Første gang, jeg hørte GUZOs musik, tænkte jeg med det samme på danske popbands som Soon, Phlake og Scarlet Pleasure. Da jeg begyndte at grave dybere i GUZOs musikalske CV, fandt jeg ud af, at han var forsanger for Soon og havde skrevet sange for Phlake. Det gav mening.
August Fogh, som er manden bag soloprojektet GUZO, er altså ikke et nyt navn i musikbranchen. Med projektet GUZO laver han pop-ørehængere med tydelige grunge-referencer. Hans R&B-alt-pop-single ’Eat Sleep Repeat’ har sat sig fast i min hjerne, og ikke kun fordi den har huseret på P3’s radiofrekvens hele 2024, men også fordi omkvædet er så catchy, at man ikke kan glemme det. Hans foreløbige tre singler tegner rigtig godt, og jeg tror, vi kan forvente at se meget mere til GUZO i fremtiden. Den 10. maj spiller han sin første headliner-koncert på Hotel Cecil i København, og i weekenden inden står han på SPOT Festival i Aarhus.
Her svarer han på 10 spørgsmål om, hvordan han endte i Frankrig med Andreas Odbjerg, og hvad hans største drøm er.
Hvem ser du op til?
En, jeg virkelig ser op til lige nu, er en fyr ved navn ‘Mk.gee’. Han er virkelig cool og meget inspirerende. Han er guitarist ligesom mig selv, og så synger han også bare virkelig godt. Han laver primært guitarbaseret indie-pop musik.
Hvornår/hvordan vidste du, at du ville være musiker?
Jeg har altid haft en virkelig god fantasi. Jeg legede meget med mig selv som barn, gik til rollespil og læste mange bøger. Da jeg begyndte at skrive sange som 15-årig, var jeg bare sådan wow, det her er jo en blanding af at skrive bøger, gå til rollespil og alt det, jeg synes var fedt. Det var ligesom et fantastisk univers, jeg kunne skabe i mine sange. Først troede jeg, at jeg skulle være jazzguitarist, og det var faktisk først senere, at jeg turde at sige, “ej, ved du hvad, jeg kan faktisk bedst lide popmusik.” Og så har jeg en tvillingesøster, som synger vildt godt. Så jeg turde ikke synge så meget derhjemme, fordi vi ligesom var vant til at høre hendes englesang.
Har du et øjeblik i din karriere, som du ser tilbage på som et stort gennembrud?
Jeg fik en pladekontrakt med Warner med mit gamle band Soon, og jeg kan huske, at jeg tænkte: ‘Okay, jeg har klaret det, nu har vi en pladekontrakt med et af verdens største pladeselskaber’. Set i bakspejlet viste det sig bare, at det først var der, at alt det hårde arbejde begyndte, og vi endte også med at gå fra det pladeselskab. Men det var en kæmpe læring; det her med at det faktisk er virkelig svært at se, hvad der egentlig er succes, og hvad der kan ligne en succes, men i virkeligheden blot forsinker processen.
Første gang en A-stjerne blev en kollega?
Sidste oktober blev jeg inviteret til Frankrig af Andreas Odbjerg. Jeg havde faktisk manifesteret forinden, at jeg gerne ville arbejde med ham. Jeg havde skrevet en lang besked til ham, at nu bliver det efterår, bladende falder af træerne, og han skulle til at lave noget nyt materiale, og om han ikke ville invitere mig med i den proces. Det var jo lidt et longshot, hehe. Men, så gik der et par måneder, og så svarede han: ”Vil du med til Frankrig? Nu. Og hjælpe med at skrive mit nye album”. Jeg var bare mega starstrucked, fordi jeg synes, han er vanvittigt dygtig, og jeg fik sådan en lille smule imposter syndrom, men endte selvfølgelig med at tage af sted. Det var en mega fed tur og eee gee og en af mine venner, Malthe Rostrup, var med, og vi endte med at lave en sang, der hedder ’er det nu?’ til hans nye album. Det var vildt, at være i øjenhøjde med nogen af dem, man ser op til.
Det bedste/vigtigste, du har lært af ham?
At finde helt ind til kernen af, hvad man gerne vil sige, og så bare sige det uden at pakke det for meget ind i metaforer eller poesi. Men det der med at være sådan. Hvad vil du gerne sige? Hvad er den mest direkte måde, du kan sige det på?
Det største øjeblik i din karriere indtil videre?
Det er svært, for i morgen, i overmorgen og på lørdag skal jeg spille tre udsolgte koncerter på Store Vega som opvarmning for Andreas Odbjerg, så det kan godt være, at det bliver det største øjeblik. Men indtil videre var det største øjeblik, da jeg holdt en kæmpe releasefest for min første sang, ‘Radical’. Der kom 320 mennesker, og jeg mærkede virkelig den store støtte og det fantastiske netværk, jeg har opbygget, ved at skrive så mange sange for andre. Der kom alle mulige artister, jeg ser op til og mine gode venner og familie. Jeg holdt festen i Nordvest på et sted, der hedder Pladefabrikken, hvor jeg tidligere har skrubbet gulve og gjort toiletter rene. Så det var meget ‘full cirkel’ at være tilbage.
Hvad tror du, dine konkurrenter ville sige om dig?
Jeg ser det ikke som om, at jeg har nogle konkurrenter. Jeg tror, at folk vil sige, at jeg er nærværende, ser folk i øjnene og lytter til dem lige meget, hvem det er.
Og dine venner?
Mine venner synes jeg er fucking sjov, for at være helt ærlig, selv om det er en super u-sjov ting at sige.
Tre ord, der beskriver dig?
Kærlig, sjov og legende.
Hvad er din største drøm?
Jeg drømmer om at kunne bruge al min tid på at lave min egen musik. Jeg elsker også at skrive sange for andre, men jeg drømmer om, at jeg kan rejse verden rundt med min egen musik og røre så mange mennesker som muligt. At min musik får betydning for så mange mennesker som muligt og bliver et sted, hvor folk kan finde energi, livsglæde og mod. Jeg vil gerne være nogens yndlingsartist. Hellere det end at være en, der topper radiohitlisterne eller charten.
