Den 21-årige Halit Yozgat bliver myrdet ved skrivebordet på sin familiedrevne internetcafé i Kassel, Tyskland. Hans død var det niende af ti mord begået af den nynazistiske gruppe kendt som den nationalsocialistiske undergrund NSE.
En tysk efterretningsofficer vidnede, at han sad i naborummet, men han sagde efterfølgende, at han hverken hørte eller så noget. Men kunne være rigtigt?
På kunstmuseet Louisiana i naturrige Humlebæk under den blomstrende og idylliske park gemmer sig en kaotisk og larmende udstilling. I kælderen træder man ind i et helt mørkt rum med lyden af bilstøj, alarmer og hyldene sirener.
Den nye udstilling på Louisiana ’Vidner’ har fokus på arbejdet med vidner og rumlige konstruktioner som en del af vidnesbyrd og bevisførelse. Den viser alt andet end klassisk bygningskunst, vi kender fra arkitekturens verden.
En udstilling, som museumsinspektøren og kurator, der står bag en række af banebrydende kunst- og arkitekturudstillinger, Kjeld Kjeldsen, viser os rundt i.
”Denne udstilling handler om vidner, og vil gerne vise, at alt kan være et vidne. Et materiale og arkitektur kan også være et vidne. For eksempel kan sprækker i bygninger eller skyer og røg være et vidne til et bombeangreb og dermed afsløre en forbrydelse,” siger kurator Kjeld Kjeldsen.
Nynazistisk mord på en netcafé
Kjeld Kjeldsen fører os på af en ståltrappe, der fører op på en balkon med flere meter lange stålrør omkring. Vi står på et fire meter højt stillads og kigger med fugleperspektiv ned på to rum, som er er rekonstruktion af en internetcafe i Kassel i Tyskland, hvor 21- årige Halit Yozgat blev beskudt og dræbt af en nynazistisk gruppering.
Høje skud lyder, og vi ser, hvordan røgen og partiklerne fra pistolen breder sig i rummet.
En tysk agent var til stede på cafeen, men kan det virkelig passe, at agenten ikke hørte skuddet, ikke lugtede krudtslam og så den dræbte, da han forlod internetcafeen?
I rummet rekonstrueres agentens vidnesbyrd og færden. Vi bliver inviteret ind i bevisførelsen mod agenten i Forensic Architectures egen retssal, hvor vi ser agentens bevægelser, synsvinkler og krudtslamspartikler fra skuddet i fuld skala. Fotografier, video og rapporter blev lækket i 2015, som gjorde det muligt for gruppen at efterforske sagen.
Amerikansk droneangreb i Pakistan
Vi træder ind i det næste udstillingsrum, og her dukker lyset frem igen. En syv meter lang og to meter bred træcontainer står uden for i det grønne græs, imens man kan høre lyden af bølgerne fra Øresund i baggrunden.
Containeren er en 1:1 træmodel af det rum, hvor et droneangreb skete. I juni 2012 viste en video optaget i byen Maranshah i Pakistan eftervirkningen af et droneangreb, som dræbte fire mennesker. Her har man indsamlet billedmateriale, som man har stykket sammen til en digital collage, der gengiver det sønderbombede rum med spor af blandt andet granatsplinter.
Videoen blev smuglet ud og sendt ud til offentligheden. Tusindvis af amerikanske droner har dræbt civile i samme område, men CIA har hverken be- eller afkræftet hændelserne, og derfor har Forensic Architecture afdækket angrebet.
Arkitektur er et vidne
’Vidner’ er den femte udstilling i Louisiana serie ’Arkitekturens værksteder’ og præsenterer aktivistgruppen Forensic Architecture, der er forskningsenheden tilknyttet Goldsmiths, University of London. De arbejder i feltet mellem arkitektur, jura, journalistik, menneskerettigheder og miljø, hvor de efterforsker konflikter og forbrydelser verden rundt.
De kaster lys over begivenheder som for eksempel bombeangreb, tortur og mord og giver både mennesker og materielle vidner muligheden for at blive hørt. Forensic Architecture arbejder med billedmateriale, hukommelse, pixels og algoritmer, der dokumenterer forskellige forbrydelser som angreb på civile, brande, eksplosioner og luftangreb.
”Med udstillingen vil jeg gerne vise, hvad der bryder med det, man normalt forbinder med arkitektur. Gruppen Forensic Architecture er en tværfaglig organisation, der bruger arkitektmediet og dets metoder til at rekonstruere og afsløre forbrydelser, der er begået af stater, udøvende magter og virksomheder i hele verden.”
Tortur i et berygtet syrisk fængsel
Kjeld Kjeldsen viser rundt i udstillingens næste rum. En hel række af hvide papirer med tegninger af gange, rum og arabisk skriftsprog hænger på en sort væg og flagrer let i luften.
”For enden af rummet hænger en række tegninger, som kommer fra vidner, der har været udsat for tortur. Den måde, de husker, hvad der er sket på, husker de via arkitekturen. De har så lavet skitser af rummet, de var i, som fortæller under hvilke fysiske omstændigheder, de var under torturen, der kan hjælpe med at afdække og kortlægge forbrydelsen, ” siger Kjeld Kjeldsen.
På et af tegningerne med arabisk skrifttegn på kan man se omstændighederne, som en fange har tegnet, i et berygtet fængsel i Syrien.
”Der er én bestemt fange, der har udsagn om, hvad der er foregået, og hvordan hans celle så ud. Hans tegningerne hjælper til at forstå, hvad han har været igennem under hans fængsling. Forensic Architecture kunne opbygge i skitserne i 3D og sammenligne dem med andet data som satellitfotos af fængslet, siger han.
Den indsatte beskrev en lang korridor i en cirkulær form, men sammenligninger af fotos af fængslet viste, at rummet ikke fandtes. Men opfattelsen af en af fængslets lange gange som cirkulær gav et fingerpeg om, at de hændelser, der var fundet sted, var voldsomme.
Missilangrebet på radiotårnet i Kijev
Sort røg, høje eksplosioner og panik breder sig i Kijev d. 1. marts, hvor missiler rammer det næsten 400 meter høje tårn. En højaktuel del af udstilling afslører det russiske bombeangreb på fjernsynstårnet i hjertet af Kijev på den russiske invasions sjette dag.
Men hvorfor ramte russerne ikke kun radiotårnet, men også områderne omkring?
Missilerne ramte området Babyn Yar i Kijev, der er centrum for Ukraines historie og kollektive erindringer. Her skete holocaustmassakren under den tyske besættelse af Ukraine mellem 1941 og 1943. Her blev cirka 100.000 mennesker – jøder, ukrainere, romaer, sovjetiske krigsfanger og psykiatriske patienter myrdet. Forensic Architecture afslørede det dybere historiske lag i angrebet.
”Der var jo ingen, der kunne forstå i starten, hvorfor russerne ikke kunne ramme radiomasten i Kijev, men det viste sig jo, at det slet ikke var det, de bombede. De bombede det rundt om, som var der, hvor ukrainerne ville lave et mindesmærke til de mord, der var foregået under 2. verdenskrig. Det ville russerne ikke være med til,” fortæller Kjeld Kjeldsen.
Naturen er et vidne
Imens vi bevæger os over i udstillingens allersidste rum, fortæller Kjeld Kjeldsen mig, hvordan natur som for eksempel blade kan spille en væsentlig rolle i efterforskning af en forbrydelse. Spredningen af gift som for eksempel Roundup kan kortlægges ved at hjælp af analyser af vind og vejrforhold, satellitbilleder af marker, der registrerer forandringer i landskaber.
Blade kan fortælle om miljøpåvirkning, skyer og røg kan fortælle om bombesprængninger, og arkitekturen kan være et vidne til det hele.
Enhver form for kontakt efterlader et spor: mennesker, bygninger, mursten, og planter kan vidne, hvis de gives en stemme. Det får vi bevis på her.
Udstillingen ’Vidner’ løber frem til d. 23. oktober på Louisiana.
