Hver dag er der flere millioner mennesker, der bruger ChatGPT til at blive klogere på et eller andet. Fra geopolitiske spørgsmål om Iran eller Venezuela til almindeligheder som fx, hvordan man reparerer sin opvaskemaskine eller svarer på en besked på Hinge.
ChatGPT er lige nu den største AI-chatbot på markedet. Januar var endda en ekstra god måned for firmaet bag den populære chatbot, OpenAI, der i øjeblikket høster brugere som aldrig før. Og så har de lige lukket en kæmpestor aftale med Pentagon.
Men det er nok de færreste af os brugere, der ved, at hvert et prompt på ChatGPT er vand på Donald Trumps mølle.
Det lyder måske en smule bizart, men hæng lige på.
I september gjorde OpenAI’s medstifter Greg Brockman sig til en af Trumps største støtter. Det skete med en temmelig stor pengeoverførsel til MAGA Inc., der som navnet antyder er en politisk støttekomité, en såkaldt super PAC, der gerne vil gøre Amerika stort igen.
Greg Brockman fra OpenAI overførte sammen med sin kone 25 millioner dollars til MAGA Inc. – hvilket i øvrigt er den største pose penge, de har fået på den måde.
Det står selvfølgelig enhver person fuldstændig frit for, hvem de overfører penge til. Og det er som bekendt ikke første gang, at Trump går i armkrog med en tech-chef.
Men Greg Brockman fra OpenAI har en særlig interesse i at støtte Trump og hele hans administration. Lige for tiden er reguleringen af de store tech-firmaer et kæmpemæssigt stridsmål i USA, og både Trump og ledelsen i OpenAI hører måske ikke så overraskende til dem, der vil have så lidt regulering som muligt.
De går mere ind for ubegrænset magtudøvelse på det punkt. Det er move fast and break things-tilgangen, der regerer, og det er der en god grund til, som vi vender tilbage til.
Problemerne ved ikke at regulere AI er imidlertid vidt beskrevet: Ikke alene opstår der hobevis af rettighedskonflikter, teknologien er også en pest for publicistiske medier, og for helt almindelige mennesker kan det betyde forskellen på liv og død. For nylig stævnede en mor OpenAI for at have guidet hendes søn gennem hans selvmord.
Det er også kommet frem, at ICE efter sigende skulle have brugt OpenAI’s GPT-teknologi til at vurdere, hvem de skulle ansætte i deres omdiskuterede politienhed.
Der er med andre ord nok at kritisere og tage fat på.
Quit ChatGPT
Netop nu rejser en aktiv online bevægelse sig imod ChatGPT. De vil boykotte den populære chatbot og opfordrer samtidig til, at man vælger en af de andre modeller på markedet.
Bruger man ChatGPT, går man mere eller mindre direkte i seng med Trump, siger de.
En af dem, der blæser til kamp, er den hollandske historiker og forfatter Rutger Bregman, der i 2014 slog igennem med bogen ’Utopia for realister’.
– En af de mest effektive ting, du kan gøre lige nu for at kæmpe imod Trump og ICE er at opsige dit ChatGPT-abonnement. De fleste har ingen idé om, at firmaet bag ChatGPT nu er en af de største støtter af Trumps politiske maskineri, skrev han for nylig på Instagram og afsluttede:
– Tilslut dig græsrodsbevægelsen nu: QuitGPT.org
I sidste uge kom det så frem, at OpenAI havde lukket en aftale med Pentagon om at levere AI-teknologi til den amerikanske administrations militærsystemer. Ud fra et forretningsmæssigt perspektiv er det selvsagt en af den slags aftaler, man gerne vil lave, når man er et tech-firma.
Aftalen mellem OpenAI og Pentagon har dog vækket opsigt, fordi det egentlig var OpenAI’s konkurrent Anthropic (kendt for chatbotten Claude), der stod til at få den.
Venstreorienterede galninge
I 11. time valgte Pentagon at droppe deres forhandlinger med Anthropic på grund af etiske uenigheder.
Anthropic ville nemlig ikke tillade, at deres AI-teknologi kunne blive brugt til masseovervågning og brugt til autonome våbensystemer, såkaldte krigsrobotter, der kan udføre angreb uden menneskelig indblanding.
En beslutning, som Trump kommenterede på Truth Social og kaldte en ”KATASTROFAL FEJL” fra de ”venstreorienterede galninge hos Anthropic,” hvorefter han forbød alle statsansatte at bruge Anthropic til noget som helst.
Af visse betragtes det nu som et dødsstød til Anthropic, som faktisk havde en toårig kontrakt med Pentagon, og fra græsrodsbevægelsen kritiseres det, at den amerikanske administration ekskluderer og de facto straffer et selskab for at have basale etiske standarder.
I forvejen var Anthropic en torn i øjet på Trump. I modsætning til OpenAI går de nemlig ind for mere regulering på AI-området, og for nylig donerede de 20 millioner dollars til en politisk gruppe, der arbejder aktivt for det, hvilket var et indirekte modsvar til OpenAI’s støtte til Trump.
Nu ligger det så i luften, at OpenAI er ligeglade med, om de er med til at masseovervåge amerikanerne, og at deres teknologi bliver brugt i militærets krigsrobotter.
Deres CEO, Sam Altman, har dog sagt, at deres aftale med Pentagon bygger på de samme restriktioner, som Anthropic krævede i deres aftale. Ifølge CNN står det nu ikke klart, hvad forskellen er på OpenAI’s aftale med Pentagon i forhold til Anthropics. Svaret vajer fortsat i vinden.
Spørgsmålet er, om man virkelig kan kløve AI-selskaberne op i to lejre lige nu; good guys og bad guys. Og om det overhovedet vil have nogen effekt, hvis brugere begynder at boykotte ChatGPT.
Alle er bad guys
Det tror David Guldager ikke. Han er tech-journalist, AI-ekspert og rådgiver inden for teknologi og kunstig intelligens.
-Men det kommer an på, hvor stor den her bølge bliver. Lad os sige 20 procent af brugerne vælger at forlade ChatGPT, det vil selvfølgelig kunne mærkes. Men markedet er heller ikke så skrøbeligt, at det kommer til at vælte tingene for en så stor virksomhed som OpenAI.
Skrøbeligheden er ellers en af kritikeren Rutger Bregmans store pointer. I en kronik bragt i The Guardian påpeger han, at OpenAI står til at tabe 14 billioner dollars i 2026. Samtidig er deres markedsandel faldet markant fra 69 procent til 45 procent.
At verdensøkonomien befinder sig i en boble lige nu på grund af de massive investeringer i AI-tech er efterhånden en velkendt sandhed. Det ved alle, selv techfolk. Men det behøver ikke nødvendigvis at være en dårlig ting, som Weekendavisen har beskrevet.
At se på OpenAI som de store skurke på AI-markedet, mener David Guldager imidlertid ikke nødvendigvis giver mening.
-Der er noget menneskelig psykologi i os, der gerne vil have, at de store tech-virksomheder er the bad guys. Tidligere var det Google, så var det Meta og så videre. Et eller andet sted er de allesammen bad guys. De går efter pengene og din data, og at man kan købe sig til indflydelse er jo desværre the name of the game i USA.
Men alle store boykots gennem tiden har ikke været succesfulde, fordi millioner af mennesker pludselig er blevet heroiske og politisk bevidste, skriver Rutger Bregman i The Guardian. Det er sket, fordi det var nemt at boykotte; fordi der var et andet alternativ.
– Jeg er ikke modstander af AI. Jeg bruger AI-værktøjer i mit arbejde hver dag. Det her handler ikke om at afvise teknologi. Det kan om at afvise ideen om, at vi ikke har andet valg end at finansiere en virksomhed, der finansierer autoritarisme.
Der er gode alternativer
Hvor efterlader det her de helt almindelige brugere, der gerne vil træffe et bevidst valg, når de bruger AI?
Boykot-bevægelsen, der udover Rutger Bregman også tæller kendisser som Mark Ruffalo og Katy Perry, er optaget af at fortælle, at der findes gode alternativer til at bruge ChatGPT. For eksempel Claude eller Googles Gemini.
Der findes endda helt renskuret europæisk tech, hvis man vil undgå amerikansk tech helt, nemlig den franske model Mistral, der er skabt af afhoppere fra Google og Meta. Ifølge brugerne skulle den være lige så god som de største.
Men når alt kommer til alt, bliver AI-kapløbet ikke afgjort af etik, men pragmatik. Det handler om, hvem der har den bedste teknologi, mener David Guldager, der i øvrigt selv primært bruger Anthropics værktøjer.
-Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at europæisk tech er fremtiden. Men langt de fleste er pragmatiske brugere. De vil have det, der fungerer bedst, selvom det er politisk forkert. Brugerne er egoistiske og tænker kun meget lidt over det, siger han og drager en parallel til energi-problematikken.
-Vi har hørt, hvor stor en klimasynder, AI-teknologien er – vi kender problematikkerne og realiteterne, men det står meget i kontrast til udviklingen, som bare buldrer afsted.
Det har David Guldager uomtvisteligt ret i. ChatGPT har nu mere end 50 millioner betalende brugere, og deres nye aftale med Pentagons DoW (Department of War) forventes at ligge i milliardklassen.
Med til hele historien hører også, at Trump som præsident har brug for, at et stort tech-firma som OpenAI klarer sig godt. Hele landets økonomi er mere eller mindre bundet op på, at kunstig intelligens lykkes i fremtiden, og hvis et firma som OpenAI pludselig falder pladask, kan han meget hurtigt komme til at ligne en meget dårlig leder.
Men hvor god er Pentagons aftale med OpenAI så, hvis man spørger ChatGPT? Et fair og interessant spørgsmål, får man at vide, hvilket robotten som AI ikke har nogen personlig holdning til. Som den skriver:
“Det er i sidste ende en politisk og etisk vurdering – ikke en teknisk.”
