Nu elsker vi jo vores morskabslister her på Heartbeats, men hvis der er en særlig tv-type, vi har negligeret på det groveste, så må det være de negativt orienterede, altså de lister som kredser om dårlige film, elendige serier og – som det er tilfældet med lige netop den her – de mest belastende tv-karakterer i mands minde.
Derfor, kære læser, vil vi nu rode bod på manglen af tværhed og indlede et forhåbentligt bæredygtigt brokkebal med syv nedslag på frygtelige tv-karakterer, som har gjort livet surt for os siden slutningen af firserne. Det helt store problem med en liste af den her art må nødvendigvis være spændvidden, for det at være belastende går udover genrer og ondskab. Bare fordi man er en led satan, er man ikke nødvendigvis belastende; at være truly belastende transcenderer godt og ondt og er i sidste ende et spørgsmål om graden af væmmelse og irritation, som man fremkalder i seeren.
Tre indlysende benspænd er på sin plads: Karen Walker, Andrea Zuckerman og George Costanza vil naturligvis dominere sådan en liste og er derfor no go i denne sammenhæng… Og SÅ kan vi ellers tage fat på alle de belastende typer og få ryddet op!
7. Livia Soprano fra ‘The Sopranos’
Vi begynder løjerne med en gennemført usympatisk størrelse, en kvinde som ikke kun byder på en knusende ringeagt overfor sit eget kød og blod, men også en mor som er leveringsdygtig i både forsøg på at dræbe eget afkom og lysten til at tilintetgøre sit følsomme barnebarns skrøbeligt spirende livsgejst. Med hvad? Nihilistisk sortsyn af den ondeste skole. Livia (spillet mesterligt af Nancy Marchand) er mor til Tony (hovedpersonen i ‘The Sopranos’, 1999-2007), og hvad der gør lige netop hende belastende udover alle grænser, er det faktum, at hendes nedrige personlighed er fyldt til bristepunktet med det ene mere pinagtige og sølle karaktertræk, og alt hvad der kunne være stort og smukt i livet, gennem hendes devaluerende øjne, bliver småt og fælt. Hver eneste gang hun toner frem, mærker man, hvordan livet drænes tværs gennem skærmen. Føj, for den lede.
6. Jess Mariano fra ‘Gilmore Girls’
Men allerede nu bliver det værre, for på 6. pladsen har vi problembarnet Jess (Milo Ventimiglia) fra ‘Gilmore Girls’ (2000-2007). Jess kommer til helvedesbyen Stars Hollow (som jo i forvejen er fyldt med klæge karakterer fra de nedre fiktionsregioner) på foranledning af hans mor, en stakkels kvinde som grundet hans klynkende aggro-adfærd sender ham hen til mutte Luke. Lo and behold, Jess bliver emotionelt begejstret for Rory (forstå det, hvem der kan), og så begynder der ellers en ulideligt langsom dans frem og tilbage, en dummedans kun overgået af den sygelige kurtisering, som Luke og Lorelai har kørende. Hvad gør stodderen så belastende? Hans fedtede hår, hans skævt-seje italiano-smil, hans ynkelige forsøg på at holde trit med Rorys episk-irriterende speed-dialog og endeligt hans smaskende ungersvend-attitude. Kvalme galore.
5. Joffrey Baratheon fra ‘GoT’
Men en af de mest belastende karakterer hører faktisk til i nutidens sfære og er i manges øjne noget nær den ultimative bad guy, nemlig Joffrey fra ‘Game of Thrones’ (2011-). Lad os lige være ærlige: Drengemanden her er både klam og nasty og ganske rigtigt ond udover alle grænser. Måske ikke helt på niveau med horeungen Ramsay Bolton, men stadigvæk uhyrligt nedrig og gemen og i hvert fald blandt top tre hvad ubehageligheder i ‘GoT’ angår. Jack Gleeson gjorde et monstrøst arbejde med karakteren, men det er altså ikke gnomens perverse brutalitet, som gør ham belastende, det er derimod noget så banalt som hans vederstyggelige udstråling. Trolddommen ligger på hans sygelige læbe og sært sitrende smil, den vanartede kropsholdning, den forkælede attitude og de gustent prikkende øjne, som giver seeren kvalme og livslede. Oldgammel spoiler for sæson 4: Hold nu kæft, hvor var det godt at se ham dø!
4. Kimmy Gibbler fra ‘Full House’
Nu er det imidlertid ikke kun ondskab, som udgør en adgangsgivende billet til en plads i de belastendes Pantheon. Det kan være noget så grelt som en frygteligt enerverende udstråling og det sågar i et ungt menneske (yeah right, som om det var så sjældent). På 4. pladsen finder vi lige netop derfor den megabelastende nabo Kimmy fra ‘Full House’ (1987-1995), spillet med uforlignelig fornemmelse for det at være overdrevent øretæveindbydende af Andrea Barber. Tematisk er Kimmy-figuren undfanget i den samme nabogryde som f.eks. brilleaben Paul Joshua Pfeiffer fra ‘Mine glade 60’ere’, men Kimmy ér på mange måder overlegen: Storskrydende, kæphøj, indbildsk og slet og ret forfærdelig. Jeg havde gladelig glemt alt om hende, indtil den her liste skulle laves – thanks a lot!
3. Lorelai Gilmore fra ‘Gilmore Girls’
Hermed nærmer vi os de øverste tinder på bjerget af belastende tv-karakterer, og jeg kan, uanset hvordan jeg vender og drejer den, ikke komme udenom Lorelai. Ret skal være ret: Godt og vel hver enkelt person fra ‘Gilmore Girls’ kunne være på listen her, men der er altså en grund til, at det er Lorelai og ikke Rory, som ender heroppe blandt de ypperligste kvalmeobjekter. For det første er Rory undskyldt med hende her som mor, hun er jo allerede fra start af seriøst bagud på genetiske point. Lorelai har til gengæld ikke samme formildende omstændigheder, og hendes naturlige og utålelige tilbøjelighed til at dyrke bevidst tåbelige speed-dialoger er til at hoste blod op over. Åh, hvor er hun dog bare frisk og sjov og kåd og kæk og krasbørstig og klæg – så forbandet klæg.
2. Alan Harper fra ‘Two and a Half Men’
Men ak og ve, ikke alle belastende størrelser fremkalder inderligt had, nogle af de værste nøjes med at fremkalde ynk og suk. Sådan en ugudelig størrelse er Alan fra ‘Two and a Half Men’ (2003-2015). Alan (som spilles med en sindssygt overbevisende attitude af Jon Cryer) er bror til Charlie Sheen-figuren Charlie og hold nu bøtte, hvor er hele hans væsen én stor forbrydelse mod mandekønnet. Efter en hård skilsmisse bor han nu sammen med sin bror og lever i det store og hele som en ynkelig snylter. Alan mangler mandsmod, nærvær og retning. Hans halvfattige arbejdsliv som middelmådig kiropraktor kunne i teorien have udgjort en åndeligt velgørende vej for manden, men i stedet står han gennem alle sæsoner bare der med sine lotionfedtede hænder og ynkeligt bebrejdende dådyrsøjne og ser, hvordan livet passerer forbi. Kan det blive mere patetisk?
1. Ross Geller fra ‘Friends’
Øverst oppe, helt deroppe hvor selv guderne tager sig afmægtigt til hovedet og græder over mængden af mulige belastende karaktertræk i ét enkelt fiktionsindivid, finder vi Ross Geller. Som en afgørende del af slænget i ‘Friends’ (1994-2004) legemliggjorde David Schwimmer tumpedoktoren Ross med en knivskarp præcision. Hvordan kan man overhovedet yde den karakter en eller anden form for retfærdighed? Skulle alle mandens forfærdelige træk rent faktisk nedfældes i sin helhed, ville listen blive forvandlet til en ulidelig slægtsbog fra Det Gamle Testamente. For Ross er jaloux, han har ingen humor, han er selvhøjtidelig grænsende til det storhedsvanvittige, det eneste stabile omdrejningspunkt i hans liv er ham selv og nå ja, så er han også bare en stor og klynkende krukke. Og hvis du nu sidder og tænker: ”Hvad sker der for skribenten, ham Ross er sgu’ da ikke så slem?”, så tag du endelig et smut forbi den her objektivt uafviselige liste af beviser for Ross’ storstygge karakter – og mor dig lidt over, hvor rabiate Ross-fans i bund og grund er. Sandheden er ilde hørt.
