mor barn
Foto: Shelby Deeter/Unsplash

Mors dag: Den feminine opofrelsesmyte, kontroltabet og tranformationen ind i moderskabet

I anledning af mors dag har Cathrine Lundager talt med den amerikanske bestsellerforfatter Alexandra Sacks, der har skrevet bogen ’What No One Tells You: A Guide to Your Emotions From Pregnancy to Motherhood’ om, hvorfor kvinder i disse år taler så meget om, hvor bøvlet det er at være nogens mor.

Den engelske kronprinsesse Kate Middleton har været ude at sige det. Amazonisk tennisstjerne Serena Williams har talt højlydt om det. Nyere Netflix-serier som ’The Let Down’ og ’Working Moms’ handler om det, og Heartbeats har kørt flere sæsoner af den populære podcast, ‘Helt ærligt, mor‘ over temaet.

Det, at det også er svært og hårdt og overvældende at blive mor. På en og samme tid med den store glæde. For det er en helt ny rolle og identitet, der skal flettes med dit gamle liv og jeg.

Moderskabet er ikke kun lig med vækkelsen af dit naturlige, feminine plejerinstinkt og så ren Bamseline-reklame derfra. Det ved alle os, der har prøvet det. Nu er vi bare begyndt at tale om det, og populærkulturen er kommet med.

“Det er en spændende, men også forvirrende tid for kvinder, hvor vi er i gang med at blive mere åbne omkring alle de forskellige aspekter af identitet. Vi begynder at skamme os mindre over de oplevelser, vi gennemgår og føler, vi kan tale om vores kroppe, graviditet og moderskab – samtidig med vores karrierer og alt det andet, der gør os til dem, vi er”, fortæller Alexandra Sacks, psykiater med speciale i reproduktion, over telefonen fra New York.

Hun har lige udgivet bogen ‘What No One Tells You: A Guide to Your Emotions From Pregnancy to Motherhood’, startet en podcast, ‘Motherhood Sessions’, hvor hun har terapi-sessioner med mødre, holdt en populær TED-talk og forfattet en af de mest læste artikler på New York Times’ netavis overhovedet. Alt sammen handler om at blive mor. Emnet rammer tilsyneladende en nerve.

Transformation

“Det er en transformativ oplevelse at blive mor – for din krop, din hormonelle balance og hele din identitet – som vi indtil videre har forsømt at tale nok om”, er Alexandra Sacks’ vigtigste budskab.

Hun begyndte sit virke med at forske i fødselsdepressioner, men det gik snart op for hende, at mange kvinder simpelthen er i tvivl om, hvad en fødselsdepression er og om alle de forskellige følelser, de har, egentlig er okay. Det gik op for hende, at der findes meget lidt sprog til at hjælpe kvinder med at forstå dem, følelserne. Selvom de er helt normale.

Alexandra Sacks
Alexandra Sacks til sin TED sidste år. Foto: TED

“Kvinder efterlades ofte med den falske idé, at du enten har en fødselsdepression eller også stryger du igennem overgangen med at blive mor uden skyggen af problemer”, siger Sacks.

Men der har jo vitterligt været mødre altid. Hvorfor har vi pludselig så stort et behov for at tale om det – er det blevet sværere, eller siger vi det bare højt nu?

“Jeg er faktisk ikke sikker. I dag er der selvfølgelig større mulighed for at tale frit om ting, der tidligere blev diskuteret bag lukkede døre. Tidligere generationer af kvinder har følt et behov for offentligt at fokusere på deres professionelle liv for at blive taget alvorligt som bidragydere på lige fod med mænd. Vi er trods alt kommet længere med den ligestilling og derfor ønsker mange kvinder at udvide samtalen til også at handle om balancen mellem familie- og arbejdsliv, fordeling af hjemmets arbejdsbyrde, identitetsskiftet og kontroltabet ved at blive mor”.

Den første mors dag

Jeg har en helt personlig interesse i at tale med en ekspert, for jeg er selv blevet mor for et lille år siden. Det her er min første mors dag som mor.

Som for de fleste andre har det været on and off et granatchok af dimensioner og forandret min krop, mit følelsesliv, min bevidsthed, mit sexliv, mit parforhold, mine venskaber på måder jeg ikke engang tror, jeg helt er klar over endnu. Måder jeg umuligt kunne forestille mig på forhånd, ligegyldigt hvor mange der ellers prøver at advare. Det er alt sammen på godt og ondt – eller rettere sagt, så er mit liv fyldt med både langt mere kærlighed, nærvær og besvær og bøvl. Jeg har aldrig grædt så meget og aldrig lært så meget på et år.

Det er givetvis den naturlige ambivalens, som Alexandra Sacks taler meget om:

“Det er det, jeg kalder ’push and pull’. Når du er sammen med dit barn, kan du savne at gøre andre ting. Når du så gør andre ting, kan du næsten ikke nyde det, fordi du savner dit barn. Det er det, identitetsskiftet handler om; at lære at relatere dig til dig selv, simultant med at du relaterer dig til dit barn. Det tager tid og er kun tegn på, at vi er komplekse identiteter”.

Hun fortæller videre:

“Generelt er det svært for os at acceptere følelser, vi oplever som modstridende, følelser der falder i en gråzone. Vi vil gerne organisere vores følelsesliv i modsætninger, for det kan give os illusionen af at have mere kontrol. ’Det her er noget, en god mor ville gøre, og det her er noget, en dårlig mor ville gøre’. Sandheden er, at livet sker i det grå. Det kan være forbundet med en følelse af kontroltab at acceptere det, men det kan også være en lettelse at vide, at der er meget få rigtige svar, når det kommer til at være forælder – det er en relation ligesom alle andre relationer, der er organisk og involverer en daglig refleksion og revurdering mere end noget andet. Det handler ikke om god eller dårlig”.

Perfektionisme

Lige præcis kontroltabet tror jeg, mange af os indimellem oplever som overvældende, næsten knugende. Måske er det derfor, vi mødre kan forfalde til idéen om total selvopofrelse og have travlt med at fortælle om hjemmelavet øko-babymos, de helt rigtige søvntricks og hvor længe det er på sin plads at amme. Vi forsøger at overbevise os selv og hinanden om, at det er godt nok. Eller faktisk mere end godt nok. Det er trods alt nok den vigtigste opgave, vi nogensinde får.

Alexandra Sacks møder mange mødre, der lider af perfektionisme-syndrom i sin praksis:

“Perfektion er selvfølgelig umulig, men rent faktisk har dit barn også brug for dig med alle dine fejl og din menneskelighed. Så kan hun nemlig se, at hun heller ikke behøver at være perfekt”.

“Problemet med den feminine opofrelsesmyte er, at det er rigtig godt for dit barn, at du har din egen identitet, separat fra barnet. Når børn føler, at de er centrum for forældrenes liv, kan det være et stort pres og forstyrre deres udvikling. Så når du som ny mor bliver ved med at vedligeholde dine interesser, dine venskaber, det romantiske bånd til din partner og alle de andre dele af dit liv, giver du samtidig dine børn rum og tilladelse til at have deres egen separate identitet og liv, så de kan vokse op og blive dem, de nu er – hvilket uundgåeligt er anderledes fra DIG og ultimativt ret meget ude af din kontrol”.

FUCK?! Glædelig mors dag derude!

Lyt til Heartbeats’ egen mor-podcast, ‘Helt ærligt, mor’ her 


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics