De fleste af os kender fornemmelsen af at slå øjnene op efter en lang og festlig aften og langsomt blive fuld af bitter fortrydelse over noget, man fik sagt. Mens man ligger der og krummer tæer, forestiller man sig så, hvad man skulle have sagt i stedet.
I bagklogskabens alt for klare lys kan man måske endda komme på noget temmelig genialt at sige.
Forestil dig så, at du er forfatter og har skrevet en hel bog for 17 år siden, dine egne erindringer endda, som du nu pludselig kan se, kunne have været meget bedre. Eller i hvert fald anderledes.
Det er præcis, hvad den 92-årige forfatter Niels Barfoed er gået igennem.
I 2007 udgav han sine erindringer med titlen ‘Farvel så længe!’, men dengang var han blot 78 år gammel, en vårhare simpelthen, og siden er der kommet nye indsigter og erindringer til. Derfor har han netop udgivet bogen igen, bare i en opdateret version.
Ikke at han som sådan er særlig bitter over den oprindelig udgave, men da han læste den igen, var der småfejl og “visse attituder”, som gjorde, at han undervejs kom i et nærmest polemisk forhold til sit gamle jeg.
“Den lære, man kan drage af det, er, at du ikke skal forandre dig. Hvis du lader være med at forandre dig, så er det ikke noget problem at genoptrykke dine erindringer,” som han siger med et lille smil.
Niels Barfoed har imidlertid ikke haft nogen problemer med at udgive bøger. Han har cirka 30 på samvittigheden. Derudover har han været skrivende journalist på Politiken, Information og Weekendavisen (plus det løse), og i sin tid var han redaktør på det legendariske litteraturtidsskrift Vindrosen. Han har flere gange vundet hæderspriser for sit arbejde, og for at det ikke skal være løgn, så kårede Euroman ham engang til en af landets bedst klædte mænd
Hvis man var i tvivl, er Niels Barfoed indiskutabelt en del af Danmarks kulturelle og intellektuelle elite. Fra sin 280 kvadratmeter store lejlighed i Nyhavn, hvor han har resideret i 50 år, kan han nemt trække i trådene i forlags- og avisbranchen, hvis det kræves. Ikke så sjældent er det endda et direkte ønske. En unavngiven chefredaktør kommer for eksempel på kaffe en gang i kvartalet for at få feedback fra den grå eminence.
Alderen til trods holder Niels Barfoed sig stadig opdateret på verden omkring sig, hvad end det gælder sprog, politik, litteratur eller kunst. Han har, som det fremgår herunder, også lige binget en vis serie på HBO.
Vi bad ham give en status ved at svare på 22 spørgsmål om sit liv, som det ser ud lige nu.
Niels Barfoed
Forfatter, journalist og kritiker, født i 1931
Uddannet Mag.art. i litteraturhistorie i 1956 og dr.phil. 1978. Har blandt andet vundet Georg Brandes-prisen i 2013 og Rungstedlundprisen i 2017. Har især været optaget af Østeuropa før og efter jerntæppets fald.
Har udgivet flere bøger, essays og digtsamlinger. Af mange kendt for sin bog om polarforskeren Knud Rasmussen, ‘Manden bag helten’ fra 2011. Er aktuel med ‘Farvel så længe! Genskrevne erindringer’.
Bor i sin lejlighed i Nyhavn.
Hvad er det første, du læser hver dag?
Det er Politiken på papir. I weekenden Information og Weekendavisen.
Hvad var din seneste søgning på Google?
Jeg sværger normalt til Salmonsens Konversationsleksikon, men fandt for nylig en e-mailadresse på en borddame, jeg mødte til et selskab.
Hvad er din favoritavis?
Det ved jeg ikke, om er smart at sige.
Hvad er den vigtigste bog, du har læst?
‘Under a Cruel Star’ af Heda Margolius Kovály.
Hvad gør du for at finde ro?
Jeg leder ikke efter ro. Jeg leder efter uro.
Hvad er din største last?
Jeg er ærekær og ser for meget tv.
Hvad er din guilty pleasure?
Hvis man sidder med en computer dag ud og dag ind, kan man jo godt strejfe porno. Det skulle være underligt andet. Så står det på i et eller andet stykke tid, men i reglen ikke længere, for man skal jo normalt videre.
Hvad spiser du rigtig tit?
Jeg spiser ingenting mellem klokken 8.30 og 18.30. End ikke en banan og ikke altid en kop kaffe. Men vand selvfølgelig.
Hvilken kunstner har du senest lyttet til?
Jeg hører desværre ikke musik. Det er synd og skam.
Hvilken serie ser du?
Jeg har tvangsmæssigt set ‘Succession’. Jeg skal passe på, at jeg ikke slår over i serier, når jeg arbejder ved min computer.
Hvor arbejder du bedst?
I min seng med en masse puder i nakken.
Hvilken ting gør dit liv lettere?
Mit skohorn.
Hvem inspirerer dig indenfor dit felt?
Historiker, forfatter og kommentator Timothy Garton Ash. Han har netop skrevet sine erindringer om sit liv som europæer. Og jeg har da også været direkte misundelig på ham.
Hvor får man det bedste måltid i København?
Så godt kender jeg ikke København. Og de steder, hvor jeg spiser, får man i og for sig ikke noget godt måltid.
Hvor er dit yndlingssted i byen?
Les Voyageurs på Holbergsgade, som drives af fire dansk-franske søskende. Strålende unge mennesker. Men jeg bryder mig ikke om deres salat, som er skåret i meget tynde strimler. Gedeosten, den stegte, er god nok.
Hvad gør du for lidt?
Min fysioterapeut beder mig altid om ting, som jeg ikke gør.
Hvad er dit motto?
“Freud euch des lebens. Weil noch das Lämpchen glüht.” Glæd dig ved livet. Så længe den lille lampe gløder
Hvilken podcast lytter du til?
Ingen. Der en grænse for, hvad jeg orker at bringe mig i forbindelse med. Hvis jeg skal slås hver gang, jeg skal i forbindelse med de der goder, altså så vil jeg hellere gå en tur.
Hvor er dit happy place på internettet?
Gode links til artikler, som bliver anbefalet mig af nærtstående mennesker.
Hvem ville du ikke kunne modstå at tage en selfie med?
Sonja Richter.
Hvilket livsråd tænker du dagligt på?
Det gælder om at få tingene til at glide.
Hvad er det sidste, du gør hver dag?
Slukker lyset.
