I weekenden eskalerede Donald Trump endnu en gang konflikten omkring Grønland. Fredag annoncerede præsidenten, at han vil lægge 10 procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk overtagelse af Grønland.
Fordømmelsen fra Europa kom prompte og samlet. Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og Storbritannien markerede i en fælles udtalelse den fortsatte opbakning til Grønland. Landene slog også fast, at de står sammen og advarede mod toldtruslerne, som de vurderer kan skade de transatlantiske relationer.
Nu har den franske præsidentstab oplyst, at Emmanuel Macron agter at bede EU om at aktivere ‘handelsbazookaen’, hvis USA indfører told i forbindelse med konflikten om Grønland.
Men hvad er EU’s handelsbazooka, og hvordan kan den bruges imod USA? Få overblikket nedenfor.
Hvad er det?
Den såkaldte handelsbazooka, hvis officielle navn er ‘Anti-Coercion Instrument’ (Anti-tvangsinstrument, red.) er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande. Det er EU’s mest magtfulde handelsvåben.
Hvad kan den?
Handelsbazookaen kan blandt andet begrænse USA’s adgang til EU-markeder eller indføre eksportkontroller som led i en bredere vifte af mulige modforanstaltninger. Det betyder blandt andet, at:
– EU kan beslutte, at amerikanske virksomheder ikke længere får adgang til at deltage i offentlige udbud i EU.
– EU kan også nægte dem retten til at investere i medlemslandene eller til at gøre brug af deres patenter i Europa.
– EU kan indføre eksportforbud eller -begrænsninger på varer, som eksporteres fra EU til USA.
Er det realistisk, at vi tager den i brug?
Fagchef for Global Markedsudvikling hos Michael Bremerskov Jensen Dansk Erhvervs betragter det som ganske usandsynligt, at EU vil gøre brug af handelsbazookaen, fordi omkostningerne ville være for store for Europa. Det er mere plausibelt, at EU vil pålægge USA en straftold.
– En handelskrig gør ondt på begge parter. Det her redskab er jo en smule skævt placeret, når det kommer til USAmed hvem vi har et gigantisk investeringsforhold. I mine øjne er det derfor teoretisk, at EU skulle forbyde amerikanske investeringer. Det ville være det absolut sidste træk, fortæller han.
Hvornår blev den indført?
Handelsbazookaen blev vedtaget i oktober 2023. Det skete efter stigende pres mod EU-landene som amerikanske sanktioner mod virksomheder involveret i opførelsen af Nord Stream 2 og Kinas sanktioner mod Litauen og Norge efter konflikten over Taiwan. Da presmidler og handelsrestriktioner bliver mere udbredt, vurderede EU, at der var behov for et magtfuldt redskab overfor denne slags ‘våben’. Ironisk nok var værktøjet oprindeligt udviklet med lande som Kina for øje. Det er derfor opsigtsvækkende, at der nu er tale om at bruge det imod USA.
Er den blevet brugt før?
Nej. Dog var der enkelte lande, herunder Frankrig, der sidste år antydede, at handelsbazookaen kunne bruges som en form for løftestang i forhandlinger med Washington. Men det blev aldrig til mere end interne snakke. At brugen af handelsbazookaen nu åbent bliver drøftet, vidner om, hvor alvorligt europæerne tager Trumps udmeldinger om Grønland.
Hvad skal der til for at bruge handelsbazookaen?
For at kunne bruge handelsbazookaen, skal der være et kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd. Det vil sige 15 af de 27 lande, som tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning. Det er dog ikke nogen hurtig proces at tage ‘bazookaen’ i brug. Det begynder med en undersøgelse i Kommissionen for at fastslå, om der har fundet tvang sted,efterfulgt af en afstemning blandt medlemslandene og forhandlinger med det pågældende tredjeland. Hele processen kan strække sig over op til et år.
Anvendte kilder
CNN, Politico, DR, Al Jazeera, Bloomberg, Politiken, TV 2, Europa-Parlamentet, Euractiv og Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv
