2020 blev året, hvor jeg opdagede, at vi kvinder stadig har meget at kæmpe for på arbejdsmarkedet. Jeg kunne skrive ”hjemmegående karrierekvinde” på CV’et midt i coronatrætheden. Her på kampdagen holder jeg derfor den knyttede næve ekstra højt. Jeg mener, at vi bør kæmpe for, at mere fleksibilitet og frihed til selv at planlægge vores arbejdsliv bliver en new normal. Jeg ønsker jer alle glædelig kampdag med denne liste over ni bud på et mere familie- og dermed kvindevenligt arbejdsmarked:
1. Frihed under ansvar og opløsning af rammer
Jeg tror inderligt, at vi har brug en meget mere fri tilgang til ’det at gå på arbejde’. Arbejdsmarkedets grundværdier burde lægge sig op ad uddannelsesverdenen, som vi i forvejen rundes af, inden vi indtræder i jobsektoren. Her er frihed under ansvar en kerneværdi, og arbejdsrammerne er helt opløste og frie. Der er noget, der tyder på, at dette fungerer særligt godt for kvinder, som jo er stjerneperformerne på de videregående uddannelser. Som minimum kan vi jo indføre det akademiske kvarter på mødetiden!
2. Mere fleksibilitet og mindre fysisk fremmøde
Den konventionelle og kompromisløse 8-16-fysisk-fremmøde-form synes særdeles utidssvarende og hænger ringe sammen med et familieliv, især i årene med små børn. 8-16-tanken skaber et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor et stigende antal kvinder vælger at stemple ud for at blive hjemmegående og over hver tredje kvinde arbejder på deltid (mange dog ikke frivilligt). Lad os løsne lænkerne og gøre op med arbejdsmarkedets stive rammer og form og dermed skabe et bedre udgangspunkt for ligestilling. Og samtidig sige farvel til alle hverdagselitesoldaterne med små børn, som før samfundsnedlukningen kæmpede for at få enderne til at mødes.
3. Opgør med 37-timers formen
Vi skal dekonstruere 5-dages arbejdsugen. Jeg mener, vi bør turde tale mere målrettet om, hvad der skaber værdi, og hvad vi reelt skal levere, når vi går på arbejde. Og så gå hjem når vi er færdige! Helt overordnet har vi et arbejdsmarked, der taler alt for meget ramme og form og alt for lidt produkt og resultat. Lad os gentænke den 37-timers arbejdsuge og give mulighed for effektiv og kreativ opgaveløsning.
4. Management by trust
Der skulle en pandemi til, før vi turde afkriminalisere hjemmearbejde! Lad os holde momentum i tillidsledelsen, som øger familietrivsel og er et godt udgangspunkt for overskud i hverdagen, der igen kan konverteres til kærlighed og overskud til vores nærmeste. Vi har ikke brug for flere ’du-må-ikke-gå-hjem-før-chefen-dogmer’, vi behøver ikke møder efter klokken 15, og vi skal ikke snige os langs panelerne og skamme os, når vi skal hente vores børn, selvom det er før klokken 16.
5. Karrierestillinger uden konventionelle rammer
Efter jeg er begyndt at dele mine tanker om, hvordan vi kan bygge et mere kvindevenligt arbejdsmarked, så dukker den ene historie efter den anden op i min indbakke. Om kvinder der ikke får lov til at bestride karrierestillinger, hvis ikke de følger den konventionelle 8-16-fysisk-fremmøde-form i et 37 timers setup. Eller 50 timer om ugen med masser af aften- og weekendarbejde. Det er brandærgerligt, for vi går glip af meget kvindeligt lederpotentiale med denne kompromisløse og rigide tilgang til karriere og ambition. Lad os derfor være ukonventionelle og danne mere præcedens for karrierestillinger, selvom de ikke følger den traditionelle arbejdsramme. Og at et karrierehop sagtens kan komme efter de urolige år med små børn, sådan at vi strækker karrieren ud til ikke kun at skulle kickstartes i 30’erne og 40’erne.
6. Mindre stres og storrumskultur
At befinde sig på en moderne arbejdsplads kan lægge et pres på selv de ekstrovertes nervesystem. Og selvom det fysiske møde med kollegaerne er savnet lige nu, så tror jeg, det er godt for sjælen, hvis vi alle en gang imellem får en pause fra de mange afbrydelser og politiske, relationelle spil, der har frit spil i storrumskulturen. Personligt synes jeg, at det har genereret mere overskud til min familie, efter at det åbne kontorlandskab er kommet på afstand her i nedlukningen. Nok er vi sociale flokdyr. Men vi har flere flokke end dem på arbejdspladsen, og dem skal der også være plads til i vores sociale kapacitets regnskab.
7. Længere og mere ligestillet barsel
Vi kommer ikke udenom barsel, når vi snakker karriereligestilling og familieliv. Personligt er jeg ikke fortaler for 6-måneder-til hver-modellen. For jeg tror, mange kvinder har brug for mere tid på barsel, fordi vi laver den første tilknytning og ammer vores børn. Desuden er opdraget fra sundhedsstyrelsen, at man bør brystføde sit barn hele det første leveår eller mere. Lad os hellere turde tale om længere barsel i den anden ende, så mor og far kan få for eksempel ni måneder hver. Det flugter også bedre med visse eksperternes anbefalinger om institutionsstart, når barnet er halvandet år.
8. Omfavn den digitale arbejdsplads helhjertet
Eftersom de digitale fremskridt kan hjælpe os med mere fleksibilitet og frihed i hverdagen, er det vigtigt, at arbejdsmarkedet efteruddanner sine medarbejdere proaktivt i alle de værktøjer, der kan hjælpe med at optimere den digitale brugersikkerhed. Ja, det er lidt kedeligt. Men vigtigt.
9. Moderne matrikelarbejde
Vi bør gå en runde mere på, om vi har indrettet os rigtigt i arbejdslivet. Det fysiske fremmøde er et produkt af industrialiseringen, hvor man for første gang brød familien op i løbet af dagen. Jeg tror, det ville være et meningsfuldt skridt at genoptage mere matrikelarbejde på moderne præmisser og udnytte teknologiens myriader af muligheder. For dem der har lyst naturligvis.
Glædelig kampdag!
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
