Hvad er det første, du læser hver dag?
“Husk kort!!!”, en lille post-it, der hænger på siden af mit natbord, så jeg ikke glemmer adgangskortet til den store bygning, hvor Heartbeats sidder. Glemmer det stadig halvdelen af tiden, så nu er jeg på fornavn med receptionisterne, der allernådigst lukker mig ind alligevel.
Hvad er din favoritavis?
Weekendavisen, som jeg er opflasket med.
Hvad holder dig vågen om natten?
Ting, jeg glæder mig til, eller ting jeg frygter. Og ‘Trumpets’ med Jason Derulo, som jeg har haft på hjernen siden musikquiz til en julefrokost for flere uger siden.
Hvad gør du for at finde ro?
Tager hjem til Aarhus og ligger på mine forældres gulv. Med gulvvarme. Og laver mad ud af deres grøntsager fra torvet, kød fra slagteren og fisk fra fiskehandleren. What a life.
Hvad er din største last?
At tro jeg kan nå det hele på den halve tid. Og at aflevere alle opgaver kl. 23:59. De to hænger måske sammen? Problemet er, at jeg — på magisk vis — alligevel altid når det, jeg skal nå. Bare på en mere kaotisk facon end hvad godt er.
Hvilken film vender du altid tilbage til?
‘Call Me By Your Name’, og det gør mig måske til den største Gen Z-kliché nogensinde. Men alt ved den film er fantastisk. Ung kærlighed, kloge forældre, ferskner og en italiensk sommerferie, der ikke må slutte.
Hvad spiser du, når ingen kigger?
Jeg spiser ærligt talt kun lækre ting. Så alle må godt se det. Er ikke kræsen, men en kritisk spiser, der er bange for en leverpostejmad og pålæg generelt. ‘Madsnob’ ville onde tunger sige.
Hvad spiser du rigtig tit?
Sesamboller med smør og ost fra Hart i Stefansgade, som jeg på ingen måde har råd til. Det perfekte gåturs-mål fra min lejlighed gennem Assistens Kirkegård.
Hvad er din underlige besættelse?
Er så flov over at indrømme det, for det er jo skrald, men trap. Altså musikgenren. Hiphoppens onde tvilling. Jeg går i mit stille sind og håber på, at Playboi Carti bliver annonceret til Roskilde Festival, så jeg (i forklædning) kan moshe i Arenapitten sammen med alle de teenagedrenge, koncerten nok mest tiltrækker. Travis Scott har også fundet vej til min Spotify Wrapped, og det er ikke godt for mit selvbillede.
Hvad streamer du for tiden?
Sidste sæson af ‘Stranger Things’. Men den kollektive besættelse er ikke helt så stor som tidligere?
Hvad lytter du til lige nu?
I skrivende stund ‘Prentending’ af Liss. Et smukt nummer fra et smukt band. Lyt til podcasten ‘Tonerne af en afsked’, hvor de med deres egen historie er med til at aftabuisere psykisk sygdom og selvmord.
Hvilken ting gør dit liv lettere?
Mine trofaste Apple-høretelefoner. Med ledning, selvfølgelig. Kunne ikke leve uden dem. Jeg har hetz mod alle jeres Marshall-høretelefoner og over-ear-gear til mange tusind kroner, hvor lyden jo er dårligere.
Hvem inspirerer dig indenfor dit felt?
Mine søde, seje og kloge kolleger på redaktionen, som jeg snart skal sige farvel til. Snøft.
Hvor får man det bedste måltid i København?
Kate’s Joint i Blågårdsgade, der laver ‘homestyle’ indisk og malaysisk mad. Det smager HIMMELSK. ‘Creamy shrimp curry’ og ‘noodle stirfry’ er mine go-to.
Hvor er dit yndlingssted i byen?
Min vindueskarm i stueetagen på Nørrebro, hvor alle mine søde venner tit kommer forbi til en snak om løst og fast, og hvor jeg ofte ender med at hoppe ud ad vinduet og tage på små eventyr med dem.
Hvad er dit motto?
More is more.
Hvad gør du for lidt?
Husker på, at less is more.
Hvor er dit happy place på internettet?
Spotify, hvis det tæller. Bruger det som en slags dagbog at lave playlister, så hvis nogen vil vide noget om mig, kan de bare gå derind og stalke. Jeg har 469 playlister. Og har sparet 469 psykologtimer.
Hvad brugte du sidst ChatGPT til?
At finde ud af hvem og hvor mange, George Clooney har kysset med.
Hvad ville du ønske, flere kendte til?
Sukker i salt mad og salt i sød mad. At sige “jeg” i stedet for at gemme sig bag et generaliserende “man”, når snakken bliver sårbar, er meget sejere. Braveheart soundtracket.
Hvad er din skærmtid?
To timer og syv minutter, siger min telefon. Er det meget eller lidt?
Hvad er det sidste, du gør hver dag?
Jeg lægger min drømmedagbog frem på natbordet, så den er klar, når jeg vågner. Startede som et coronaprojekt, men jeg har holdt fast lige siden, og jeg siger bare: skriv dine drømme ned. Det er så sjovt at se, hvad ens hoved har fundet på om natten gennem årene.
