Jeg elsker at tale om navne. Selv har jeg ingen børn, men jeg har rig erfaring med at finde på navne fra de 16 marsvin, jeg havde som barn. Og heldigvis har jeg nu en alder, hvor mindst én i min omgangskreds er gravid, og at der derfor er en anledning til at tale om navne, og så er det i øvrigt mit indtryk, at alle andre også synes, det er spændende at tale om navne.
Ét af de navne, der senest har fanget min opmærksomhed, er Preben, da det for nylig kom op som forslag til et endnu ufødt barn. Jeg forbinder egentlig navnet med radioprogrammet ’Sara og Monopolet’, hvor det hyppigt bruges som kaldenavn til anonyme mænd. Måske fordi målgruppen for programmet er yngre, end dem der typisk hedder Preben? Uanset årsagen troede jeg i hvert fald at navnet Preben var dødt og en del af den kategori af navne, som var blevet lagt i graven, sammen med f.eks. Torben og Henning. Men til det siger navneforsker ved Københavns Universitet Birgit Eggert:
”Jeg tror ikke, der er ret mange navne, der er døde. De bliver mindre populære i en periode, og så er der rigtig mange af dem, der kommer igen. Og det gør de, fordi mange navne er bundet op på nogle bestemte generationer. Dem, der hedder Preben, er omkring de 70, og dem, der hedder Torben, de er omkring 30 år yngre.”
Så nok, som man gik rundt og troede, at et navn som Preben, ville forsvinde, er der måske alligevel ifølge Birgit Eggert, en anden tendens, der gør sig gældende:
”Der er faktisk måske kun et enkelt barn om året, der bliver navngivet Preben, men det er aldrig helt forsvundet. Så det er måske ved at være modent til at komme igen.”
Det hele skyldes åbenbart, at der er et vist mønster i, hvordan vi navngiver vores børn og har gjort det gennem tiden. Navne kommer igen med cirka 100 års mellemrum, eller hver tredje generation. Så dem, der bliver forældre, vælger ikke navne til deres børn, som er fra deres egen og heller ikke fra deres forældres generation. Men når man kommer til forældrenes bedsteforældre, det vil altså sige børnenes oldeforældre, så er det som om, at det begynder at kunne fungere igen. Birgit Eggerts bud på, hvorfor det er sådan, lyder:
”Det er nok, fordi man ikke kender så mange med de navne. Så det er ikke navne, man selv har oplevet eller forbinder med en bestemt generation. Man har nok kendt færre, som har den alder.”
Det lader til, at vi i dag gerne vil overgå hinanden i at finde unikke navne til vores børn. Er man til en sammenkomst, og navne kommer i spil, så kan man være sikker på, at der er én der kender én, der har fået et barn der hedder Aloha eller Mars. Sådan kan samtalen fortsætte med, at folk overgår hinanden med nye, sjove, smukke og skøre navne i et væld af kombinationer.
”Der er helt klart en tendens til, at børn hedder flere forskellige ting, og det er jo i retning af det her helt unikke navn. Den andel, der bærer det hyppigste navn, er i år mere end halveret siden Danmarks Statistik begyndte at lave deres opgørelser i 1985,” fortæller Birgit Eggert og fortsætter:
”Faktisk tror jeg, at vi er oppe på, er 98 procent af alle nyfødte, som i deres navnekombination, fornavnet, mellemnavnet og efternavnet, har et unikt navn. Så nærmest alle børn i dag har et unikt navn, når man ser på deres fulde navn. Det er en meget anderledes tendens, end det har været for 50-70 år siden.”
Brian igen igen
Men er der virkelig ingen navne, der dør? Hvad med sådan et navn som Brian, som der for mange har været en smule stigmatiseret de sidste årtier?
”Det er jo en bestemt generation, der forbinder Brian med det, som jeg forbinder det med. Der er sådan omkring en eller to hvert år, der navngives Brian, der jo er et internationalt velkendt navn. Der er nok nogle ikke helt unge generationer, der har satireserien ’Brian igen og igen’ i hovedet, men det er langt fra alle.”
’Brian igen igen’ var en fiktiv radiofigur på P3 fra starten af 1990’erne, som ringede til børnetelefonen og klagede sin nød og ofte sagde: ”De sku ha’ no’en bank”. Han var med andre ord en bølle, og ikke en man umiddelbart har lyst til at dele navn med.
Birgit Eggert forklarer, at navnes popularitet, eller det modsatte, dannes ud fra nogle kulturelle faktorer, f.eks. kan ting som en Brian-satire påvirke vores syn på navnet Brian, og ligeledes gælder det andre navne fra engelsk, der ender på y, som Johnny og Ronny, som meget hurtigt i tiden efter 2. verdenskrig fik en klang af noget lavsocialt.
”Den klang er ved at forsvinde. Den måde, hvorpå man ser et navn nedarves ikke altid.”
Birgit mener ikke, at der i så høj grad er nogen sammenhæng mellem navne og socialklasser, sådan som nogen måske har troet med f.eks. navnet Brian.
”Mit indtryk er, at uden jeg har undersøgt det videnskabeligt, så har navne en mindre social slagside i dag. Det er ikke helt så tydeligt, hvilke socialklasser, der vælger hvilke navne.”
Kulturelle Indflydelser og lyde afgør navnemoden
I det hele taget påvirkes navnemoden i høj grad af kulturelle indflydelser fra f.eks. kendte mennesker, film og politikere.
Tristan og Saga er begge eksempler på dette. I en filmen ’Legends of the Fall’ fra 1994 spiller Brad Pitt en karakter ved navn Tristan. Kigger man på navnebarometeret på Danmarks Statistisk kan man se, at navnet Tristan netop efter 1994 bliver langsomt mere populært. Det samme gælder navnet Liam, som virkelig bliver populært i kølvandet på den danske rapper L.O.C.’s succes i løbet af 00’erne.
”På et tidspunkt så vi også, at pigenavnet Saga begyndte at komme frem, da der var den her krimiserie ’Broen’ med kriminalbetjenten Saga Norén. Sådan nogle ting kan booste et navn, hvis det i øvrigt passer i navnemoden. Og navnemoden er meget lydlig, hvilket gør den lidt interessant, fordi det ved folk ikke særlig meget om. De lyde, der er i et navn, er der mode i. Man kan godt sige, at drengenavne, der begynder med Vi, for eksempel er meget populære for tiden.”
Men netop fordi navnemoden er så forholdsvis let påvirkelig af kulturelle tendenser og personer, så burde man kunne forudse hvilke navne, der pludselig bliver upopulære. Det kan jo være rart at vide, at man ikke kalder sit barn noget, som om få år får status på linje med Adolf.
”Det kan man ikke. Og så hurtigt går det heller ikke. Navnemoden ændrer sig, men det går langsomt. Det giver egentlig kun mening at se på i 10, 20, 30-års perioder, så langsomt går det. Men det er lidt forskelligt fra navn til navn. Nogle navne, vi kalder dem kometnavne, bliver voldsomt populære ret hurtigt, og så falder de også i popularitet ret hurtigt. Hvis et navn bliver langsomt moderne, så bliver det også langsomt umoderne. Hvis det går hurtigt, så bliver det også hurtigt umoderne.”
Men hvor starter navnemoden så?
”Navnemoden er meget fælles for Nordeuropa og også til dels med USA. England er lidt udenfor. Men ofte ser vi, at noget bliver populært i Sverige, så kommer det også til Danmark.”
Kønsneutrale eller unisex-navne?
Endelig skal vi ikke glemme den sidste højaktuelle tendens. Nemlig, de kønsneutrale navne, eller unisex-navne, der er en mere korrekt betegnelse, for der er mange navne, der er tilladt at give begge køn.
”Det er faktisk 10 procent af den seneste årgang, der får et navn, der er godkendt som både pigenavn og drengenavn, og det er en tendens, vi har set stige de sidste fem-ti år,” fortæller Birgit Eggert.
Statistikkerne kan være svære at aflæse, da nogle navne, som vi ville betegne f.eks. et drengenavn, som eksempel Noah, også er godkendt til brug til piger, og Marie er også godkendt til drenge.
Preben er endnu ikke godkendt som pigenavn. At dømme ud fra de senere års udvikling, så er det dog ikke umuligt, at det kan ske indenfor den nærmeste årrække. Men hvis mit ventende vennepar får en datter, må de dog desværre finde på noget andet nu og her. Omvendt kan jeg sige til dem, at får de en søn, så bliver de muligvis ægte first-movere i den nye generation af navne, hvis de vælger Preben, som altså ikke kan erklæres dødt, men som tværtimod muligvis står overfor et come-back.
Jeg kan desværre for dem, der gerne vil kalde deres døtre for Preben, konkluderer at Preben endnu ikke et unisex-navn. Så selvom, jeg troede, at Preben hørte til i kategorien død og begravet, så kan jeg nu vende tilbage til mit ventende vennepar og sige, at vælger de Preben så bliver de meget originale lige nu, men det bliver de nok ikke ved med at være.
