To Sultne Piger taler om internetfænomenet ✨girl dinner✨

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Rita Kuhlmann

To Sultne Piger taler om internetfænomenet ✨girl dinner✨

Eller vælg, hvor du vil lytte

Pigerne er faldet i TikTok-hullet, og har opdaget fænomenet girl dinner. Derfor undersøger de i dag trenden, og hvordan man kan spise girl dinner på en restaurant.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

To Sultne Piger

Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Jacobsen.

Lyt med i To Sultne Pigers podcast, når de hver anden uge taler om mad, restaurantbesøg og alt derimellem. Følg også med på deres Instagram @tosultnepiger. Stay hungry, stay tuned!

“Der sker noget på internettet for tiden,” siger Pige 2.

Alt skal nemlig være noget med girl. ‘Girl math’, ‘girl walk’ og altså også ‘girl dinner’. På TikTok har fænomenet virkelig taget fart. Derfor kaster To Sultne Piger sig over emnet i denne episode af deres podcast, og naturligvis er det mest girl dinner, der tiltaler dem.  

I videoer på især TikTok er trenden opstået ved, at piger og kvinder viser deres mere realistiske og upolerede måltider frem, som oftest består af tilfældige ting, de lige havde liggende. En sammensat tallerken med et miks af rester og snacks, som ikke nødvendigvis passer godt sammen. 

“Jeg føler lidt, at girl dinner-betegnelsen fra bare at have været en snacktallerken har udviklet sig til at være et treat yourself-måltid, hvor du bare spiser, hvad du har lyst til i øjeblikket”, siger Pige 1.

Det er et koncept, To Sultne Piger kan stå bag. De elsker idéen om, at sige “fuck det” til de konforme regler for, hvordan du sammensætter et måltid. Pige 2 er især glad for at lave girl dinner til sig selv og fortæller, hvordan sådan en aften ser ud hjemme hos hende.

Typisk starter festlighederne allerede, mens hun prepper resten af maden. Hun flytter TV’et, så hun kan stå og se reality fra sit køkken. Nu kan hun gå i gang med at spise snacks, mens hun laver resten af sit måltid klar.

“Jeg kan godt lide at lave en 7-retters til mig selv derhjemme med ting, der slet ikke passer sammen”, forklarer hun.

Pige 1 er meget glad for at spise snaskede ting. Noget, hvor du er glad for, at du spiser alene og kan få det udover dig selv uden at tænke over det.

Fænomenet har dog også en skyggeside, som To Sultne piger også taler om. Flere har nemlig pointeret, at en skål popcorn og noget frugt ikke kvalificerer som et middagsmåltid. To Sultne Piger advarer mod at idyllisere kaloriefattige snacktallerkener som deciderede måltider, som nogle TikTokers har gjort. De er af opfattelsen, at der skal være ordentlig næring i et måltid, og at man skal huske at spise, til man er mæt – girl dinner eller ej.

I episoden kommer To Sultne Piger også omkring, hvordan man kan spise girl dinner uden for hjemmets fire vægge. Her anbefaler de især vinbarer og andre steder med et udvidet snack- og forretskort. Det kan også være en fordel at være flere til at dele maden, så man kan bestille flere forskellige ting. 

De har også tips til, hvordan du kan få din partner med på ideen om girl dinner, hvis I er to derhjemme, hvor den ene part er mere opsat på at en middag skal være et klassisk måltid. Og så fortæller Pige 1 også, hvordan en middag på Noma kan føles helt billig, hvis man bruger girl math.

Lyt til episoden øverst på siden eller der hvor du finder podcasts.


Producer: Emilie Westh Wold

Redaktør: Emil Norsker

Musik: Frej Levin

Find mere om
Footer graphics