Tidligere på måneden uddelte Mette Frederiksen (S) som “pressens minister” den årlige Cavlingpris til Dagbladet Politiken. Sådan foreskriver traditionen det. Men noget tyder på, at statsministerens støtte til den frie og uafhængige presse er ren proforma. For i praksis forestrækker hun at tale til sine vælgere og støtter via Facebook og fravælger stort set at give interviews til de konventionelle danske medier. Det er ikke set før i Danmark, mens det det har været dagligdag i USA, hvor særligt Trump har benyttet sig af de sociale mediers platforme og algoritmer til at nå sine følgere og særligt tale til dem, der var enige med ham.
Men hvad er problemet, spørger du måske? Mette Frederiksen rammer jo flere danskere via Facebook, end hun gør i for eksempel Politiken, så det er vel fair nok, at hun vælger den platform? Nej, det er det ikke – og her er hvorfor:
Vi har i den danske mediebranche længe kæmpet mod Facebook og Google, som både tager trafik, data og annoncørkronerne ud af de danske mediers hænder, og når Statsministeren vælger at give sine interviews der, så vælger hun aktivt at gøre netop det – forære de amerikanske virksomheder trafikken og alle vores brugerdata og dermed give dem mere magt og flere annoncekroner. Trafik og data er penge. Tid er penge. Og alt det lægger hun hos Facebook.
Derudover er der spørgsmålet om algoritmer. Vi har længe haft fokus på særligt Facebooks konstante ændringer af algoritmerne. Først belønnes videoer, så portrætfotos, så grupper og så straffes medier, sider og delte links. Mediebranchen prøver at tilpasse sig dag for dag, men en ting vi ved er, at på Facebook eksponeres vi hovedsageligt for indhold fra dem, som tilhører samme segment eller samme politiske overbevisning som os selv. Så hvem taler Statsministeren så egentlig til, når hun lægger sine videoer eller tekster på sin profil? Sine følgere. Dem, der stemmer på hende. Og de, der er enige med hende. Det er den perfekte måde at undgå modstand og kritik.
Og det hænger særligt godt sammen med hendes antipati over for de danske medier pt. Aldrig har jeg oplevet en politiker eller statsminister blive så knotten over at få kritiske spørgsmål som Mette Frederiksen.
Hun holder enetaler ved pressemøder, indskærper de fremmødte journalisters spørgemuligheder, laver nytårstaler, Facebook-indslag og Instagram-posts og er ikke vant til at skulle mødes af den kritiske presse, vi ellers bryster os af at støtte økonomisk i Danmark.
Stiller hun op i de danske medier, er det i ”hyggeformater” som ‘Aftenshowet’ eller ‘Go’Morgen Danmark’, fordi hun regner med at kunne glide igennem som en ål. Heldigvis vil de danske medier det anderledes. Vi vil have lov at stille kritiske spørgsmål, for det er sådan, vi sikrer os, at vi bliver ledt bedst. Det er ved at få svar på alle de svære spørgsmål, at vi finder tryghed ved regeringens måde at føre politik på.
I mange år har de store danske medier faktisk prøvet at råbe politikerne op for at skabe en balance mellem de amerikanske tech-selskaber som Facebook og Google – som både tjener styrtende på medierne og samler data på alle brugerne – og de danske medier, som har været delvist afhængige af deres algoritmer for at skabe trafik.
Senest under sidste medieforlig har mediechefer som Stig Ørskov (JP/Politikens Hus) og Jørgen Ramskov (Radio24Syv) været meget tydelige i deres advarsler til politikerne om, hvorfor det er nødvendigt at kigge grundigt på tech-giganterne.
Heldigvis har de danske nyhedsmedier fået en større tilslutning det seneste år, for vi danskere vil gerne have kritisk og uafhængig journalistik og har brug for at vide, at det vi læser, er noget, vi kan regne med. Sådan er det ikke på de sociale medier, der er inficeret med fake news og sølvpapirshatte. Men det er på trods af regeringens prioritering af platforme og medier.
Vi må insistere på den kritiske journalistik – også selvom vores ledere vil det anderledes. Vi skal ville debatten og uenigheden, for det er, når vi modigt og åbent mødes i den, at vi lærer og vokser. Skal vi ledes, skal vi ledes af en, der tør tage de svære spørgsmål og den skarpe kritik. For det er sådan, det er at have ansvaret.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
