Grafik: Mia McCaul

Vi har København til MUS: “Der skal også være plads til at tage sin heroin og bolle i fred nogle steder”

Det kan godt være, at det britiske papirmagasin Monocle igen-igen har kåret København til at være verdens bedste by at bo i. Men hvordan går København egentlig selv og har det? Ærkekøbenhavner Ditte Giese har inviteret sin fødeby til MUS-samtale.

Nå København, fortæl om det forgangne år, hvordan har du haft det?

”Jo, jeg er vel overordnet i ok form og har tabt de fleste Corona-kilo igen, men lidt grundtræt af alt det vejarbejde, som Vej- og Park smider efter mig konstant. Men der skulle jo gang i hjulene efter nedlukningen og desuden være pænt i hovedstaden til Tour de France. Jeg savner Dragespringvandet på Rådhuspladsen, og så synes jeg, at alt det Randers-byggeri med beton og snyde-mursten er ved at tage overhånd. De myreflittige entreprenører bygger jo parcelhuse i lejlighedsform med to badeværelser og kæmpe altaner, og det er ærligt talt ikke særligt københavnsk – her bor folk jo småt, godt og dyrt. Men halvdelen af beboerne i København er selvfølgelig efterhånden jyske indvandrere,” siger København.

Hvorledes vurderer du, forholdet er mellem dig og din nærmeste borger?

”Jeg synes ærligt talt, at jeg er ved at blive en ungdomsby med alle de natklubber, cafeer, pop-up-street og partybusser. Det er synd, at de gamle borgere forsvinder fra mit gadebillede og brokvartererne i takt med, at der bygges billige sprutbarer, havnebade og dyre ejerlejligheder. Københavnerne er verdensmestre i to ting: Uhøflighed og druk, og når de to ting så ofte bliver kombineret, ender det med flyvende øldåser, tis i opgangene og bræk i Vestergade. Det er ikke, fordi jeg skal romantisere gamle dage, for jeg savner ikke lokum på bagtrapperne, men kunne man ikke lære de fulde børn at holde deres Gajol-fester i nogle andre byer en gang imellem? For eksempel Roskilde,” siger København.

Hvorledes vurderer du, forholdet er mellem dig og de andre storbyer?

”Jeg er på en måde lidt for stor til Danmark, ikke? Det der med at Aarhus skulle være ”Danish for progress” – der skal vist mere end et dobbelt-A til at være en stor by. I mange år lod jeg mig inspirere af Stockholm, men jeg må indrømme, at jeg finder svenskerne kedelige, og maden er bare blabla. London er opkøbt af rige russere. Paris har simpelthen for fjendtlig service, så er jeg nok mere til Berlin, hvis vi skal kigge tæt på. Hun har formået at holde på sine kreative bysbørn, sine smukke træer og sin DDR-undergangs-vibe, uden at det bliver forceret. Berlin bruger i øvrigt selv pronomenet ”hun”, har hun fortalt mig,” siger København.       

Hvad er dine stærke sider?

”Jamen, det er nok min størrelse. Mit BMI ligger snorlige, jeg er hverken klaustrofobisk lille eller uoverskuelig stor, men lige tilpas. Alt er under en halv time væk på cykel, så vi behøver slet ikke de der elcykler og elløbehjul, som de er så glade for i andre storbyer. Og ellers er der min smukke metro, som er meget velbesøgt. Mine bydele har stærke personligheder og særkender, måske lige med undtagelse af Vanløse, og jeg bestræber mig på at passe på mine originaler og den gode smag, som København er bygget på. Men jeg kan jo ikke gøre noget ved, at folk flytter til Frederiksberg og lægger et betongulv i en patriciervilla eller sildebensparket i en toværelses ved Lergravsparken. Der må folk også uddanne sig selv, som de unge siger,” mener København.    

Hvad er dine svage sider?

”Min selvfedme og arrogance overfor provinsen. Men jeg VED, at livet er bedst her hos mig – det er jo derfor, at alle de klogeste og smukkeste unge flytter ind hos mig. Men alle der bor her ved det også, og det er jo ikke så godt, at gå rundt og være høje i hatten alle mand (M/K). Jeg har et voksende problem med kærlighedshungrende højtuddannede kvinder, der ikke kan finde ligesindede mænd, og så er jeg selv træt af uligheden på boligmarkedet. Alle københavnere leder altid efter en lejlighed, en kæreste eller et nyt job, men det med lejlighederne er mit største problem. Det er også ærgerligt, at alle mine horisonter er ved at forsvinde på grund af nybyggeri – man kan efterhånden kun se langt midt ude på broerne til Amager,” siger København.

Hvilke andre emner, af arbejdsmæssig eller personlig art, vil du gerne drøfte under denne samtale?

”Jeg læste for nylig, at Danmark og København er blandt de steder i verden, hvor det er mindst sandsynligt, at man som fremmed bliver budt på mad. Der vil jeg bare sige, at det sådan set er ret så uhøfligt at ringe på hos folk ved middagstid og forvente at få en portion lasagne, så det synes jeg ikke, at mine bysbørn skal skamme sig over,” siger København.

Er der nogle konkrete ting, du gerne vil ændre i løbet af det næste års tid?

”Jeg er ærligt talt træt af, at folk kalder de indre dele af mig for City. Hvor kommer det fra? Jylland måske. Men jeg vil ikke have det her hos mig. I-N-D-R-E B-Y hedder det. Desuden vil jeg gerne have en pause fra alle de der byfornyelser. Jeg er oppe på to banegårde nu, fordi mine politikere har lavet et nyt madmarked og opfundet en ny bydel, der hedder Ny Vesterbro. Men jeg har ikke plads til flere bydele. Giv mig lidt albuerum til næste år. Der skal også være plads til at tage sin heroin og bolle i fred nogle steder,” siger en udviklingstræt København.

MUS-samtalens formål:

Samtalen skal tjene til gavn for alle ved at give mulighed for at tale om de udviklingsmæssige forhold og ønsker til nutiden og fremtiden.

Find mere om
Footer graphics