeff Daniels, og derfor virker det også som et kæmpe spild af gode kræfter, at serien er så stor en skuffelse, som den er.
Det skyldes flere ting. For at få den store roman ned i fem afsnit har man skåret store lunser af historien væk, men i en tid, hvor serieformatet netop kan bruges til at skildre de nuancerede fortællinger, er det ubegribeligt, at man har valgt at begrænse sig her. Er det dovenskab, tidspres, eller fordi man ikke rigtig tror på fortællingen?
Personerne er også meget karikerede i mærkværdig grad, især kronet af Jeff Daniels, der med komplet utroværdig sydstatsaccent får det hele til at virke ufrivilligt komisk.
Men den væsentligste årsag til, at hverken personerne eller historien på nogen måder formår at gribe seeren, er, at vi ikke ved noget om dem, og hvad der motiverer dem. Dette er helt afgørende.
Da Steven Spielberg skulle lave storfilmen ’Saving Private Ryan’ om amerikanernes invasion af Normandiet under anden verdenskrig, var der også noget, der manglede i manuskriptet. Man så disse forfærdelige ting, men man følte ikke nok.
Hvis vi skulle føle for disse soldater (og deres død), var vi nødt til at kende deres forhistorie. Derfor hyrede de da også en såkaldt script-doctor til at skrive ind, hvad karaktererne havde af familieliv, jobs og børn derhjemme, så det gjorde ondt at skulle sige farvel, når bomberne faldt.
I ’En stor mand’ får vi ingen forhistorie på nogen af dem. I stedet har vi blot Jeff Daniels, der spankulerer brovtende rundt, og man er på intet tidspunkt rigtig interesseret i, om han taber eller genvinder sit imperium.
Det geniale ved Tom Wolfes oprindelige roman er, at han viser USA’s top og bund sideløbende. Det prøver serien også på sin vis, men historierne føles bare ikke rigtig relevant i nogen af dem.
’En stor mand’ er ikke en komplet fiasko. Med så gode skuespillere og en grundlæggende god fortælling ender det ikke helt galt, men i forhold til, hvad man med rette kan have af forventninger til dem, må den desværre være årets foreløbig største skuffelse. Det er i sig selv vel også en stor bedrift.
