To Sultne Piger er tilbage med en ny sæson – nu med én pige bag mikrofonen

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

To Sultne Piger er tilbage med en ny sæson – nu med én pige bag mikrofonen

Eller vælg, hvor du vil lytte

En ny sæson skydes i gang med én pige bag mikrofonen, og det medfører også et nyt format i podcasten. Dagens episode byder på en snak om stjernekokken Andreas Bagh, og hvorfor alt han rør ved bliver til guld, en ramen spisedate og en gennemgang af, hvorfor modeugen svigter den københavnske madscene.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

To Sultne Piger

Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Jacobsen.

Lyt med i To Sultne Pigers podcast, når de hver anden uge taler om mad, restaurantbesøg og alt derimellem. Følg også med på deres Instagram @tosultnepiger. Stay hungry, stay tuned!

To Sultne Piger er blevet til én, eller det vil sige navnet forbliver det samme, men det er kun Pige 1, som fortsætter med at anmelde spisesteder. Det er da også kun Pige 1, der er bag mikrofonen i den nye sæson af podcasten. Hvis du er mere nysgerrig på den nyhed, har Heartbeats’ egen Thomas Balslev lavet et interview med pigerne om den beslutning, som du kan læse her. Men til gengæld kommer der i den nye sæson en masse sjove gæster og mange faste indslag.

I dagens podcastepisode dykker Pige 1 ned i stjernekokken Andreas Baghs restaurantsucces. Hun har nemlig opdaget, at han står bag alle hendes yndlings Sovino-restauranter. Sovino Brands er en stor restaurantgruppe i København med 20 restauranter beliggende primært i hjertet af byen. Pige 1 betegner Sovinos restauranter som “vibey på en lidt rig måde”, og så kalder hun Andreas Bagh for deres guldfugl.

Andreas Bagh står bag restauranterne Esmée, Goldfinch, Sunset Noodle og, det seneste skud på stammen, Ambra. Efter en nylig aften på sidstnævnte var Pige 1 helt oppe at køre. Ambra, som åbnede i november 2023, ligger i de gamle Lucifer lokaler i Store Kongensgade, hvor der var restaurant og natklub i én. Men rummet er nu lavet om til en anden vibe. 

“Det er meget American Italian, New York, meget velour, tunge farver, alting er sådan lidt røgfarvet, og så er det bare masser af mad og masser af lækkert og masser af luksus, men uden det var for dyrt,” siger Pige 1.

Én ting har man dog beholdt fra Lucifer-tiderne – nemlig toiletterne, som stadig oser af natklub med helt skinnende sølvoverflader og svævende lysstofrør. Pige 1 vil allerede gerne tilbage og spise på Ambra.

“På alle de restauranter, som Andreas især står bag, der synes jeg, der er et kendetegn ved, at det er sådan lidt overdådigt. Han har virkelig har spottet, at vi spiser med øjnene, så både skal maden være i top, men det skal også bare se lækkert ud. Og jeg synes virkelig, at han har været med til at skubbe æstetisk – både på tallerkenen og udenom. Kæmpe optur,” siger pige 1.

Modeugen svigter madscenen

Senere i episoden stiller Pige 1 skarpt på den københavnske modeuge, som fandt sted for nogle uger siden. I de dage modeugen varer, skal både danske og udenlandske modefolk nemlig spise lækkert i København, og det meste bliver vist frem på sociale medier, hvor store dele af verden kigger med. Et oplagt vindue til at showcase nye, spændende spisesteder, tænker Pige 1. Men nej. 

“Jeg vil sige, at majoriteten af modebranchen i modeugen, de tager ud og spiser det samme sted hver gang. Og det er ikke kun den her modeuge, det er hver modeuge. Jeg synes, det er så interessant, at en branche, der skal opfinde sig selv hvert halve år, og hele tiden kigger efter nye tendenser, simpelthen tager på Mangia for 10. år i streg. Som om der ikke er andre steder, der kan finde ud af at lave fucking pasta,” siger pige 1.

For der er andre steder, der kan lave god pasta. Eksempelvis Piola som er en lille familieejet restaurant, der godt kunne bruge opmærksomheden. Pige 1 synes, det er en spildt chance, og opfordrer til at man bare kan “slide into the DM’s”, hvis man mangler gode spiseanbefalinger til næste modeuge i København.

Lyt til episoden øverst på siden eller der hvor du finder dine podcasts, for at høre hvor Pige 1 synes man får den bedste ramen i København, og hvilken award der bliver uddelt i denne uge.

Podcasten er sponsoreret af Jacobsen.

Producer: Emilie Westh Wold

Redaktør: Emil Norsker

Musik: Frej Levin



Spisesteder fra episoden:

Ambra

Marchal 

Esmée 

Goldfinch

Sunset Noodle

Carbone (NYC)

Calma

Kong Hans

Levi

Formel B

Ramen to Bíiru

Slurp

Wafu Ramen

Apollo Bar

Apotek 57

Bottega Barlie

Sonny

Piola

Mangia

Locale 21

Footer graphics