Hvis der er noget, der kan få os kollektivt op af stolen, så er det utroskab. Både den slags, man kan læse om i sladderpressen, men også den, der sker i nære relationer.
Det er forfatter og debatredaktør på dagbladet Politiken Susan Knorrenborg dog træt af. Hun så gerne, at vi skruer ned for forargelsen, når det kommer til utroskab, for det hjælper hverken den, der bedrager, eller den, der bliver bedraget.
Hun er netop aktuel med sin anden roman ‘De truer med en partybus’, der handler om lægen, Lykke, der bevidst er sin partner utro.
– Danmark er et land, hvor rigtig mange er og har været utro. Samtidig er vi helt vildt forargede over, når det sker for nogen, siger hun og fortsætter:
– Spørgsmålet er, om ikke vi ville have godt af at håndtere det på en anden måde end med bål og brand, skyld, skam og forudbestemte meninger om, hvordan andre bør reagere, når utroskab rammer deres forhold?.
Vi har alle noget at lære, når det kommer til at tackle utroskab, mener hun. Heartbeats har mødt hende til en Q&A for at blive klogere på, hvad det er.
Hvad gav dig lyst til at skrive en bog om utroskab?
– Det var historien om 3F’s tidligere formand Per Christensen. Det kom jo frem, at han havde haft to forhold kørende på én gang. Jeg var så fascineret af den – én ting er utroskaben, den anden er, hvordan man rent praktisk er to personer på samme tid. Er man så ham, der går i korte bukser det ene sted, og ham, der ikke kan tåle skaldyr det andet sted? Jeg kan jo ikke engang huske, hvad jeg har fortalt til den ene veninde i går og den anden i dag. Nå, men da denne historie folder sig ud, var Danmark jo ved at gå til i forargelse. Og det endte jo også med at koste ham jobbet, og det er jo interessant, at det var hans dårlige dømmekraft i privatlivet, der fik ham fyret. Jeg er fascineret af, hvor stor hans straf var, både moralsk og professionelt. Så det gav mig lyst til at skrive en bog om en kvinde, der slipper afsted med utroskab. Og meningen var, at man skulle holde med hende.
Hvorfor er vi så forargede af utroskab, tror du?
– Jeg tror, at det eneste, der er tilbage, som kan binde to parter sammen i vores samfund, det er vores forestilling om romantisk kærlighed. Hvis du kan betale dig fra det, så behøver du ikke engang en partner mere, når du vil have børn. Så hvad er der så tilbage? Det er vores troskab og romantiske kærlighed. Og derfor er det nok endda blevet endnu mere helligt, tror jeg. Det betyder dog ikke, at danskerne ikke er utro. Ifølge World Population Review er Danmark det land efter Thailand, der er mest utro, selv om det tal nok skal tages med et gran salt. Og i en befolkningsundersøgelse fra Projekt Sexus svarer 23 procent af mændene, at de mindst én gang har været deres nuværende partner utro, mens tallet er 14 procent for kvinder. Så det er sikkert at sige, at vi er utrolig meget utro i Danmark.
Skal vi stoppe med at lade os forarge af utroskab, så?
– Ja, det synes jeg. Jeg er med på, at utroskab gør rigtig naller. Jeg kan jo heller ikke tale om det uden at bruge inkriminerende ord som ‘at begå’ utroskab og ‘bedrage’. Det er svært at bruge et neutralt sprog, og det er jo, fordi det gør skide ondt. Dem, jeg gerne vil tale til, er dem, der kigger på det her. For i den voldsomme reaktion, vi har på utroskab, så låser vi også parterne fast i nogle bestemte roller og har forventninger til, hvordan de skal reagere. Den bedragede skal helst blive meget vred og ikke mindst forlade den, der bedrog dem. Bliver de, er det helt og aldeles forkert, og det er ikke en god nok årsag, at de bliver, fordi de elsker dem. Så er de jo stadig stakler. Så udover at være blevet svigtet af ens kæreste, så skal man også finde sig i at være fastlåst i rollen som den bedragede.
Du har interviewet nogle mænd og kvinder, der har været deres partner utro, i forbindelse med research til din roman. Hvad lærte du?
– Overraskende nok lærte jeg, at det sjældent har så meget at gøre med den partner, de er sammen med. Selvfølgelig var der enkelte, der ikke var tilfredse med deres forhold, og så var utroskab en god måde at komme ud af det på. Men de fleste af dem elskede faktisk deres partner højt, samtidig med at utroskaben var noget, de gjorde med helt åbne øjne. De fleste har gjort det med én i omgangskredsen – børnehavepædagogen, én fra arbejdspladsen, én fra vennegruppen. Fælles for mange var, at de følte, de mødte en mere spændende version af sig selv. En kvinde fortalte mig, at hun følte, hun mødte sig selv som ung i sin utroskab og havde brug for en flugt fra sit ellers alvorlige voksenliv. Så kan man sige: Kunne hun ikke bare gå tilbage til sin mand og sige, at hun gerne vil have noget kinky sex? I dét tilfælde kan man faktisk sige, at det var ham, hun var utro med, der blev brugt, og måske var det endda synd for ham?
Var de slet ikke brødebetyngede?
– Jo, i den grad. De var stressede og pressede imens, og nogle oplevede også en vis paranoia. En kvinde fortalte mig, at hun tjekkede postkassen hver dag, fordi hun var bange for, at hendes elsker havde sendt billeder af hende eller dem sammen til hendes mand. Men det giver jo ingen mening, for hvis han havde tænkt sig at gøre det, ville han jo bare bruge Messenger eller Whatsapp. Men mange er fyldt op med skyldfølelse og er godt klar over, at de sårer én, de elsker, og de har svært ved at tilgive sig selv. Jeg var den første ikke-terapeut, som flere af dem har betroet sig til. Det forstår jeg godt, og det er også derfor, jeg synes, vi skal møde utroskab med nysgerrighed frem for forargelse. Vi andre kan jo ikke lære noget af det, når det er så tabubelagt og hemmeligt.
Har du selv været en partner utro og/eller oplevet utroskab?
– Ja, jeg har oplevet, at en kæreste var mig utro. Men jeg synes ikke, det var det værste svigt. Der var mange andre svigt i den relation, som handlede om barnløshed, prioriteter, illoyalitet og lignende. Alligevel var det utroskaben, som mine venner blev allermest forargede over. Også selv om jeg sagde, at der var andre ting, jeg syntes var værre; det var utroskaben, der var klart den største brøde i deres øjne. Jeg endte faktisk med at forsvare ham, fordi jeg vidste, at der lå alverdens årsager til grund for det. Det er så unuanceret kun at kaste sig over utroskab som den eneste dealbreaker. Der var fucking mange andre dealbreakers, men vores kulturelle radar er for dårlig til at opfange det.
I din bog er det en kvinde, der lever et dobbeltliv og er sin forlovede utro. Er der forskel på, om man bedrager nogen, alt efter om man er mand eller kvinde?
– Jeg tror helt klart, at kvinder bliver dømt hårdere. Se bare på den nylige Coldplay Kisscam-skandale, hvor en gift mandlig CEO blev taget i at have en affære med sin kollega. Hvem blev dømt hårdest dér? Det gjorde kvinden, som i øvrigt var separeret fra sin mand. Og jeg kan da også se, at mænd er tydeligt mere forargede over, at det er en kvinde, der er utro i bogen, end kvinder har været.
Så hvad vil du gerne sige til dem, der bliver forargede over utroskab?
– Pas din egen butik. Det er mit råd til alle. Jeg vil gerne have et mere kærligt samfund rundt om de her folk. Jeg ved, at vi har nogle normer, som vi gerne vil opretholde, men hvis du gerne vil blive ved med at være ven med din ven, der har bedraget eller blevet bedraget, så skru ned for forargelsen og op for forståelsen.
