En ny undersøgelse fra Oxfam afslører en deprimerende sandhed om, hvem der tjener penge på klimakrisen.
Ifølge rapporten har 0,1 procent af verdens rigeste mennesker investeret massivt i beredskab, genopretning og genopbygning efter katastrofer.
Det lyder jo umiddelbart meget sympatisk. Men det betyder, at de superrige ikke bare den mest forurenende gruppe, når det kommer til CO₂-udledninger, men faktisk også tjener store mængder penge på at fikse de kaos, som klimakatastrofer skaber.
Sagt lidt mere enkelt: Forestil dig en svinerig investor, der både ejer aktier i et olieselskab og i en virksomhed, der sælger udstyr, som skal sikre mod oversvømmelser.
Det er tilmed et marked, der har et stort potentiale. Frem mod 2029 forventes det at vokse fra 70 til 92 milliarder dollar om året.
Ikke nok med, at klodens rigeste og mest magtfulde mennesker kan opnå et såkaldt dobbeltafkast fra klimakrisen – så giver denne gevinst dem også et klart incitament til at forsinke eller modarbejde indsatsen for at løse problemet. Det skriver The Guardian.
– De superrige drager fordel af begge sider af krisen: Først gennem fortsatte investeringer i forurenende industrier og dernæst gennem investeringer i den hastigt voksende ’tilpasningsøkonomi’, hvor genopretning og genopbygning sælges tilbage til en verden, der bliver stadig varmere, udtaler Oxfams chef for interessevaretagelse Jean McLean.
Social slagside
Ifølge rapporten er klodens rigeste 0,1 procent – en gruppe på omkring otte millioner mennesker – ansvarlige for større CO₂-udledninger end verdens fattigste 3,5 milliarder mennesker tilsammen.
Det skyldes blandt andet deres livsstil. Verdens privatfly udleder mere CO₂ på to sekunder, end størstedelen af verdens befolkning udleder på et helt år.
Ikke overraskende er der en voldsom social slagside. Oxfam kalder sågar klimakatastrofer for “uligheds-maskiner”, der accelererer forskellen mellem de rige og fattige lande.
Det skaber global ulighed, fordi mennesker, der har det mindste ansvar for den globale opvarmning, ender med at betale dem, der har det største ansvar.
Det sker gennem højere fødevarepriser, reparation af boliger, der er blevet beskadiget af ekstremt vejr, eller flytning til andre områder.
Uligheden har også menneskelige konsekvenser. Ifølge Oxfam vil den årlige CO₂-udledning fra verdens rigeste én procent medføre 1,9 millioner ekstra dødsfald som følge af varme. Beregningen bygger på de anslåede konsekvenser for menneskers sundhed, landbrugets produktivitet og havstigninger.
Mere end tre fjerdedele af dødsfaldene vil finde sted i lav- og mellemindkomstlande, som har langt mindre ansvar for klimakrisen, fordi de kun står for otte procent af udledningerne.
Rige lande og velhavende mennesker er derimod langt mere beskyttet mod klimakrisen. De har bedre mulighed for at betale de højere fødevarepriser, bo i mere robuste huse, evakuere i nødsituationer og få adgang til privat sundhedspleje og sikkerhed.
Den økonomiske gevinst gør dem langt mindre tilbøjelige til at bruge deres betydelige lobbyindflydelse til at støtte klimatiltag. I stedet bruger nogle katastrofer til at fremme privatisering eller tilskynde fattigere lande til at optage lån, lyder det fra Oxfam.
Oxfam: Beskat de rige
Ifølge Oxfam er der ikke tale om et tilfældigt og overset gode for de rige. De ved, hvad det er, de laver, når de på den ene side fremskynder klimakrisen med et skadeligt forbrug og på den anden side tjener på dens ødelæggende konsekvenser.
Det ved de, fordi de mest velhavende mennesker i verden har betydelig politisk indflydelse, argumenterer organisationen.
I kølvandet på rapporten kræver Oxfam højere skatter på de privatfly, olie- og gasselskaber samt andre forurenende virksomheder. Organisationen opfordrer desuden den britiske regering til at sætte en stopper for økonomisk gevinst på klimakatastrofer.
Oxfam kritiserer koncentrationen af magt og penge blandt verdens 0,1 procent rigeste og udtrykker, at klimaforandringerne “ikke er et fælles problem”, men faktisk et spørgsmål om at “begrænse de rigestes magt, deres udledninger og beskatte deres formuer”.
