Vi lever i en tid, hvor vi konstant tvinges til at navigere mellem stadigt flere indtryk på en gang fra et hele tiden voksende antal kommunikationsplatforme. Vi tjekker nyheder, modtager beskeder, sender e-mails, får notifikationer fra sociale medier, mens vi prøver at finde fordybelse i underholdning på tablets og computere. Aldrig har vi været mere velinformerede og (over)stimulerede, og aldrig har vores hjerner været så overbelastede – med folkesygdommen stress som en af de store konsekvenser.
Nu har forskere i statistik og psykologi fra Københavns Universitet og Oxford University i et studie set ind i abers hjerner og undersøgt, hvad der sker med nervecellerne, når de bliver præsenteret for forskellige antal billeder på én gang.
Forskerne fik Rhesusaber til at kigge på billeder på en computerskærm, mens de målte deres hjerneaktivitet. Først skulle aberne se på ét billede af et en postkasse og derefter to billeder på én gang.
“Vi ville gerne undersøge, hvordan aberne opfatter billederne i deres hjerner. Ser de kun ét ad gangen? Eller kan de opfatte flere på én gang og hvor længe? Vi konkluderer, at aberne kan bearbejde to billeder på én gang i mindre end 80 millisekunder,” siger Susanne Ditlevsen, der er professor på Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet.
Forskerne valgte at lave undersøgelsen på aber, da deres hjerner minder meget om den menneskelige, og også fordi de kunne udføre såkaldte ’invasive’ forsøg, hvor man borer hul i selve hjerneskallen på aberne og måler nervecellernes aktivitet med elektroder. Invasive forsøg er mere præcise end almindelige forsøg, hvor man måler udenpå hovedet med elektroder.
Resultatet bidrager til at løse et psykologisk dilemma, der går ud på, om aber – og dermed måske også mennesker – opfatter indtryk i hjernen parallelt eller serielt, det vil sige på én gang eller enkeltvis.
“Det, vi finder er, at lige når aberne bliver præsenteret for to billeder på én gang, reagerer deres hjerner parallelt, hvilket betyder, at hjernen fokuserer på begge billeder med samme intensitet. Men efter cirka 80 millisekunder rettes opmærksomheden på det ene af de to billeder, det vil sige, at opfattelsen bliver seriel,” forklarer Susanne Ditlevsen.
På den måde viser forskningen, at det ikke handler om enten-eller, men i stedet om både-og. Abernes hjerne skifter altså mellem de to måder at opfatte ting på.
“Det overraskede os, at deres måde at registrere de her billeder på var så konsekvent. Det er tydeligt, at de først registrerede de to billeder i én pærevælling, og at de derefter så på ét billede ad gangen,” siger Susanne Ditlevsen.
Sammen med sine kollegaer har hun udarbejdet præcise statistiske modeller for at måle, hvad der sker i abernes hjerne i de første 500 millisekunder, efter at de ser forskellige antal billeder, altså langt inden at aberne overhovedet bliver bevidste om, hvad de ser.
“Når aberne bliver præsenteret for billederne, sker der et stort udslag i nervecellerne. De udslag har vi lagt ind i en matematisk sandsynlighedsmodel, kaldet en punktproces. Her kan vi se, hvornår hjerneaktiviteten stiger eller falder indenfor et bestemt tidsinterval,” forklarer matematikprofessoren.
Modellen over hjerneaktiviteten er derefter blevet sat ind i en større model, der enten antager, at nervecellerne agerer efter et slags kontrolcenter a la Big Brother, der hele tiden ved, hvad de gør og styrer dem i en bestemt retning i forhold til at se på billederne – eller at nervecellerne i stedet påvirker hinanden og følger trop én efter én – ligesom en slags Kongens Efterfølger.
“Vores resultater viser, at uanset, hvilken af de to modeller, vi anvender, så bliver resultatet det samme. Først registrerer aberne begge billeder på én gang og derefter enkeltvis. Det ser vi i vores målinger af nervecellerne, der først arbejder hver for sig med at afkode begge billeder og derefter begynder at gøre det samme og fokusere på det ene billede,” siger Susanne Ditlevsen.
Selvom man ikke kan generalisere studiets resultater til at gælde i alle tilfælde – og at menneskers og abers hjerner trods alt er forskellige – er der, ifølge professoren, nogle spændende tendenser i studiet, som bidrager til vores forståelse af os selv og verden.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER.
