Hvem er de Wolt-bude, der kører rundt og bringer mad direkte til døren for sultne danskere?
Det giver den danske spillefilmdebut ’Lucky’ et dybt menneskeligt og medrivende indblik i. Filmen skildrer et af de mange individer i den hårdtarbejdende underklasse, som vi taler en hel del om herhjemme, men sjældent selv hører fra.
Lucky er en 23-årig indisk mand, der forlader sin landsby og rejser til Danmark for at studere. Han kan bo hos sin onkel, der flyttede til landet som barn og arbejder som portør på Herlev Hospital. Nu kan han opfylde familiens drøm om at rejse ud i verden og sikre dem alle et bedre liv. Der går dog ikke længe, før drømmene clasher med virkeligheden.
Han er nødt til at tage flere underbetalte jobs for at betale husleje og skolepenge, og det er svært at se, hvordan han nogensinde skal lykkes med at skabe et bedre liv for sig selv og familien i Indien.
’Lucky’ er et stilfærdigt hårdtslående drama, der uden vilde armbevægelser rammer som en mavepuster i skildringen af, hvor svært det er at være menneske i en globaliseret verden.
Smerteligt rørende
Nitesh Anjaan har som uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole og med indiske rødder en helt særlig tilknytning til historien i ’Lucky’.
Filmskaberen har tidligere lavet dokumentarerne ’Dreaming Murakami’ og ’Med verden imellem os’, der viser hans sans for tværkulturelle skildringer, som er lige dele personlige og universelle.
Sidstnævnte handler om hans far, der ligesom Luckys onkel kæmper med alkoholisme og spilafhængighed, og som ender med at tage imod statens tilbud om at rejse tilbage til fødelandet mod betaling.
Samme hårfine balance som i dokumentarerne rammer instruktøren i sin debutspillefilm, hvor man tydeligt mærker, at han blotter en dybfølt flig af huden. Samtidig lykkes Anjaan med at hæve den fiktive fortælling op på et niveau, der løfter sig over det private.
Selv om filmen er et karakterportræt af et enkelt menneske, ligger det hele tiden latent under overfladen, at der er mange som Lucky. Alle dem, han omgås, inklusive onklens filippinske kæreste, har forladt deres kære for at forsørge mennesker i andre dele af verden.
Det er smerteligt rørende uden behov for at fylde en masse ekstra dramatik og sentimentalitet oveni.
Små overskridelser
’Lucky’ er en afmålt og rolig film, hvor der tydeligt er lagt en masse tanke ind i hvert enkelt greb. Den starter med en fast indstilling, hvor Lucky træder ind i billedet og til kameraet fortæller om sin glæde ved at have fået et studievisum til Danmark.
Sandesh Bhndari spiller titelpersonen som en optimistisk ung mand med et stort og smittende smil, der efterhånden bliver taget fra ham gennem flere nedslående oplevelser. Det er ikke nødvendigvis, fordi systemet er en ond størrelse, men simpelthen fordi andre mennesker også bare kæmper for at få tilværelsen til at hænge sammen.
I Danmark møder Lucky den unge kvinde Lena (Angela Bundalovic), der selv arbejder hårdt for at kunne sende penge hjem til familien i Kroatien. De to virker forelskede, og derfor knuser det Lucky, da hun siger, at hun er nødt til at indgå et ægteskab for penge – med eller uden hans medvirken.
Komponist Anna Rosenkildes bevægende musik bliver brugt til at understrege de svære følelser, mens fotograf Stroud Rohde Pearce som oftest holder kameraet observerende på afstand og lader de små overskridelser udspille sig. Ofte ser man ryggen og nakken af personerne, der taler, mens samtalepartnerens ansigtsudtryk lige kan anes. Det åbner for en verden af fortolkningsmuligheder.
Nogle af de umiddelbart mest dramatiske scener dækkes til, som når en ældre mand tidligt i filmen bliver genoplivet af Luckys portøronkel og flere af medarbejderne på Herlev Hospital. Rajeev Kumar Varma gør onklen til en kompleks skikkelse, der er splittet efter at have levet det meste af sit liv uden at have nogen at knytte sig til.
Forrygende ny stemme
Det er jo en ganske oplagt titel, når hovedpersonen hedder Lucky, men det er altså lidt problematisk, at der allerede er adskillige film med samme titel – til sommer kommer endda en stor amerikansk tv-serie med samme navn.
Nogle vil måske også få associationer til den etbenede pirat, der i 2024 fik dansk opholdstilladelse efter nogle år forinden at have været involveret i en skudveksling med danske soldater.
Man kan desværre godt spå om, at ’Lucky’ næppe kommer til at få danskerne til at valfarte i biografen i hobetal. Med sin blanding af dansk, engelsk, hindi og tagalog kræver den noget af sit publikum.
Alligevel vil jeg komme med en opfordring til alle, der på bagkant af folketingsvalget har bare den mindste interesse for, hvordan folk i vores ellers så dejlige samfund har det: Se filmen!
Det er på overfladen en lille historie, men den gemmer på så meget samfundsrelevant tyngde og personligt hjerteblod, at man uundgåeligt bliver dybt berørt. Nitesh Anjaan er en forrygende ny stemme i dansk film, der lader os se verden gennem ubehageligt klare briller.
🖤🖤🖤🖤🖤🤍
