De fleste ved, hvor besværligt og uoverskueligt det kan føles at skulle sørge for aftensmad hver dag.
Der skal findes opskrifter, skrives indkøbslister, købes ind, laves mad og ryddes op.
Har du børn, er det med garanti endnu mere stressende.
Ovenstående kan Josefine Odgaard skrive under på, for sådan så det ud i hendes børnefamilieliv dag ud og dag ind – indtil de en dag fik nok.
– Det var altid nogle intense timer, inden vi skulle spise. Nogen skulle lave mad, børnene var trætte og sultne – man skyndte sig så meget, man overhovedet kunne, og endte med at sætte sig til bordet totalt forpustet.
I årevis havde hun og hendes mand forsøgt sig med forskellige madplaner, men det lykkedes dem sjældent at overholde dem. Budgettet skred, og timerne fløj.
– Det var træls, at det skulle være sådan. Jeg kan egentlig godt lide at lave mad, så at det blev en stressfaktor i stedet for noget, man hygger sig omkring, var frustrerende.
Men så skiftede de spor. De besluttede sig for konsekvent at lave store portioner og fryse mad ned – og efterhånden udviklede de et decideret system.
Sådan gør de
Handler én gang om ugen:
– Vi tager stilling til, hvad vi har og mangler, og så handler vi til en hel uge ad gangen. Hvis vi lige skal en tur i supermarkedet dagligt og hente fire ting, får vi hurtigt brugt 300 kroner. Når vi handler samlet, kan vi holde budgettet på omkring 1.000 kroner i gennemsnit for en hel uge.
Spiser de samme retter:
– Vi har fem-seks faste retter i rotation. Hver søndag vælger vi én ret og ganger opskriften op med fem. Hvis vi for eksempel vælger bolognese, laver vi nok til at spise den søndag – og fire ekstra familieportioner til fryseren. Lige nu har vi quesadillas, dahl, bolognese, chili sin carne og tomatsuppe i fryseren. Det er retter, vi ofte har i rotation, både fordi de er nemme, og fordi vi virkelig kan lide dem – også børnene.
Mandag til torsdag spiser de frysermad:
– Mandag til torsdag spiser vi mad fra fryseren. Det er ikke den samme ret hver dag, for hver søndag laver vi en ny ret. Der vil altid være fem-seks forskellige retter i fryseren at vælge imellem. Fredag og lørdag laver vi noget nyt eller spiser ude. Vi har ikke en fast madplan. Vi tager stilling på dagen: Hvad har vi lyst til? Hvad passer til energiniveauet og overskuddet? Nogle retter kræver lidt mere at tilberede end andre, så vi kan tilpasse det. Man kan næsten vente, til man skal spise, før man beslutter sig, fordi man hurtigt kan varme en frossen sovs op eller koge pasta til.
Systemet, de har udviklet og indført som en fast del af hverdagen, har sparet dem for tusindvis af kroner hver måned. Faktisk er det lykkedes dem at halvere deres madbudget.
– Før brugte vi over 8000 kroner om måneden på mad. Nu har vi et budget på 4000 kroner for vores familie på fire, og det holder vi. Det handler også om, at vi spiser mindre takeaway, fordi det er nemt at lave noget hurtigt fra fryseren. Der er mange penge at spare dér, siger Josefine.
Samtidig har hun regnet ud, at det har frigivet omkring 12 timer om måneden, fordi de gennemsnitligt plejede at bruge omkring 45 minutter på madlavning hver dag.
Men det helt store overskud – og de allerstørste gevinster – mærker hun og hendes mand på den mentale konto.
– Det har ændret vores liv. Det lyder skørt, fordi det er en lille ting, men mad fylder en stor del af den tid, vi har hjemme. Og det gør det bare ikke på samme måde længere. Det er dejligt at kunne bruge tiden anderledes.
I dag har hun og hendes mand meget mere overskud til at være sammen med deres børn. De kan sætte sig til bordet i ro og mag, være nærværende og tale om dagen på en anden måde.
Samtidig har de opdaget, at deres børn spiser mere. Josefine gætter på, at det skyldes en genkendelighed og tryghed i maden, de serverer.
– Det betyder mere, end jeg troede. Der er meget mindre kamp ved bordet. Det er dejligt ikke at skulle overtale nogen til at smage på noget, de ikke har lyst til.
Da Josefine delte sin metode et opslag på sin Instagram-profil med 18.000 følgere, blev hun blæst bagover af responsen. Opslaget har fået over 11.000 kommentarer, og hver gang hun kigger på sin telefon, er der tikket nye notifikationer ind.
– Vi har travlt alle sammen. Vi vil gerne være mere sammen med vores børn, stresse mindre og lette det mentale load, vi bærer rundt på. Måske har det ramt ind i noget i tiden.
Og nej, det er ikke kedeligt at spise de samme retter, understreger Josefine.
– Ikke endnu. Vi varierer måden, vi serverer det på. Hvis vi har chili sin carne og vil have det lidt anderledes, kan vi servere det i en wrap som burrito. Man kan lave små ændringer og få det til at føles som noget andet, selvom basen er den samme – uden at det kræver en masse.
De spiser heller ikke det samme to dage i træk. Der går altid minimum en uge imellem, og det føles ikke som et kompromis. Det føles som om, de spiser det, de har mest lyst til.
Hvis man gerne vil i gang med metoden, anbefaler Josefine, at man i den første uge laver store portioner af forskellige retter hver dag, som man lægger i fryseren i poser alt efter hvilken mængde, man skal bruge. Derefter kan man nøjes med at lave mad én gang om ugen.
