To Sultne Piger holder prisuddelingsfest for spiseåret 2023

Eller vælg, hvor du vil lytte

To Sultne Piger holder prisuddelingsfest for spiseåret 2023

Eller vælg, hvor du vil lytte

Det er tid til at uddele priser! To Sultne Piger ser tilbage på året, der er gået. Hvad har de spist, og hvad fortjener hyldest. Undervejs får de hjælp af en masse gode venner til at uddele 10 awards for spiseåret 2023.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

To Sultne Piger

Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Jacobsen.

Lyt med i To Sultne Pigers podcast, når de hver anden uge taler om mad, restaurantbesøg og alt derimellem. Følg også med på deres Instagram @tosultnepiger. Stay hungry, stay tuned!

“It’s award season baby!” siger Pige 1.

2023 går på hæld, og To Sultne Piger varmer op til den store nytårsfest med ægte prisregn. Og den får ikke for lidt, når pigerne ringer til både nye og gamle venner af podcasten, for at få hjælp til at uddele alt fra ‘Årets frokost’ til ‘Årets fest’. 

Det har også været et år, hvor To Sultne Piger selv har vundet en Ibyen pris, som de er meget glade for., så nu er de klar til at give igen og afholde deres eget awardshow. De er færdige med jul og julefrokoster og klar til at evaluere spiseåret der er gået.

Pigerne ringer derfor blandt andet til illustrator Sofie Riise Nors, som hjælper med at uddele prisen for ‘Årets self care sport’. Vært og iværksætter Emil Thorup får æren af at uddele ‘Årets cheat meal’, efter han har været på en striks diæt det meste af året. 

“Jeg har aldrig været en sukkergris, fedt har været min ting. Det, jeg har savnet, har ikke været sukker og sødt, det rør mig ikke. Da du siger cheat meal, er der kun én ting, der bonner ud for mig. Og jeg ville ønske, jeg kunne gøre det smartere, men vi er helt nede i socialgruppe 4,5” siger Emil Thorup, da han skal uddele sin pris. 

David Dyrholm, som er Ibyens drinksekspert, uddeler prisen for ‘Årets drinks spot’. Og tv-vært Anna Lin er med på en telefon fra New York, mens hun uddeler prisen for ‘Årets fest’. 

“Jeg kan virkelig godt lide sådan nogle fester, hvor folk har gjort sig umage. Og det betyder ikke, at man skal være helt glammed up, men bare, at man har tænkt over, at man også er gæst til en fest. Og det samme egentlig, når man træder ind på en restaurant. At man kigger op, snakker med tjeneren eller bordet ved siden af og har lyst til at være en del af det rum, man træder ind i. Det er for mig en fed fest.”

Undervejs uddeler pigerne selvfølgelig også selv nogle priser. Det er blandt andet for ‘Årets nye restaurant’, ‘Årets value for money’ og ‘Årets sommer-hang-out-spot’. Og så tager de også et kig ind i krystalkuglen for 2024, hvor de både kommer omkring Boullion og madpriser og bordreservationer og god og dårlig stil som restaurantbesøgende. 

Lyt til episoden øverst på siden, eller der hvor du finder dine podcasts for at høre, hvem der får priserne, og hvem pigerne ellers ringer til. 


Producer: Emilie Westh Wold

Redaktør: Emil Norsker

Musik: Frej Levin

Footer graphics