Hoerslev, Dagene er data_foto Mike Hoejgaard
Foto: Mike Højgaard

Q&A med forfatter Lone Hørslev: “Det bekymrer mig, at vi allesammen sidder og dutter bevidstløst på vores skærme”

‘Dagene er data’ hedder Lone Hørslevs nyeste digtsamling, som har fået fabelagtige anmeldelser. Vi stiller 5 spørgsmål til værket.

1. Digtene handler om data, overvågning og miljø. Er du bekymret for fremtiden?

“Ja. Jeg er nevøs for, hvad det gør ved mennesker, når vi bliver afhængige af at leve i et gennemdigitaliseret samfund. Vi bilder os selv og hinanden ind, at vi har brug for data. At vi har brug for at være online uafbrudt. At vi har brug for at kunne svare på beskeder og emails døgnet rundt og google til at klare os i hvad som helst og streetview for at finde vej. Og alt imens det her bliver mere og mere uundværligt, forærer vi tonsvis af data om os selv væk. Al vores færden på internettet og også i den virkelige verden, hvor vi afleverer data om, hvor vi er, er med til at etablere det her overvågningssamfund. Det er jeg bekymret for. Jeg kan ikke lide at føle mig overvåget, jeg kan ikke lide at føle mig gennemskuet, og jeg kan ikke lide følelsen af ikke at have noget, der er privat og helt og holdent mit. Noget andet er så, hvad det gør ved vores måde at være sammen på og vores måde at være i verden på, når vi hele tiden flygter ind på virtuelle platforme og sidder og dutter bevidstløst på vores skærme i stedet for at være sammen med andre mennesker IRL. Og det bliver jo nok ikke mindre i fremtiden”.


2. Samlingens korteste digt hedder: “NU. Jeg er her lige nu. Jeg vejer 69 kilo. Jeg elsker dig”. Kan du fortælle lidt om  det?

“Digte er jo altid et forsøg på – med Søren Ulrik Thomsens ord – ”at sige tingene som de er”. Give det indviklede, uforståelige, kaotiske liv en form, som ikke er rodet og kaotisk. Da jeg skrev digtsamlingen, tænkte jeg meget på det her med ’det menneskelige’. Hvad er ’menneskeligt’?  Hvad kan IKKE reduceres til 0’er og 1-taller. Det aner jeg jo i virkeligheden ikke, om noget overhovedet ikke kan. Men hvis jeg skulle give et bud, så vil jeg sige, at bevidstheden er særlig menneskelig. Forståelsen af at være til. Lige her. I et nu. Og følelsen af kroppen, bevidstheden om kroppens tyngde. Og selvfølgelig kærligheden. Den der forbinder alt og alting, og som aldrig rigtig kan beskrives, men først og fremmest bare er og kan mærkes. Det tænker jeg KAN FOR HELVEDE aldrig blive reduceret til kolde data. Men hvad ved jeg”.


3. Nogle af digtene er udkommet som musik også, for eksempel digtet ‘Når jeg ligger på jorden’. Kan du beskrive forskellen mellem dine digte som papirtekst og i musisk fortolkning?

“Digtene var egentlig ikke tænkt som tekst, der skulle sættes til musik. Det skete, fordi min makker i UHØRT, Jesper Mechlenburg kunne høre musikken i dem. Og jeg synes, det er blevet sindssygt fedt! Men digtene skulle også gerne kunne stå alene for sig selv, på de hvide sider i en digtsamling. Det er sådan, de er skrevet. Men jeg synes, det fungerer godt på begge måder. Når digtene er sat til musik, bliver mødet med teksten både en intellektuel og kropslig oplevelse, synes jeg. I højere grad end hvis de bare står for sig selv. Digte må gerne både tale til hjerne og hjerte og krop”.

dagene-er-data

4. I kører med et 50’er-look på coveret til Uhørts ‘Dagene er data’ – hvor kom det fra?

“Det var en idé, Jesper fik. Data er jo ikke noget nyt. Data er bare noget væsentligt andet, end det var i 50’erne. Dengang var overvågning også noget andet. Det er derfor, vi har den der spolebåndoptager, som man måske forbinder med Stasi eller noget i den stil. Men sandheden er, at den overvågning, vi fuldstændig frivilligt og hele tiden tillader i vores liv i dag, er endnu vildere end Stasi. Det lukker folk bare øjenene for. Det man ikke kan se, har man ikke ondt af”.

lonehørslev

5. Er der noget, der er for privat at skrive om for dig?

“Ja, jeg er faktisk et ret privat menneske. Det er jo også derfor, jeg reagerer så meget på det her med dataindsamling og overvågning. Jeg vil have lov til at have noget, der er privat! Ikke fordi jeg på den måde har noget at skjule, men så alligevel. Jeg vil gerne selv vælge hvad folk skal vide om mig. Jeg vil have lov til at have nogle rum, hvor ingen skal glo ind. Det tror jeg faktisk er meget almindeligt og menneskeligt. Der var den igen: ’menneskeligt’”.


BIO:
Navn: Lone Hørslev
Alder: 43
Beskæftigelse: Forfatter og digter
Fra: Valby
Aktuel med: Digtsamlingen ‘Dagene er data’

Footer graphics