Foto: Martin Mai Møller

Martin får Claude til at læse Aula for sig: “Det er nemt at misse en svarfrist eller noget, børnene skal have med”

Tre børn, 33 ulæste Aula-notifikationer og en kalender, der skal gå op. Martin Mai Møller har fundet en måde at lade kunstig intelligens klare overblikket for ham. Men hvor meget af vores privatliv bør vi overlade til AI?

En børnefødselsdag med svarfrist samme dag. En ferietilmelding, der var ved at blive glemt.

Begge dele lå et sted på Aula, som Martin Mai Møller ikke havde fået tjekket. Men det havde hans nye hjælper til gengæld.

Hjælperen hedder Claude, og hvis du ikke selv kender den, må du som minimum have hørt om den. Claude, der er udviklet af amerikanske Anthropic, er en kunstig intelligens, og Martin har fået den til at gennemgå Aula, samle ugens lektier, aktiviteter og aftaler og sende det hele direkte til sin mail og kalender.

Det tager ham omkring 30 sekunder om søndagen.

– Der er rigtig mange forskellige steder i Aula, hvor man får information. Noget er superrelevant for mine børn, noget er semivigtigt, og så er der noget, som er fuldstændig irrelevant, fortæller han.

Martin har tre børn på tre, fem og otte år. Og med både skole, børnehave, fritidsaktiviteter og forældreaftaler er det efterhånden blevet en disciplin i sig selv at holde styr på, hvem der skal hvad og hvornår.

– Det svære har været at holde styr på, hvad der er vigtigt, og samtidig sikre, at jeg ikke overser noget i al den information. Det er nemt at misse en svarfrist eller noget, børnene skal have med.

Derfor besluttede han sig for at gøre noget ved det.

Hundredvis vil have vejledningen

Martin Mai Møller er vant til at bruge AI i sit arbejde og har også tidligere brugt teknologien privat til blandt andet budgetter og gennemgang af forsikringer.

Så hvorfor ikke lade den hjælpe med Aula? Han satte Claude op til at gennemgå de relevante oplysninger fra børnenes skole og institution og samle dem i en overskuelig ugeplan.

Nu står lektierne øverst, efterfulgt af alt det, børnene skal huske at have med. Aftaler og aktiviteter bliver samtidig lagt i kalenderen med påmindelser.

Og da Martin delte løsningen på LinkedIn, var han tilsyneladende ikke den eneste, der kunne se fidusen. Hundredvis reagerede, og en lang række forældre bad om at få hans vejledning tilsendt.

Men for Martin Mai Møller handler det ikke kun om at spare tid på noget kedeligt administrativt arbejde. Han fortæller eksempelvis, hvordan han ved aftensmaden kan slå op i sin kalender og se, at hans femårige søn har arbejdet med bogstavet L i skolen. Og så kan de jo passende tale om det.

– Frem for at jeg bruger fem til 10 minutter på at skulle finde ud af det på Aula, så har jeg allerede informationen stående i min kalender.

Eksempel på Martins ugentlige opdatering fra Claude.

Ekspert: Det er problematisk

I kommentarsporet på LinkedIn stiller flere dog spørgsmål ved, hvad der sker med de oplysninger om børn og forældre, som findes på Aula, hvis man gør som Mai Møller.

For hvad nu, hvis en besked handler om et barn, der er sygt, har det svært i skolen eller oplever problemer derhjemme? Er det så smart, at en ekstern AI-tjeneste potentielt kan få adgang til den slags personfølsomme oplysninger?

– Han må jo selv om det, hvis han synes, det sparer hans tid. Men problemet ligger i, at han bruger en lukket, amerikansk platform, vurderer Pernille Tranberg.

Hun er rådgiver i AI-etik og digital suverænitet og har som udgangspunkt ikke noget imod, at forældre bruger AI til at få styr på en travl hverdag. Problemet er efter hendes vurdering, hvilken AI-tjeneste der får adgang til oplysningerne.

Hun er især bekymret for, hvor meget kontrol brugerne reelt har over deres oplysninger, når de overlader dem til store teknologivirksomheder. Og når det gælder børns oplysninger, mener hun, at vi bør være særligt forsigtige.

– Det kan godt minde lidt om at dele billeder af sine børn på Facebook. Det var der også enormt mange, der gjorde i starten. Så fandt de ud af, at det måske ikke var en god idé, siger hun.

Martin Mai Møller har selv har tænkt over problemstillingen.

Faktisk har han dedikeret et helt afsnit i sin vejledning til, hvordan andre forældre bedst passer på børnenes oplysninger. Her instruerer han blandt andet Claude i at holde sig fra private beskeder, billeder og oplysninger om andre børn. Han siger desuden, at han har slået brugen af sine data til AI-træning fra, ligesom han også har instrueret Claude i kun at læse oplysninger og aldrig selv svare på beskeder eller foretage tilmeldinger.

Men selvom Martin har forsøgt at sætte grænser for sin AI-hjælper, er der forskel på, hvad AI’en bliver bedt om at gøre, og hvad den faktisk har mulighed for at se.

– Den har stadig adgang til dataen, så det er vigtigt, at man fortæller den præcist, hvad den skal lade være med at tage med, siger Martin Mai Møller.

AI-firma fraråder metoden

Pernille Tranberg peger på, at børnene senere i livet ikke nødvendigvis vil være begejstrede for, at deres forældre har delt oplysninger om dem med AI-tjenester.

– Det ville jeg ikke selv gøre.

Samtidig mener hun, at der er en væsentlig forskel på, at en anden forælder kan læse oplysninger på Aula, og at en ekstern virksomhed får mulighed for at behandle dem.

– Det ville ikke være fair at kompromittere andre. Det ville være det samme som at sige: Nu tager jeg lige et billede af hele klassen og putter det på Facebook.

Faktisk fraråder Anthropic, virksomheden bag Claude, selv at bruge browserassistenten på sider med andre menneskers personlige oplysninger. Det skyldes blandt andet, at værktøjet kan tage skærmbilleder af de sider, det arbejder på.

Pernille Tranbergs klare anbefaling er at vælge europæiske alternativer, hvis man har tænkt sig at give sig i kast med metoden. Hun fremhæver blandt andet den franske AI-tjeneste Mistral, som skal efterleve europæisk lovgivning og dermed beskytte data bedre.

Hjælp i en travl hverdag

Martin Mai Møller fortæller, at han efter de første afprøvninger er blevet tryg ved det overblik, Claude giver ham. Men han vil stadig kontrollere det indimellem for at sikre, at oplysningerne er korrekte.

Det er netop den tillid, Pernille Tranberg mener, vi skal være opmærksomme på.

– Det her nye værktøj kræver ekstremt meget selvdisciplin af mennesker, siger hun.

Hun anerkender, at AI sagtens kan være et nyttigt redskab til planlægning og research, men understreger, at informationerne stadig skal kontrolleres, og at vi bør overveje, hvilke opgaver vi vil overlade til teknologien.

Martin Mai Møller ser anderledes optimistisk på udviklingen. Han mener, at AI er kommet for at blive, og at vi bør finde ud af, hvordan vi kan bruge den fornuftigt frem for at forsøge at stoppe den. For ham handler Aula-hjælperen i sidste ende om noget ganske enkelt.

– Mange af os har en travl hverdag med arbejde, børn og alt det andet, der skal nås. Så alt, hvad der kan gøre det lidt nemmere, er godt. For mig handler det om at bruge tiden på børnene i stedet for at lede efter information.

LÆS OGSÅ:

Find mere om
Footer graphics