Jeg er bilnørd og har været kæmpe Formel 1-fan i 20 år. Jeg har arbejdet på Bil Magasinet, jeg har altid kørt i fede biler, mit dj-navn var de første år meget sigende Le Mans. Motorsport betyder meget for mig, og jeg mødes altid med mine Formel 1-venner og ser løbene live på tv – også kl. 06 om morgenen med tebirkes og kaffe.
For et par år siden tog min kæreste mig tilmed med til mit første Formel 1-løb. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Hvor andre ville holde sig for ørerne, når racerbilerne drønede gennem gaderne i Monaco, hoppede jeg rundt af glæde. Det tænder altså noget i mig. Motorkræfter og hele det ståhej, der er omkring løbet.
Nu er der så tale om, at vi skal have Formel 1 til København. Politikerne og forretningsmand og idémand, Lars Seier Christensen, lobbyer for forslaget og leder efter en stor pose penge, der kan øremærkes til eventet. Deres synspunkt er, at Formel 1 i Københavns gader vil være en god forretning og lokke turister til byen og ‘sætte Danmark på verdenskortet’.
Men ER Danmark ikke allerede på verdenskortet? Og med værdier der er langt mere originale og ’danske’ end Formel 1?
Vi er i den grad kendt for vores cykelkultur og for bæredygtig byplanlægning og byfornyelse. Arkitekt Bjarke Ingels er blevet den danske superhelt, der indtager by efter by med sin og BIGs arkitektur. Vi er kendt for at være et af verdens grønneste lande – også i forhold til vores naboer i Skandinavien er vi foran, og i medierne taler vi dagligt om at sikre natur, fisk, kvæg, Amager Fælled, badevand, bier og grundvand.
Biler er ikke velkomne
Hvordan kan det så på nogen måde give mening at trække Formel 1 til København? Bortset fra underholdningsværdien er der intet ved Formel 1, der giver mening for vores lille storby. En by, hvor stadigt flere større veje lægges om til strøglignende gader eller gøres ensrettede, hvor parkering sløjfes og supercykelstier og klimavenlig kollektiv transport vinder frem. Biler er som udgangspunkt ikke rigtig velkomne her. Hvorfor skulle racerbiler i millionkroners klassen så være det?
Københavns gader indtages ofte af store events, som vi enten støtter op omkring eller brokker os over. Vi er sure, når Ironman, Copenhagen Marathon og alle de andre løb skaber trafikkaos. Men det giver alligevel mening, da flere og flere danskere stiller op til de her begivenheder, og interessen øges – og så er det jo godt at røre sig. Det er sundheden, der hyldes, og så tager vi trafikbøvlet med. Vi kan spejle os i deltagerne og tænke ”DET vil jeg også” for derefter at glemme alt om at træne igen dagen efter.
Et hav af festivaler sætter også det gode naboskab på en prøve. De larmer. Bassen hamrer. Folk er fulde og pisser på gaden. Men festen er demokratiseret, for alle kan være med. Det er gratis, og gaderne er vores. Fællesskabet vinder.
Og en hovedstad skal være festlig, åben og fri.
Klimavenlig forgangsby
Men hvad er det så et københavnsk Formel 1-løb skal kunne? Det er fuldstændigt i strid med det brand, som den grønne cykelhovedstad vi har fået bygget op, og som vi kender og elsker. Turisterne vælter gennem byen som dødbringende elcykel-noobs for at se byen fra vores perspektiv. De fotograferer børnefamiliernes ladcykler. Lejer små både og tøffer rundt i kanalerne. Spærrer øjnene op, når de ser københavnerne bade i havnen og dyrke muslinger der, hvor havnebusserne lægger til.
Det giver absolut ingen mening at forstyrre dette internationale image som nordic cool-hovedstad og klimavenlig forgangsby ved at arbejde så meget imod Københavns brand med et larmende og forurenende Formel 1. Vi er tilmed lige blevet valgt som værter for klimatopmødet, C40, i 2019, hvor borgmestre fra hele verden kommer hertil for at blive inspireret!
Som Formel 1-fan må jeg derfor sige, at jeg ikke støtter lobbyarbejdet for at hive racerbilerne til København. Det vil fra et forretningssynspunkt være en strategisk forkert beslutning for København og på ingen måde være til gavn for københavnerne selv.
Så kære politikere, lobbyister og bagmænd – når Formel 1 engang er blevet grøn, så kan vi tale om det. Måske.
Illustration øverst: Liv Ajse