Botox klinik a
Foto: Klinik A's Facebookside

Louise Twerkqueen: Det er uetisk, når populære influencers uddeler botox-behandlinger til unge

Det voksende reklamemarked på Instagram gør influencers og realitydeltagere til billige reklamesøjler for plastikkirurger. For et par gratis nye bryster eller lidt større læber reklamerer de for kosmetiske indgreb og behandlinger til de mange tusinde børn og unge, der følger dem.

Foto: Facebook- og Instagram-reklame fra Klinik A med influencer og realitydeltager Julie Melsen.

Der er på det seneste blevet talt en del (ikke nok, hvis du spørger mig) om influencers, og hvornår de ifølge dansk lovgivning skal markere opslag med ”reklame”, hvilket de sådan set skal hver gang. Der er også blevet sat fokus på influencers, der promoverer produkter, der strider imod dansk lovgivning i det nye kontant-program på DR.

Noget, jeg dog synes mangler i denne diskussion om den nye markedsføring, er etik og moral i forbindelse med reklamer for kosmetiske indgreb og plastikkirurgi. 

Lad mig starte med at sige, at jeg naturligvis synes, at alle har ret til at gøre med deres egen krop, præcis hvad de vil. Men det er ærgerligt, når alle stræber mod de samme (urealistiske) skønhedsidealer og får lavet den samme næse, de samme læber, de samme kindben, de samme bryster, de samme baller og så videre. Denne ensretning af kroppe sker på bekostning af diversiteten og den individuelle skønhed.

Men der er et stort etisk problem, når botox, fillers og plastiske operationer bliver promoveret til børn og unge gennem influencers, der fungerer som levende reklamesøjler for diverse klinikker imod gratis behandlinger. Der mangler et moralsk kompas i dette kapitalistiske foretagende, der foregår på bekostning af unges selvværd og kropssyn.

Når jeg skriver ‘influencer’, så mener jeg en person (måske en skoleelev, en tidligere reality-deltager eller en anden kendt person), som har et stort følge på de sociale medier. De, der følger med, kigger på personens privatliv, hverdag og virke, som om de er venner med vedkommende, og på den måde har personen også mulighed for at tjene penge på sin indflydelse.

Det kan ske ved at bytte produkter for reklame. Det kan også ske i et betalt samarbejde med en kunde, hvor influenceren modtager betaling for at fortælle om, benytte eller reklamere for deres produkt.

Derfor er der en afgørende forskel på, når du som privatperson vælger at få lavet næse, læber eller what ever, og når et forbillede for en masse unge får gratis skønhedsindgreb imod at fungere som reklamesøjle, med intentionen at skabe mere omsætning hos klinikken. Det er vildt problematisk og super uetisk at behandle noget så seriøst som kosmetiske indgreb så lemfældigt.

Botox som præmie

Et kosmetisk indgreb kræver seriøse overvejelser, også når det er semi-permanente ting som botox og fillers. Derfor finder jeg det uetisk og upassende, når en af Danmarks største bloggere udlodder f.eks. en botox-behandling som præmie i en sponsoreret konkurrence for en klinik.

At foretage et indgreb i en ellers rask krop bør nøje overvejes og ikke behandles som en teddybamse på øverste hylde, som den heldige vinder i tombolaen kan vælge. Det er simpelthen en useriøs og amoralsk måde at tjene penge på.

Som norske Astri Elgtehun (leder af Oslo Socialistisk Ungdom) udtalte i forbindelse med vedtagelsen af en lov, der sikrer, at alle reklamer, der er photoshoppet, skal markeres i Norge: ”Vi vil ikke have, at nogen skal tjene penge på, at andre skal føle sig som lort.” Hertil kommer, at jeg bare generelt finder det uetisk og virkelig voldsomt at gøre reklame for på kosmetisk vis at ændre sit udseende, sådan som vi f.eks. så det, da Nygarts brystreklame kørte igennem København på busserne i flere år.

Men lad os blive ved pengene og se på, hvem det egentlig er, der tjener på at benytte influencers som markedsføring – nemlig klinikkerne, der giver Instagrammerne gratis behandlinger, fordi det giver flere kunder.

I programmet ’Plastikkongerne’ på kanal 4 bliver det tydeligt, at det er en bevidst og gennemgående markedsføringsstrategi at invitere influencers ind til gratis behandlinger, imod at disse reklamerer for klinikken.

Mange af de influencere, der modtager gratis kosmetiske behandlinger, er selv meget unge – mange af dem er spyttet ud af post-reality show-maskinen og er ikke nødvendigvis de mest ressourcestærke unge. I ’Plastikkongerne’ møder en tidligere realitydeltager op i klinik A for at få gratis filler i læberne. Hun ender dog med at få lavet lidt flere gratis behandlinger, nu de er i gang. Lidt filler i kæbelinjen, næsen, kindben og hagen, øjenbrynsløft med botox og botox i panden og halsen.

Hun får det hele gratis. Hun er 22 år og fortæller den kosmetiske sygeplejerske, at motivationen for denne totalrenovering af hendes unge ansigt er påvirkning fra Instagram, fordi alle skal se ud på en bestemt måde. Burde man som behandler måske lige stoppe op her?

Nye, gratis bryster

Et andet eksempel er en stor dansk blogger og influencer, der får sponsoreret et par nye bryster gennem klinikken Nygart bl.a. for til gengæld at livestreame operationen. Denne operation blev også baggrund for en ”dokumentar”-serie på TV3 – shame on you, TV3!

Selvsamme blogger poster 12 måneder efter et selvmordsbrev på sine profiler, hvilket for mig tyder på, at hun er en ret sårbar, ung person, der nok ikke burde bruges som reklamesøjle for plastikkirurgi.

Selvfølgelig er der også voksne, der følger disse influencere, men dem, der bliver kendt fra realityshows, har hovedsageligt børn og unge som deres målgruppe. Det er altså børn og helt unge mennesker, der udsættes for konstante reklamer for kosmetiske indgreb lige fra botox og fillers med indsprøjtninger til live-streaming af plastiske operationer på de sociale medier. Vi fortæller dem fra barnsben, at der er noget galt med almindelige, naturlige kroppe, men at det kan fikses med knive og sprøjter for nogle tusindekroner.

Børn og unge, hvis forhold til krop og selvværd fordrejes med det simple formål, at klinikker skal tjene penge. Det er dybt problematisk, men når der er penge på spil, synes det moralske kompas desværre ofte at forsvinde i en Bermuda-trekant.

Jeg synes dog, at influencerne bør overveje, hvem det er, der sidder og kigger med på deres posts og om det er det værd, bare for at de selv kan få gratis indgreb og behandlinger. Man kunne jo også selv betale med lige præcis denne form for indgreb.

Sårbare unge

Vigtigst af alt så bør de klinikker, der benytter unge og sårbare unge som reklamesøjler til at sælge dårligt selvværd til andre (og måske yngre) unge, lige tjekke deres egen etik og moral (hvis den da findes).

Og hvis ikke de kan finde den, så synes jeg, at de voksne, samfundet skal gribe ind. På Forbrugerombudsmanden.dk står der, at der er skærpede krav til markedsføring overfor mindreårige, fordi de mangler erfaring som forbrugere og er godtroende (2019). I forbindelse med stramningen af Markedsføringsloven fra 2006 stod der at:

”Markedsføring bør ikke benytte urealistiske skønheds- og kropsidealer som virkemiddel. Ved at bruge sådanne virkemidler over for børn og unge, kan man ødelægge deres selvtillid og selvværd”.

Hvorfor denne del ikke er at finde i den nyeste udgave, undrer mig, da det ikke kunne være mere relevant i forhold til den mere eller mindre skjulte reklame for kosmetiske ændringer, som børn og unge udsættes for, når de følger deres yndlings-blogger eller realitydeltager.

I Danmark er der ikke præcise statistikker over kosmetisk kirurgi, fordi det foretages på private hospitaler og klinikker, og derfor har patienten ikke pligt til at blive registreret. Mit gæt vil dog være, at alle former for kosmetiske ændringer er i stigning, og at patienterne ofte er rigtig unge.

Og ja, privatklinikkerne skal da have lov til at tjene penge på at ændre folks udseende, men derfor kan man godt have en smule moral. Det ser man f.eks. hos Netto, der har fjernet alle synlige cigaretter – ja, tænk sig at cigaretsalg skulle nævnes i samme sætning som at have etik.

Netto vil selvfølgelig gerne tjene penge (ligesom de kosmetiske klinikker), men de vil dog ikke tjene penge på, at næste generation får lungekræft, så i 2018 fjernede de cigaretterne fra hylderne. Ifølge Salling Group, der ejer Netto, er salget af cigaretter i butikker, der ligger tæt på en eller flere ungdomsuddannelser med unge kunder, faldet med mellem 12 og 39 procent.

Så kunne vi som samfund have de samme moralske overvejelser om vores unge menneskers selvværd og selvbillede?

Footer graphics