Som 18-årig indgik jeg en handel. Jeg hev op i toppen, ned i BH’en og skød mine bryster op i en bartenders hoved, for til gengæld at få 10 shots serveret. Jeg husker, at jeg dengang tænkte, at det var en god deal – 10 Gajol-shots var altså en dyr omgang for en SU-modtager. Med tiden har jeg dog forsøgt at slette den fordrukne aften på Das Bierbar i 2011 fra hukommelsen, men så pressede den sig alligevel på i går aftes.
Jeg satte mig nemlig – endelig – til at se DR3’s omdiskuterede mini-serie ’Våde veninder’, hvori man følger Saschas og Nataschas iver efter at tjene penge gennem nøgenbilleder og pornofilm over mediet OnlyFans. Serien har den seneste uge været centrum for en heftig debat, dels grundet mediets skizofrene stillingstagen til, hvorvidt pornografisk indhold skal være muligt eller ej, og dels grundet en kritik af DR’s ærinde med serien; hvorfor skal unge licensbetalere se to piger sælger videoer af fodslikkeri eller strap-on-dildo-sex for penge? Bifalder DR pornoindustrien eller ej?
Og nej, der er da hverken en ‘Jackass’-lignende disclaimer som ”don’t try this at home” eller en ekspert, som kommenterer, hvilke farer – eller goder – der er forbundet med salg af pornografisk materiale, men DR’s budskab er dog stadig yderst tydeligt for mig som seer: Salg af krop og seksuelle ydelser er forkasteligt.
Fra et produktionsmæssigt perspektiv har DR3 nemlig gjort alt, hvad de har kunnet for at fremstille seriens to hovedpersoner som stakler og det stik modsatte af sunde rollemodeller. Foruden venindernes nøgne posering er serien fuld af fortællinger om pigernes psykiske lidelser, daglige indtag af medikamenter, tidligere voldtægt, pengeproblemer og grænseoverskridende adfærd, alt sammen akkompagneret af trist baggrundsmusik i mol.
Ligeledes introduceres vi for Saschas kæreste – den noget ældre Rolf, som svinger lidt mellem at være en blød digtertype til at være en vammel latex-fætter, der siger ting som: ”Jeg vil gerne være din bitch. Jeg vil gerne være fars lille fisse.” På mange måder Tinder-daten fra helvede, og ham man helst ikke vil ende med.
Seriens mest deprimerende elementer er dog pigernes evindelige prisvurderinger; et nøgenbillede 30 kr., en morgen-skide-tur 40 kr., et par brugte trusser 50 kr. Kroppen er reduceret til cold cash, en pengemaskine, eller som Natascha grinende deklarerer, da hun spreder sine balder, så Sascha kan få et ordentligt billede af hendes røvhul: ”Det er the ATM – hæveautomaten.”
Det hele placeret på de helt rette tidspunkter i programmet, så man som seer får flere aha-øjeblikke, som ”det er da derfor, de har sådan et forskruet syn på krop, sex og grænser.”
Men det er netop her, DR3 laver en kæmpe fejl. DR3 kunne nemlig med fordel have bredt perspektivet ud for at stille skarpt på et stort kønspolitisk problem. For det er jo ikke ”kun” kvinder med psykiske lidelser, halv-gustne kærester, overgreb i baggagen og en OnlyFans-profil, hvis krop der betragtes som salgbar. De fleste af os bærer bevidstheden om, at alle kvindekroppe er til salg – selv for sølle 10 shots.
Det er måske ikke så sært. I utallige århundreder har kvinden været en vare – ja, historisk set er kvinder blevet købt og solgt som pærer og bananer på et usselt frugtmarked. Datteren er blevet solgt til godsejeren, søsteren er blevet solgt for en kamel, og prinsessen blev kastet i puljen, da det halve kongerige var på auktion.
LÆS OGSÅ:
Og kvindens krop og seksualitet har fortsat en værdisættelse. For nogle måneder siden spurgte en mandlig taxachauffør eksempelvis, om jeg ville give ham et blowjob for en gratis tur og 700 kr. Det er i sig selv både klamt og forfærdeligt, men det klammeste og mest forfærdelige ved den historie kommer her: Min første tanke var ikke ”skrid”, men derimod ”700 kr.? Et blowjob må da koste mindst 1.000 kr.”
Det er en skamfuld indrømmelse – også selvom jeg ikke gik med til handlen. Men bare det at jeg ikke stillede spørgsmål ved, hvorvidt jeg var til salg, men snarere hvad jeg kostede, er dybt foruroligende. Men ikke desto mindre en tanke der fylder hos mange kvinder – og tørre som våde veninder.
Hvor Natascha og Sascha ønsker at fortsætte den kropslige indtægt, der går til økologiske fristeder for dyr og sennepsgule planteskjulere, tror jeg dog personligt, at jeg vil forsøge at lukke ned for ”butikken”. Min krop skal ikke være til salg – hverken for 1.000 kr. eller 10 shots.
‘Våde veninder’ kan ses på dr.dk nu
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
