Der er en interessant diskussion om mænd og begær i gang lige nu.
Da Jonathan Spang første gang blev anklaget for at have lavet et overgreb på en 15-årig pige, var mange forargede. Ikke kun over selve det påståede overgreb, men også over det faktum, at han overhovedet var tiltrukket af en så ung pige.
Hvordan kan man være det?
Jo, nu skal du bare høre, skrev forfatter og journalist Anders Haahr Rasmussen for nylig i et essay Information, og så beskrev han på fornem vis, hvordan seksualiseringen af meget unge piger var fuldstændig normaliseret i 90’ernes popkultur. Det måske bedste eksempel er forsiden på Rolling Stone Magazine i 1999, hvor Britney Spears lå i en seng iført hotpants og push up-bh med læberne let adskilte og teksten ’Inside the Heart, Mind & Bedroom Of a Teen Dream’. Hun var 16 år.
I sin artikel interviewede Haahr Rasmussen sin anonyme ven, som satte ord på det begær, han oplevede, når han som voksen mand så på Britney Spears på omtalte billede.
“Paraderne er sænket, du når ikke at parere Teletubbien og børneværelset og uskylden væk, det hele bliver bare en del af oplevelsen, som er oplevelsen af meget kraftigt begær. Dit begær, der bliver formet lige der. Et begær efter – hvad der ved nærmere eftersyn viser sig at være – et sexbarn. Det er nærmest umuligt at se på uden at få lyst til at være rasende nøgen med hende eller rive sig i pikken ved tanken om at være det.”
Efter sigende følte Haahr Rasmussen sig kaldet til at skrive sin tekst, og for nu at blive i dén terminologi føler jeg mig ligeledes kaldet til at give ham min fulde anerkendelse for sit modige indspark i en svær debat. En debat, hvor det grundlæggende spørgsmål er: Hvad må vi overhovedet tænde på? Og kan vi som samfund acceptere, at mænd tilsyneladende kan begære 16-årige piger?
Det spørgsmål diskuterede Haahr blandt andet i Deadline 21. oktober sammen med forfatteren Kristina Stoltz, som er aktuel med romanen ’Vild’, der handler om at være genstand for voksne mænds seksualiserede blik som ung kvinde.
Og her blev det tydeligt, hvor svær en samtale vi har med at gøre, navnlig når den finder sted mellem en mand og en kvinde. Kristina Stoltz kom tydeligvis ind i tv-studiet med en skepsis overfor Anders Haahr Rasmussens budskab.
I hendes øjne var der ene og alene tale om et barn på det omtalte billede af Britney Spears. Kigger man på det og føler et begær, er det “et pædofilt blik”, som hun formulerede det.
Må jeg have lov til at sige, at det er en fuldstændig absurd kritik.
Det er ikke pædofilt, det er ganske enkelt umuligt ikke at føle sig tiltrukket af et sådant billede, som Haahr Rasmussen også selv var inde på. Pædofili er at tænde på 5-årige børn på en legeplads, så lad os lige holde tingene adskilt.
Så vidt jeg er orienteret er tanken også fri, og det er først i dét, at man handler på den, at man kan komme i problemer.
Der er desværre en skrækkelig tendens til at sygeliggøre mænds begær, når man – som her – hører om, hvordan det tilsyneladende kan se ud. Og det er problematisk. Hvis vi møder hinanden med fordømmelse i stedet for forståelse, får vi aldrig mænd med i den her samtale.
Mange husker formentlig den kontroversielle samtale mellem Martin Krasnik og Kim Leine i 2022, hvor de to herrer ærligt snakkede om mænds seksuelle fantasier, og helt konkret at forestille sig smukke kvinder nøgne, når man møder dem, hvilket afstedkom en veritabel shitstorm. De blev ganske enkelt lynchet for at være ærlige om deres inderste tanker. ”Uhyggeligt” og ”ækelt” blev det kaldt, og her på Heartbeats havde Ane Cortzen svært ved faktisk at begribe, at de mænd talte sandt.
Jeg kan ikke lade være med at drage en parallel til debatten i Deadline.
Nu har der ganske vist ikke været så store ord i offentligt omløb i denne omgang, men der er blevet himlet med øjnene af Anders Haahr Rasmussen i din digitale underskov, og det er simpelthen ubegribeligt for mig, når nu det er så forbandet enkelt, det, han skriver.
Hvordan kan det komme som nogen overraskelse, at mænd også er påvirket af den selvsamme hyper-seksuelle mainstreamkultur, som vi i årevis har diskuteret og anerkendt som problematisk i forhold til kvinders syn på sig selv, deres krop og seksualitet?
Og kan det virkelig være en nyhed, at begær kan rette sig mod noget, der er i moralsk forstand er forkert? Eller at det kan rette sig mod en krop som isoleret objekt?
Det er ikke tilfældigt, at Simon Kvamm engang lavede en sketch om at tænde på en kvindes røv, indtil hun vendte sig om, og det så viste sig at være Stig fra D-A-D. Det er fordi det er sådan, det er. Mennesker tænder på ting, de ikke vil tænde på.
Kristina Stoltz havde svært ved at forstå, at begæret ikke forsvinder i det øjeblik, man indser, at det er forkert – at kroppen er 16 år gammel. Til det er der blot at sige, at begær ikke kan politiseres. Det kan højst ignoreres.
Lad mig for en god ordens skyld slå fast, at det her på ingen måde er et forsvar for hverken Jonathan Spang eller dem, der i sin tid besluttede at smække en 16-årig Britney Spears på forsiden af Rolling Stone Magazine.
Det er til gengæld en påmindelse om, at man ikke på den ene side kan mene, at mænd skal tale mere åbent om deres følelser, og på den anden side kalde det pædofilt, når de gør.
