Der findes så uendeligt mange sjove ting i verden, lad os kalde dem hverdagselementer, som vi sjældent giver nok opmærksomhed. Ofte fordi, de er lige så naturlige for os som den luft, vi gladelig indånder hvert eneste sekund. I fiktionssammenhæng er modstandere / fjender / skurke sådan en størrelse, al den stund, de jo altid er der. De hører med til ligningen, ligesom konflikter og forløsning, men netop derfor forbliver de ofte også sørgeligt underfrankerede på hyldestskalaen. Derfor har vi besluttet os for at hylde syv udsøgte film-baddies, rangordnet på en liste fra det storslemme til det decideret udsøgte.
Hvad betyder det så? Jo, at vi her er ude efter bad guys, som både er onde og nedrige og alligevel skurke, som vi finder det forbandet svært ikke at heppe på. Der behøver ikke være en erotisk længsel, og skurken behøver ikke være lækker, men der må og skal være noget instinktivt dragende ved vedkommende. Det betyder også, at listen her ikke hylder kedelige klichéer som Darth Vader, Hannibal, Jokeren eller psykofar fra ‘Ondskabens Hotel’. De er nok uforlignelige, men ikke udsøgte på åh-hvor-kan-jeg-næsten-ikke-holde-med-helten-måden.
Lad os begynde!
7. Loke fra Avengers-serien ‘Thor’
Vi åbner bad guy-ballet med en frygtelig forudsigelig figur, nemlig Loke fra ‘Thor’ (og ‘Avengers’)-serien. Loke trådte først op på scenen, varetaget af lækkermåsguden Tom Hiddleston, i Kenneth Branaghs fornemme ‘Thor’ fra 2011 og møvede sig på splitsekunder ind i vores golde hjerter. Loke er først og fremmest en ambivalent charmetrold, som trækker på sit norrøne ophav med et insisterende og kaotisk-krasbørstigt sindelag. Han er skælmsk, finurlig, djævelsk (men aldrig dæmonisk) og så blinker han sig så flabet igennem alle sine unoder, at selv straight mænd rødmer og bliver bløde i macho-knæene.
6. Mr. Glass fra ‘Unbreakable’
Næste udsøgte bad guy på stigen op mod det guddommelige er Elijah Price, den patologisk skøre comic lover fra M. Night Shyamalans mesterlige ‘Unbreakable’ fra 2000. Han spilles med vanlig næsvished og en formfuldendt aura af sørgelig skæbne af Samuel L. Jackson. Hvorfor sætte den kronisk invaliderede og supertriste mr. Glass på sådan en liste? Fordi der i mandens tragiske indre udspiller sig en episk og tilintetgørende kamp om mening i et ellers meningsforladt univers. Elijahs grusomme lidelse bliver transformeret til et mulighedernes rum, og vi ender med at heppe med ham, huje og klappe og græde, når det endelig lykkedes for ham og han afslører det hele. For ja, i ‘Unbreakable’ ender skurken faktisk med at vinde. Be still my beating heart.
5. Hela, Thors storesøster i ‘Thor: Ragnarok’
Allerede nu bliver jeg nødt til at bede om læsernes tilgivelse, for vi vender efter få sekunder tilbage til Marvel-universet, og faktisk er det endnu værre end som så, for vi går dybere ind i sindet og ender endnu engang i ‘Thor-serien’. Her finder vi den enestående, intimiderende og bjergtagende Hela spillet med potent smilestyrke af Cate Blanchett. Det var den new zealandske filminstruktør og manuskriptforfatter, Taika Waititi, som med ‘Thor: Ragnarok’ fra 2017 introducerede og dræbte denne guddommelige skurk i en og samme ombæring. Hela, som i denne sammenhæng er storesøster til tordenfyren Thor, udgør den velsagtens mest imposante og monumentalt overvældende kvindelige bad guy i mands minde, og selvom figuren udmærker sig ved en eklatant mangel på dybde (kun overgået af Loke) smelter hendes skurkeindsats hjerter og imperier.
4. Tommy DeVito fra ‘Godfellas’
Med det kommer vi til den måske mest problematiske figur på listen, nemlig Tommy DeVito fra Martin Scorseses gangsterfabel ‘Goodfellas’ fra 1990. Her spiller en forrygende Joe Pesci en ilter forbryder af den sorte og onde skole, en hidsigprop som skyder, lemlæster, stikker, dolker og parterer for et godt ord. Han er skrækindjagende og på sin vis også sådan en lillebitte smule kuk-kuk på den der ‘American Psycho’-agtige måde. Hvad laver han så på denne skurkeliste? Han er med, fordi man ikke rigtig kan lade være med at holde af stodderen, en mand som jo er tydeligt taknemmelig og kærlig overfor sin søde og gamle mor og gavmildt lader knus og kram og sit lattermilde væsen vælte ind over sine venner.
LÆS OGSÅ:
3. Annie Wilkes, den største (og værste) fan i ‘Misery’
Med det nærmer vi os langsomt de højeste tinder på bjerget af udsøgte film baddies. Her møder vi en elskelig og midaldrende kvinde, et væsen fyldt med kærlighed og længsel og et fint stænk af stjernepsykopati. Annie Wilkes er den mega nasty fan fra den famøse ‘Misery’-filmatisering fra 1990, og hun formes suverænt af Kathy Bates. Stephen King-fortællingen kredser i sagens natur om den stakkels forfatter (James Caan) som med nød og næppe overlever et slemt færdselsuheld og på tragisk vis falder direkte i kløerne på denne fan fra helvede. Jo, jo – hun er lidt klam og ret så uhyggelig, men hvor smukt er det ikke lige at lade litteratur gå så dybt ind i sjæl og legeme, at man gladelig tilbageholder og piner en forfatter for fortsat at få varen? Denne signatur holder med afmægtige Annie og vil altid gøre det.
2. Snape fra ‘Harry Potter’
Øverst oppe troner to skurke, som mere end alle andre gør sig fortjent til glosen ‘udsøgt’. Tiden er inde til, at vi hylder Alan Rickman for sin rolle som Snape i ‘Harry Potter’-filmatiseringerne. Det får naturligvis ‘Die Hard’-proselytter til at råbe op og fremhæve Hans Gruber fra 1988. Hør lige engang: Præmissen er jo her, at man skal have svært ved at se skurken tabe, at man tænker: ”Denne skurk kan jeg næsten kun elske”. De følelser skaber Hans Gruber ikke, det gør Snape derimod. For i Rickmans habile hænder bliver den smudsige figur til et elskelighedsmonument, en modstander, der byder på en rigdom af nuancer og menneskelighed. Ja, jo – jeg ved det godt, Snape er jo strengt taget ikke, når serien endelig når sin slutning, en antagonist som sådan, men derimod en antihelt. Men frem til det punkt er han de facto en slem skurk og åh… hvilken elskelig en af slagsen.
1. Standartenführer Hans Landa fra ‘Inglourious Basterds’
Vi slutter imidlertid denne kavalkade af med en rendyrket skurk, en figur, som hverken rummer godhed eller moralsk retskaffenhed, men som til gengæld kombinerer gemen, nationalsocialistisk nedrighed med Tom Hiddlestons blinkecharme. Vi taler selvfølgelig om Standartenführer Hans Landa fra Quentin Tarantinos 2009-mesterværk ‘Inglourious Basterds’. Hr. Landa spilles med uovertruffen sødme og sadisme af Christoph Waltz, som med udgangspunkt i nogle af filmhistoriens mest forrygende replikker skaber tordnende scener, øjeblikke, hvor brutalt, nazistisk jødehad kombineres med en besnærende lærdom. For Landa bliver nemlig, qua Waltz’ sublime retoriske talent, en figur man kun hader, fordi man må og skal, ikke fordi man vil. Hvad forårsager denne afsindige trolddom? Måske det faktum, at ondskaben her smelter sammen med civilisatorisk overskud, sprogkundskaber, belevenhed og afgrundsdyb benovelse.
Ingen over, ingen ved siden af.
Læs mere fra Heartbeats’ filmsektion ved at trykke HER
